Klar til beboerdemokrati?

 | Beboerjournalist

Af Ann-Charlotte Klitgaard

Der er afdelingsmøde i afdeling 30. Boligforeningens repræsentanter ankommer til vores fælleshus, Solhuset, mens dagens kokke stadig skramler med opvask fra fællesspisningen. Beboerne drysser ind. Vi hilser og provianterer af drikkevarer og snacks. Mødet starter hyggeligt.

Fest eller gyser?
Alligevel er det årlige afdelingsmøde i afdeling 30 både lidt af en fest og en gyser! Ét er at få 26 forskellige husstande til at blive enige om huslejebudgettet og en lang stribe forslag, der vedrører vores fælles hverdag. En anden ting er, at vi år for år opdager, at vi stadig ikke er færdiguddannede "beboerdemokrater", og at vores forståelse for proceduren stadig halter. Spørgsmål omkring budget er tilbagevendende svære at forstå på trods af de flotte farvestrålende lagkagediagrammer, som boligforeningen udsender på forhånd. Jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke er alene om at bøje mig for det opstillede budget, for ikke at virke mere pinlig eller forlænge mødet, der alene denne aften tæller 18 forslag.

Flere kasketter
Afdeling 30 er selvforvaltende og skal selv klare viceværtopgaverne, der er uddelegeret til forskellige arbejdsgrupper.

Dertil kommer, at vi samtidig er en del af en større forening, Andelssamfundet i Hjortshøj. I Andelssamfundet arbejder vi med en anden og fladere struktur og flere undergrupper. Vi hedder altså ikke kun afdeling 30, men også bogruppe 4 og holder hver måned møder i bogruppen og i andelssamfundet. Hvad vi har bestemt på et bogruppemøde, holder ikke altid i forhold til de regler, der gælder for beboerdemokratiet i en almennyttig boligafdeling.

Afdelingsmødet bestemmer
Allerede det første forslag efter formandens beretning illustrerer konflikten med de flere kasketter. Vi vedtog for tre år siden et husdyrreglement, hvor der er en "kattekvote" på 10 katte i alt i vores afdeling. Selv om boligforeningens repræsentanter var til stede, viste dette sig at være en ugyldig beslutning i forhold til regler for almennyttige boligforeninger. Enten kan alle holde kat eller også må ingen. Flere andre beslutninger taget på de såkaldte bogruppemøder har vist sig at være ugyldige, da blandt andet alle driftsudgifter skal godkendes af afdelingsmødet.

Cykelskur og at forstå et budget
Beboerdemokrati er svært, bl.a. fordi man bliver nødt til at sætte sig ind i sager, som man ikke nødvendigvis før har haft interesse for eller forstår. Det gælder økonomi, langtidsplanlægning, jura og løsning af tekniske problemer, i hvert tilfælde i en afdeling som afdeling 30, der på papiret er selvforvaltende.

Inden afdelingsmødet havde granskningen af det farveglade lagkage-diagram allerede givet mig hovedbrud. Hvorfor er der tre forskellige vedligeholdelseskontoer, hvorfor er vores fælleshus dyrt at opvarme, når vi ha r solpaneler på taget? Hvorfor er der afsat 23.000 kr. til bestyrelsens arbejde, mens det øvrige sociale beboerliv kun tildeles 1.000 kr.?

På mødet læste boligforeningens repræsentanter op af det detaljerede regnskab, så det blev mere synligt, hvad der lå bag diverse kontoer.

Men der er knap tid til at gennemgå i detaljer, så er der stadig ting, jeg ikke forstår, selv jeg om nu har deltaget i syv år i træk.

Jeg havde i år endelig nået at indgive forslag om et cykelskur til septembermødet Dette og mange andre forslag blev i realiteten kun vedtaget som "noget vi arbejder videre med", da omkostningerne er så store, at de skal med ind i budgetdrøftelserne mellem bestyrelse og boligforening allerede på markvandring i foråret eller senest i august.

Budgettet lagde dette år op til en dejlig lille huslejeforhøjelse, hvilket blev hilst velkomment, især af mange enlige forsørgere med børn.

