Velkomst og godt naboskab

 | Beboerjournalist

Foto: Nye naboer bliver præsenteret i Ryhavens opslagsskabe

I Aarhus Festuge 2010 med temaet 'naboer' søgte en boligsocial kulturgruppe svar på, hvad en god nabo er. Godt naboskab er mere end at sige hej. Og det kan føre til nabovenskab i et alment boligområde at byde en ny nabo velkommen. 

Af Ole Nørgaard Madsen

Det er en god start på et nabovenskab at byde en ny nabo velkommen.

Det er et af de svar, Kulturgruppen under Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus får, da Gruppen sætter sig for at finde ud af, hvad en god nabo er. Kulturgruppen stiller spørgsmålet i almene boligområder. Og under Aarhus Festuge 2010 inviterer Gruppen borgere til i et lille hus på et af byens torve at give bud på, hvad en god nabo er.

Velkomst nabo til nabo
Der kommer ideer til at byde en ny nabo velkommen: Gå på velkomstbesøg med en blomst, invitere til en kop kaffe eller te, tilbyde at klare et behov for hjælp.

Benedikte Erlykke fra Kulturgruppen fortæller, at beboere i almene boligområder viser interesse for, hvem deres naboer er: "Beboere vil gerne have ansigt på en ny nabo. Vi mødte ønsker om, at naboskab er lidt mere end at sige hej. Blot det at se det menneske i øjnene, man siger hej til, betyder noget. Men det kan også være at gøre noget for en nabo, der ser ud til ikke at have det så godt."

"Det at hilse på hinanden og det at hjælpe hinanden er for beboere i almene boligområder godt naboskab," tilføjer Benedikte Erlykke. Hendes indtryk er, at godt naboskab findes, men at bud på godt naboskab også dækker over ønsker om, at alle kommer med i godt naboskab.

Det er velkomst nabo til nabo, Kulturgruppen i følge Benedikte Erlykke møder ønsker om. Så opfordringen lyder: Byd din nye nabo velkommen. Eller bank på som nyindflytter hos dine naboer og fortæl, hvem du er.

Velkomstudvalg
Ryhaven i det vestlige Aarhus er en af de almene boligafdelinger, der har et velkomstudvalg, som henvender sig til alle nye beboere.

"En af os i Velkomstudvalget går på besøg og siger velkommen til nyindflyttede," fortæller udvalgsmedlem Lene Nørgaard Madsen: "Vi har en æske chokolade med. Nye beboere er glade for at modtage vores lille laminerede mini-guide med kort over Ryhaven og kontaktoplysninger, alle kan få brug for. Lige til at sætte op på køleskabet. Desuden har vi pjecer, f.eks. om vores affaldssystem."

"Vi spørger nye beboere, om vi må orientere i vores opslagsskabe om, hvem de er. Det siger langt de fleste ja til, og vi håber da, at det kan medvirke til, at børn hurtigt får legekammerater og de voksne nabokontakter," siger Lene Nørgaard Madsen, "men vi skal måske overveje, om vi kan hente inspiration til fornyelse til vores velkomst i de bud på godt naboskab, Kulturgruppen lægger frem."  

Skønne fejl og andre lykketræf
Aarhus festuge 2010 havde naboer som tema. Dette års tema for Aarhus festuge i begyndelsen af september er 'Skønne fejl og andre lykketræf'. Kulturgruppen er i fuld gang med at finde ud af, hvilket boligsocialt bidrag til festugeprogrammet, det giver anledning til.   

Andre brugere har skrevet

rene 12-04-2011 16:40
kære beboerbladet
hvor bo mette hansen fra holbæk
naboskab hen??????????????
hilsen rene dalsgaard jensen
rene 12-04-2011 16:42
kære beboerbladet og
jeg elsker mette hansen fra
holbæk naboskab
hilsen rene dalsgaard jensen

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Ole Nørgaard Madsen
Oprettet: 18. marts 2011
Senest opdateret: 21. marts 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op