Lennart træner børn og unge
| Beboerjournalist
Der bliver trænet frontspark, cirkelspark, dobbeltspark og baglæns spark i Gersagerparken i disse dage. Årsagen har dog hverken noget med gadevold eller bandekriminalitet at gøre. Derimod giver danmarksmesteren i Taekwondo kampsportstræning til bebyggelsens børn og unge.
Af Preben Husted
32-årige Lennart Van Deurs Theilgaard dansk mester i Taekwondo. Han arbejder også med børn og unge i Gersagerparken.
Der bliver trænet frontspark, cirkelspark, dobbeltspark og baglæns spark i Gersagerparken i disse dage. Årsagen har dog hverken noget med gadevold eller bandekriminalitet at gøre. Derimod giver danmarksmesteren i Taekwondo kampsportstræning til bebyggelsens børn og unge.
Udover at være danmarksmester i Taekwondo, er 32-årige Lennart Van Deurs Theilgaard børne- og ungemedarbejder i Gersagerparken. 14.-18. oktober 2009 stod Theilgaard til at skulle deltage i VM i Taekwondo på dansk grund. Det hindrer ham dog ikke i at tilbyde gratis træning og give råd ud til de unge.
Tilknyttet Gersagerparken i snart fire år
Lennart Van Deurs Theilgaard startede i juli 2009 som børne- og unge medarbejder, men har været tilknyttet Gersagerparken i snart fire år.
I løbet af sommerferien blev der arrangeret Powersommer-aktiviteter i de boligsociale områder i Hundige. Her prøvede børn og unge kræfter med alt fra fodbold til beachvolley og dåseskjul. Blandt Powersommerens mange aktiviteter er der også kampsport på programmet to gange om ugen. Der var stor interesse for kampsportstræningen, fortæller Theilgaard.
Gratis træning
Den store interesse har nu fået børne- og ungemedarbejderen til at starte et ugentligt hold op. Holdet består af børn og unge i alderen 10-17 år. Der er en enkel modig pige – resten er drenge.
Theilgaard tilbyder gratis træning, hvis de unge til gengæld hjælper ham med en række forskellige ting, såsom uddeling af nyhedsbreve og plakatopsætning fjerne graffiti osv. Der er altså tale om et såkaldt “noget - for - noget”-projekt.
For Theilgaard er det interessant, fordi det er en anden måde at få de unge til at foretage sig noget med sport. Mange af områdets børn med anden etnisk baggrund er sjældent tilknyttet sportsforeninger, grundet forældrenes manglende opbakning og økonomi.
Nu kan jeg forhåbentlig give dem et skub i en positiv retning, siger han.
Taekwondo som livsstil
- Jeg har en masse erfaring med unge mennesker gennem min sport og mit arbejde. Jeg synes man skal gøre noget, hvis man har overskuddet, og det har jeg, siger Lennart Van Deurs Theilgaard og fortsætter:
- Når det giver de unge noget, så giver det også mig noget. Det er blandt andet motivationen for mig.
Det er da heller ikke forbigået børnene, at Lennart er Danmarks bedste i Taekwondo. Han indrømmer også, at det ofte gør det nemmere for ham at nå de unge. Det er som udgangspunkt for at hygge og få dem på et godt spor, siger Theilgaard om det nye hold og tilføjer:
Hvis de er seriøse, så skal de selvfølgelig starte i en rigtig kampsportsklub.
Der er mange ting at lære; motorik, koordination og fysik, men det handler også om tanker, vaner og syn på tingene.
Taekwondo giver selvdisciplin og disciplin. Det bliver en livsstil… så det ikke bare gælder om at sparke højt, siger Theilgaard og tilføjer:
Man træner sindet ligesom man træner kroppen. Arbejdet med sindet er den vigtige del af det. Det giver jo noget lang sigt. Det det sigter på er at de unge lærer sig selv at kende og finder ud af hvem de er.
Der er måske mange der rynker i panden, fordi Theilgaard lærer de unge mennesker at slås.
Man er jo oppe mod miljø og andre faktorer, men de skal lære at kontrollere evnen. Man skal indordne sig under disciplinen. Samtidig skal der være balance mellem sindet og den fysiske del, siger Theilgaard.
Vi er jo selvfølgelig utrolig glade for, at et boligsocialt projekt, mellem Greve Kommune og Landsbyggefonden, har bevirket at vi kunne ansætte Lennart – Bekymringen går dog på, hvad vi gør efter 2012 når projektet ophører. Det vil give en huslejestigning, der så kan bevirke andre ulemper udtaler Preben Husted, som er formand i Gersagerparken BS61. Så håbet er for Preben Husted, at Lennart kan blive ansat i kommunen som en form for gademedarbejder, i hele Hundige området. Det er dog en sag vi må tale med formanden for børne- og ungeudvalget Brigitte Klintskov Jerkel og Thomas Kampmann fra Greve Kommunes UG udvalg om. UG udvalget er Udvalget for udvikling af Greve Nord, som kan ses på Greve Kommunes hjemmeside.
| Sideansvarlig: |
Preben Husted |
| Oprettet: |
19. juli 2010 |
| Senest opdateret: |
22. juli 2010 |