Politimand på livstid

 | Beboerjournalist

Af Garabet Adam Comah, beboerjournalist

" Jeg ved, at jeg er anderledes end andre, fordi politifolk er også politi i privatlivet", siger Dan Clausen, der er politibetjent ved Nærpolitistationen i Brabrand.

"Jeg skal altid overholde landets love. Der må  ikke kunne sættes finger på noget som helst", siger han. "Som politibetjent skal man være ren, pletfri og opføre sig ekstra ordentligt."

Dan Clausen har aldrig overtrådt loven. Siden grunduddannelsen er han blevet bevidst om " hvad jeg må og ikke må", og "efterhånden sidder det fast i ens rygmarv som vi siger i Danmark", tilføjer han.
Politimandens etik og samvittighed forhindrer ham for eksempel i at køre stærkt eller spritkørsel. Dan Clausen tager hensyn til medborgere, som han også ikke engang  kender, fordi det forebygger kriminalitet, når man skaber dialog og kontakt og styrker tilliden mellem befolkningen og politiet.  
 
Lovens forlængede arm
Han er selv klar over, at han som politibetjent har positiv indvirkning på sine medmennesker, venner og omgangskredsen. Det er et privilegium, men det er også et ansvar. Samtidig er han glad for det.
Han har lagt mærke til, at når han er med til fester, bliver der ikke talt om ulovligheder som for eksempel sort arbejde, smuglercigaretter eller hæleri og lignende. Der bliver heller ikke røget hash, og gæsterne lægger deres bilnøgler på bordet og tager en taxa i stedet for at køre selv. Når han kører sammen med venner eller familiemedlemmer, overholder de også fartgrænserne.

Holdninger og nuancer
Dan Clausen har ikke ændret sig markant hvad angår politiske anskuelse.
"Jeg mener det, jeg også mente, da jeg begyndte på politiskolen. Jeg har altid været midtsøgende, men ser nok mere nuanceret på ting og sager i dag, " siger han.

Men  han er konservativ i sin livsstil. Han kan bedst lide  uniform og ensfarvet beklædning.  Han hører til dem, der har ordentlige tøj på både på arbejde og i fritiden. Han prøve at lægge sine arbejdsopgaver fra sig,  inden han tager hjem, men hjemme opfører han sig næsten ligesom på arbejde. Han kan ikke tillade sig at træde uden for normerne, for det er ikke velanset, siger han.

Selvtillid og autoritet
Opvæksten var stabil. Familien var ikke fattig, men heller ikke rig. Af sin far blev han oplært til at arbejde og tjene penge. Han var avisbud, da han var meget ung, men i dag går han rundt med vidneindkaldelser og indkaldelser til retsmøde. Da Dan Clausen var studerende, havde han ikke en klar identitet. Han søgte oplevelse og rejste verden rundt, men i dag er han mere fastbundet og jordnær.  "Det er på grund af mit arbejde og min familie," forklarer han.  Arbejdet har givet ham mere selvtillid, erfaringer og en ballast, hvad han kan bruge i andre henseender. Han ser sig selv som en del af det offentlige Danmark, for han er med til at løse befolkningsproblemer, især i sit lokalsamfund. Hans identitet bliver styrket, når han er sammen med andre kollegaer skal bidrage til at sikre medborgernes livskvalitet. Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan blive bedt om at være behjælpelig med. Han er medlem af et hold, der  dagligt kæmper for en god sag. "Min personlige identitet er integreret i min arbejdsidentitet," siger han. Selv om han er ansat som politibetjent på livstid, er han glad for, at han er på det rigtige hold. Til sidst er det hans hold, der altid vinder.