Muddersnak eller facts

 | Beboerjournalist

Foto: Vil have ghetto eller?

Boligområder fra slum til velhaverkvarterer udsættes for mudderkastning med ordet ghetto. I stedet er der brug for ord om boligområders virkelighed. Herunder fattigdom og overvægt af børn og unge, som gør nogle boligområders boligsociale indsats vital og samfundsnyttig.

Af Ole Nørgaard Madsen

Ifølge en meningsmåling mener 55,9 procent af danskerne, at en ghetto fortsat skal kaldes en ghetto. Ja, hvad ellers? For naturligvis skal man kalde en spade for en spade. Men man skal ikke fortsat kalde noget for en spade, der faktisk er en skovl.

Ghetto eller udsat boligområde
Ghetto betegner ifølge Wikipedia på nettet "--- de gader eller kvarterer, hvor minoritets-grupper, eksempelvis jøderne, i tidligere tider blev tvungne til at bo. De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låsedes portene."

Efter denne definition findes der vist ikke ghettoer i Danmark.

Regeringen foretrækker at tale om udsatte boligområder. Den betegnelse støttes af 37,3 procent af befolkningen ifølge samme meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk og refereret i bladet Boligen.

Men måske flytter nissen bare med. I en boligpolitisk debat på BL's repræsentantskabsmøde vil Socialdemokraterne ifølge Boligen " --- halvere antallet af udsatte boligområder i løbet af de kommende ti år." Det lyder ikke som ros til de her boligområder, I ved nok.

Virkelighed eller mudderkastning
I stedet for en strid om ord ville det være velgørende, om der kom fokus på virkeligheden. Der findes i Danmark boligområder præget af fattigdom og en beboersammensætning med mange børn og unge. En del af disse boligområders virkelighed er behov for boligsocial indsats. Ud over det opgør med fattigdomsydelser, Regeringen har taget fat på.

En anden del af disse boligområders virkelighed er at blive svinet til i ord. Og det bringer så ghetto på banen igen. For sproget udvikler sig, og uanset hvad ghetto strengt taget betegner, har ordet samlet snavs nok til at være velegnet til mudderkastning.

Ifølge Århus Stiftstidende hersker der "ghettofrygt" i en bydel, hvor en privat bygherre planlægger et større byggeri af lejeboliger. Der ligger næppe meget andet i det, end at man ikke ønsker det pågældende byggeri. Uanset bygherrens forsikringer om, hvad det bliver.

Wikipedia bekræfter, at ordet ghetto i dag ofte bruges "--- for derved at markere en vis modvilje ---". Dog ikke kun mod lejeboligområder, men også mod "udprægede højindkomstområder". Samtidigt konstaterer Wikipedia, at brugen af ordet ghetto også har "--- afløst det tidligere udtryk slumkvarter".

Hvad menes der med ordet ghetto, når det bruges om både endnu ikke opførte private lejeboliger, slumkvarterer og velhaverområder? - eller som et æselspark til såkaldt udsatte boligområder, der med boligpolitiske indsatser løser opgaver, som andre boligområder ikke kan eller ikke vil?

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Ole Nørgaard Madsen
Oprettet: 27. januar 2012
Senest opdateret: 27. januar 2012
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op