Muddersnak eller facts
| Beboerjournalist
Foto: Vil have ghetto eller?
Boligområder fra slum til velhaverkvarterer udsættes for
mudderkastning med ordet ghetto. I stedet er der brug for ord om
boligområders virkelighed. Herunder fattigdom og overvægt af børn
og unge, som gør nogle boligområders boligsociale indsats vital og
samfundsnyttig.
Af Ole Nørgaard Madsen
Ifølge en meningsmåling mener 55,9 procent af danskerne, at en
ghetto fortsat skal kaldes en ghetto. Ja, hvad ellers? For
naturligvis skal man kalde en spade for en spade. Men man skal ikke
fortsat kalde noget for en spade, der faktisk er en skovl.
Ghetto eller udsat boligområde
Ghetto betegner ifølge Wikipedia på nettet "--- de gader eller
kvarterer, hvor minoritets-grupper, eksempelvis jøderne, i
tidligere tider blev tvungne til at bo. De var strengt afsondrede
fra den øvrige by, og hver aften låsedes portene."
Efter denne definition findes der vist ikke ghettoer i
Danmark.
Regeringen foretrækker at tale om udsatte boligområder. Den
betegnelse støttes af 37,3 procent af befolkningen ifølge samme
meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk og
refereret i bladet Boligen.
Men måske flytter nissen bare med. I en boligpolitisk debat på
BL's repræsentantskabsmøde vil Socialdemokraterne ifølge Boligen "
--- halvere antallet af udsatte boligområder i løbet af de kommende
ti år." Det lyder ikke som ros til de her boligområder, I ved
nok.
Virkelighed eller mudderkastning
I stedet for en strid om ord ville det være velgørende, om der kom
fokus på virkeligheden. Der findes i Danmark boligområder præget af
fattigdom og en beboersammensætning med mange børn og unge. En del
af disse boligområders virkelighed er behov for boligsocial
indsats. Ud over det opgør med fattigdomsydelser, Regeringen har
taget fat på.
En anden del af disse boligområders virkelighed er at blive
svinet til i ord. Og det bringer så ghetto på banen igen. For
sproget udvikler sig, og uanset hvad ghetto strengt taget betegner,
har ordet samlet snavs nok til at være velegnet til
mudderkastning.
Ifølge Århus Stiftstidende hersker der "ghettofrygt" i en bydel,
hvor en privat bygherre planlægger et større byggeri af
lejeboliger. Der ligger næppe meget andet i det, end at man ikke
ønsker det pågældende byggeri. Uanset bygherrens forsikringer om,
hvad det bliver.
Wikipedia bekræfter, at ordet ghetto i dag ofte bruges "--- for
derved at markere en vis modvilje ---". Dog ikke kun mod
lejeboligområder, men også mod "udprægede højindkomstområder".
Samtidigt konstaterer Wikipedia, at brugen af ordet ghetto også har
"--- afløst det tidligere udtryk slumkvarter".
Hvad menes der med ordet ghetto, når det bruges om både endnu
ikke opførte private lejeboliger, slumkvarterer og velhaverområder?
- eller som et æselspark til såkaldt udsatte boligområder, der med
boligpolitiske indsatser løser opgaver, som andre boligområder ikke
kan eller ikke vil?