Når hjælpen er nær

| Beboerjournalist

En dag havde jeg svært ved at lufte min lille hund Bertram, og så var det rart, at kunne ringe til mit barnebarn og vide, at hjælpen var nær.

Af Maria Kvolbæk

Så forleden en overskrift: Ældre hjælper ældre med risiko for venskab!

Endelig er ensomhed blandt ældre faldende.

Læste med interesse artiklen og fandt ud af, at der er oprettet Netværksformidling rundt om i landet med øget fokus på de ældres ressourcer.

Det er utroligt, så mange netværksgrupper der er blevet oprettet og til stor glæde for de ældre, som måske danner varige venskaber med hinanden.

Martin, der sidder i farmors bil

Ikke alle er så heldige som jeg med et par børnebørn, der er voksne og bor i området, hvor jeg bor, og vi ses ofte - til stor glæde for de unge og Bertram, min hund, men også for mig som farmor.

Jeg døjer med nogle nakke- og skulderproblemer efter et hundeoverfald på min forrige hund, som jeg havde i snor på lufteturen, hvor den pludselig blev overfaldet af en megastor jagthund. Jeg fik nogle voldsomme ryk i skulder/arm. Døjer med smerter og svimmelhed, når det er værst, og går til kiropraktor.

En lørdag, jeg stod op, var det meget slemt. Ringede til mit 21-årige barnebarn, Martin, og fortalte om mit problem. Vil du lufte Bertram - så har jeg morgenmad parat til dig? Svaret lød: selvfølgelig farmor, jeg kommer, når jeg har været i bad.

Bertram blev glad for luftetur, hvor der også var tid til leg. Hundesnoren var gået i stykker, og Martin spurgte: Farmor - hvis jeg låner din bil, skal jeg så ikke køre ud og købe en ny hundesnor til dig? Jeg tager Bertram med (transportkasse) og ser, hvilken der passer bedst til ham?

Jo tak, svarede jeg, og dagen blev god for os alle. Dejligt samvær, luftetur og hyggesnak.

Martin er startet på sygeplejeuddannelse og trives der med gode medstuderende.

Snehilsen fra Als