Ann Dorthe er ny trivselsmedarbejder i Frydenlund, Aarhus V.
| Beboerjournalist
35 årige Ann Dorthe Andersen får en central rolle for nærmljøet
i det almene boligområde i Aarhus V. for såvel unge, enlige
forældre og ældre, hvor også Natteravne om aftenen og Cityravne om
eftermiddagen er med.
Billedtekst: Fra et åbent hus arrangement i Frydenlund
Beboerhus ses i gule bluser to repræsentanter for Natteravnene Ann
Dorthe Andersen(til v.) - ADA er nu også ny trivselsmedarbejder -
og konsulent Kathrine Callesen, Aarhus.
Tekst og foto af Knud Michaelsen
I Frydenlund, Aarhus V. er der ved boligforeningernes beboerhus
på Bogfinkevej 65 pr. 1. februar blevet tilknyttet en
trivselsmedarbejder, 35 årige Ann Dorthe Andersen, der tidligere
arbejdede i detailhandlen og stod i butik.
Hun er i forvejen formand for organisationen Natteravnene i
Frydenlund/Møllevang, og da hun er født, opvokset og bor i området,
kender hun det godt. Efter nedlæggelsen af byggelegepladsen synes
hun, at der mangler noget i fritiden især for unge. Derfor
mener hun der i området er behov for bl.a. tre nye grupper,som hun
vil tage initiativ til. De skal have udgangspunkt og mødested
i beboerhuset.
Planen er, at Ann Dorthe Andersen vil starte en gruppe for
enlige forældre til ugentlig hygge, til en snak om, hvordan det går
i hverdagen og til fælles spisning og ture. De enlige forældre vil
også måske kunne hjælpe hinanden med børnepasning. Meningen er
også, at de kan få udvidet deres netværk.
Ann Dorthe Andersen har også planer om at få lavet en gruppe i
beboerhuset for piger i alderen 12-20 år af dansk og udenlandsk
herkomst til fælles hygge og snak og eventuelt ture ud af
huset.
Drengegruppe sammen med Dansk Flygtningehjælp
I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp vil hun og andre
oprette en gruppe for drenge i alderen ca. 13-17 år med etnisk
baggrund. Meningen er, at drengene i fritiden får et sted at mødes
og lave ting sammen, eks.. madlavning, brug af pc-rummet og egne
ønsker til fælles gøremål.
Dansk Flygtningehjælp stiller med de voksne frivillige, som vil
være til stede i Frydenlund Beboerhus sammen med drengene. Ønsker
man at være frivillig her, er man velkommen til at kontakte
beboerhuset.
Den nye trivselsmedarbejder vil være opsøgende i forhold til de
nævnte grupper samt opsætte plakater og sedler om initiativterne,
så hun kan få kontakt til potientelle enlige forældre og unge af
begge køn dansk og etnisk. De kan også finde hende via
hjemmesiden www.frydenlund-beboerhus.dk
I forvejen er der en række aktiviteter i Frydenlund Beboerhus
bl.a. ældretræf, banko, tegne og malehold, digital fotoklub
samt
PC-undervisning.
Cityravne om eftermiddagen
for at hjælpe børn og unge og give ældre tryghed
Ann Dorthe Andersen er en person med gå på mod og lyst til
at skabe noget. Hun styrer også gruppen af Natteravne i
Frydenlund/Møllevang. Det er voksne i gule jakker, der tre af
gangen om aftenen går rundt i kvarteret og
signalerer med de gule jakker tryghed og omsorg. De vil også
gerne afmystifiserer eventuel frygt hos ældre for at færdes i
området eller det offentlige rum. Der er normalt ingen grund til at
være bekymrede for at færdes i området, understreger Ann Dorthe
Andersen.
Nu kommer der også Natteravne som dagen i området
Frydenlund/Møllevang i Aarhus V. Det er et helt nyt samarbejde
mellem landsorganisationen Natteravnene og organisationen Ældre
Sagen i Aarhus, og som måske kan danne forbillede andre steder i
landet.
En gruppe på omkring tyve ældre meldte sig til et grundkursus med
henblik på at blive en del af Ældre Sagens Natteravne i Aarhus. De
vil tre seniorer af gangen om eftermiddagen og til aftenstid
i første omgang gå rundt i Frydenlund/Møllevang i det vestlige
Aarhus og skabe kontakt, omsorg og tryghed overfor børn og unge. De
kaldes nu Ældresagens Cityravne, og de skal også medvirke til, at
ældre medborgere ikke er bekymrede for evt. "unge bøller", og de
nye Cityravne går altså forebyggende rundt.
- Med deres livserfaring kan de være med til at bygge bro
mellem generationer og etnicitet. Vi haaber, at samarbejdet (med
Ældre Sagen) kan brede sig til hele landet, skriver konsulent
Katrine Callesen fra Natteravnene i Aarhus i NatteravneNyt.
Auschwitz-fotos i beboerhus
Indtil 26. februar er der en fotoudstilling i Frydenlund
Beboerhus, Aarhus V., om og fra koncentrationslejren
Auschwitz-Birkenau i Polen. Den er sat op i anledning af minde- og
mærkedagen 27.1. for Holocaust og mod folkemord. Den 27.
januar for 65 år siden blev den forfærdelige kz-lejr endelig
befriet af russiske tropper. Auschwitz-Birkenau er nu museum og den
27.1 international mindedag. Asuchwitz-Buirkenau museum blev i fjor
besøgt af 1,3 millioner mennesker fra hele verden. To lokale
beboere fra Frydenlund, Zofia Wikiel og Knud Michaelsen har taget
fotos i kz-lejren i det sydlige Polen, og selve fotoudstillingen er
arrangeret af Jytte Vingaard Christiansen. Desuden er der udstillet
naturfotos af husets digitale fotohold.
Det er de fem boligforeninger i Frydenlund, der står bag
beboerhuset i det vestlige Aarhus: Ringgården, StatsBo, FagBo
VesterBo og AAB(Arbejdernes Andels-Boligforening). De er også bag
det boligsociale arbejde med en styregruppe og beboerrådgiver Per
Wied Andersen i spidsen.
Beboerne i området kan uanset alder og helbred komme i beboerhuset,
sludre med beboerrådgiver og andre og få en kop kaffe og evt. være
med i sociale aktiviteter og dermed få udvidet deres netværk. Se www.frydenlund-beboerhus.dk
| Sideansvarlig: |
Knud Michaelsen |
| Oprettet: |
15. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
17. marts 2010 |