Når farmors gamle kopper får nyt liv

 | Beboerjournalist

eller farvede skår på blokken….! Et mosaik-projekt kan samle børn og unge, som alle får oplevelsen af at producere smuk og enkel kunst i hyggeligt samvær.

Af Ann-Charlotte Klitgaard Knudsen

Den 8.-9. oktober lavede vi i afdeling 30, Ringgården mosaik på billeder og sten.

Vi havde hyret en uddannet kunsthåndværker og pædagog, Geske Skot Hansen, til at lære os om mosaik og lede os gennem processen. Afdelingens "Fnis- og Kulturgruppe" havde bevilliget pengene til løn og materialer, så det var bare om at smøre madpakken og troppe op lørdag morgen kl. 10.

Faktisk er det anden gang afdelingen laver mosaik. For et par år siden lavede vi, også med Geske, den stribe flotte mosaikbilleder, som siden har prydet vores fælleshus indvendigt.

halfdan.jpg

Vejret var med os, solen strålende klart, så processen foregik halvvejs inde i beboerhuset og delvist ude på terrassen. På terrasseborde blev stillet så mange gamle farvestrålende kopper, tallerkner, potter, fliser og glas frem, så forbipasserende troede vi holdt loppemarked.

Skulle man bruge gyldentgule skår, tog man den gule kop og lagde i en plasticpose, og med en hammer blev koppen slået i små eller større stykker. Skulle der et romantisk hjørne til var det farmors gamle fajancekop.

emma.jpg

Det er ikke til at se på de færdige billeder, at der er gået en hel lørdag til med møjsommeligt at lave og lægge passende skår ned på det tegnede mønster og klistre rundt med bindemassen nedenunder.

Om søndagen var billederne så tørre, at der kunne fuges mellem mosaikbrikkerne og pudses af. Det tog også et par timer.

dagmar.jpg

Men alle var enige om, at det var nogle særligt hyggelige dage - og det var stolte børn (og voksne), der midt i efterårsferien fortalte om deres billeder på en fernisering.

fernisering_2.jpg

Denne gang måtte vi selv tage billederne - og for nogles vedkommende- sten med hjem. Men sandsynligvis vil nogle af dem dukke op på vores kedelige grå skure i tiden fremover. Næste gang laver vi måske et mosaiktema, der kan pryde forsiden af fælleshuset og måske nogle "landart-sten" til de grønne områder.

 

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Ann-Charlotte Klitgaard Knudsen
Oprettet: 11. november 2010
Senest opdateret: 12. november 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

FAKTA

Kunsthåndværker Geske Marie Skot-Hansen kan kontaktes på: gskot@live.dk

Alle kan deltage, men børn under ca.  10 år skal helst have en forælder/voksen med, da det kan være krævende at få gjort processen med fugning/pudsning og man helt færdig. Man skal lige skal holde øje med, at porcelænen smadres inde i en plastikpose eller med beskyttelsesbriller på.

Man behøver ikke have særlige creative evner for at lave nogle klare, flotte billeder! Det er ikke helt til at se i starten af processen, men man bliver overasket, når billederne dukker frem efter fugemassen er fjernet.