Nordisk Mesterskab 2011 - Guld til Greve Gersagerparken
| Beboerjournalist
NM 2011 - Guld og Bronze til GREVE - Taekwondo, Jeoung-ui... i
Gersagerparken
Af Preben Husted
Klubben stillede med 2 kæmpere der var kvalificeret til at deltage
ved dette års N.M. Lennart i 63-68kg Senior Herre og Rikke Højholdt
49-53kg Senior Damer. Faktisk havde klubben kvalificeret 3 kæmpere
mere (kravet er at man ligger blandt de bedste 2 i sin vægtklasse
på den nationale rangliste). De 3 andre kvalificerede var Palle
Pedersen, Michelle Theilgaard og Jessica Gholami, men de stillede
ikke op da de ikke havde trænet nok forinden.
Lennart startede i sin første kamp imod en ny senior kæmper fra
det finske landshold. Lennarts erfaring gav hurtigt udslag, og
efter forskellige hovedspark og dueller endte kampen overbevisende
11-1 til Lennart.
Anden kamp og semifinale, som på forhånd var spået til at være
den moralske finale imod ærkerivalen gennem mange år, den norske
landsholdskæmper Rehman Moghal, skulle vise sig at blive kæmpet
meget taktisk. Lennart kommer bagud 1-0, men holder sig stædigt til
sin taktik med at holde afstand til den kortere nordmand. Dette
virkede tydeligvis efter planen, og gjorde nordmanden usikker.
Lennart straffede derfor på nordmandens usikkerhed, og kampen ender
4-2 til Lennart.
Finalen starter overraskende med at Lennart kommer bagud med 1-0
og der bliver presset uventet fra outsideren. Lennart kæmper sig
langsomt ind i kampen og i 2 og 3 omgang sætter modstanderen på
plads. Kampen ender efter mange forskellige dueller og afprøvning
af nye teknikker med overbevisende cifre 10-2 til Lennart som
dermed er regerende Nordisk Mester.
Rikke Højholdt kæmpede i sin semifinale imod en norsk
landsholdskæmper med megen rutine og erfaring. Rikke er for nylig
rykket op som senior og det kræver en omstilling som tager lidt
tid. Rikke går godt på banen, og viser at hun vil kæmpe sin chance.
Det er dog tydeligt at den norske kæmper langsomt vinder terræn på
banen. Og i 2 omgang sætter det sit præg og Rikke sakker bagud. i 3
Omgang lysner det lidt for Rikke da hun glimtvis kommer lidt
tilbage i fighterånden som hun har som en af hendes mange styrker.
Rikke kommer derfor for sent i gang imod en meget erfaren og dygtig
kæmper som senere bliver nordisk mester. Kampen ender 0-5, men set
positivt fik Rikke en bronze medalje + vigtig og god erfaring på
vej i sin videre udvikling til det videre forløb i Greve.
Tillykke til de 2 kæmpere... Gersagerparken er stolte af
jer.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
25. januar 2011 |
| Senest opdateret: |
25. januar 2011 |