Men de mange forslag lige fra cykelskuret til ønsket om flere beboeraktiviteter gav sig udslag i heftige diskussioner. Skal vi beholde den lempelige huslejeforhøjelse på 1, 28 % eller hvordan prioriterer vi, når lejen forhøjes for hvert ønske, der vedtages? Ud af et budget på næsten to millioner og med store beløb til henlæggelser er det svært at forstå, at et cykelskur og et par fester skal få huslejen til at stige med flere hundrede kroner om måneden. Når man altså ikke er kyndig økonom!

Abc og ejerskab
Måske skal ikke kun afdelingsbestyrelsen klædes på til at være beboerdemokratiets tovholdere. Jeg synes alle beboere skal have mulighed for at sætte sig ind i beboerdemokratiets grundlæggende abc. En pjece lægges væk, så måske skal der et par fyraftensmøder til. Her kan beboerne uden tidspres i fællesskab tilegne sig viden om boliglove, procedurer for afdelingsmøde og kunsten at læse et budget. I folkeskolen er der jo også forældreundervisning, for forældre, der ønsker at hjælpe deres børn med lektierne. Jeg tror, det kan gøre os til kompetente  beboerdemokrater. Følelsen af kompetence i stedet for afmagt vil give energi og ejerskab og tiltrække flere beboere til det haltende beboerdemokrati. Den energi har vi også brug for til at tackle andre menneskelige problemer i det almennyttige byggeri.

Dialogen med boligforeningen
Et blomstrende beboerdemokratiet kræver også en nærværende boligforening i hverdagen. Nogle ting er man let i fin kontakt med administrationen omkring. Tabte nøgler, udbetaling af beløb fra vedligeholdelseskontoen osv. Men i forskellige tekniske stridsspørgsmål, hvor beboere kommer i konflikt, oplever jeg af og til, at der verserer forskellige svar, der leverer forvirring og næring til fortsatte konflikter. Hvorfor må den ene nabo sætte sin egen svits op i fælleshusets teknikrum, når den anden ikke må, hvad er der egentlig galt med vores varmemålere på 8. år, og hvem skal betale for det osv. Jeg har brug for løbende afgørelser og svar, på skrift, fra boligforeningen for at stoppe endeløse diskussioner mellem beboere.

Det må blive mere effektivt
Afdelingsmødet slutter meget sent. De fleste forslag er udsat eller taget af bordet. Vi har bl.a. fået sat de sociale aktiviteter til 15.000 kr. i stedet for 1.000 kr.  og fået en huslejestigning, der er 2 % højere end foreslået i indkaldelsen til mødet. Vi har da også fået nedsat en cykelskursgruppe, og hvornår var det nu lige, at store bekostelige projekter skulle være færdige til fremlæggelse? Var det til markvandringen allerede i foråret eller til budgetforhandlinger i august? Vi må se at få lavet den store synlige kalender.

Boligforeningens repræsentanter synes vist, at vi er rimeligt sære at holde møde med herude, men vi er altså kun almindelige beboere, der forsøger at leve op til det der beboerdemokrati og som måske burde have en uddannelse i beboerdemokrati.

Forslag til at styrke beboerdemokratiet:

Uddannelse i beboerdemokrati:

regler, procedurer, budgetforståelse, kalender med vigtige datoer, arbejdsdeling mht. opgaver, økonomisk og juridisk ansvar. Måske mere bløde emner som, hvad der nærer og udvikler lysten til et beboerdemokrati og socialt fællesskab i det almennyttige boligbyggeri.

Halvårlige statusmøder: 

Et møde, hvor vi med regnskabskyndig hjælp kan se, hvordan det går, især med økonomien, og regne frem og tilbage på, hvad diverse forslag vil koste næste års budget og betyde for huslejeforhøjelsen.

 
Tydelig skriftlig kommunikation med boligforeningen:

Hvad skete der på møder, hvad blev aftalt og plan for udførelse.

At boligforeningen gør sit bedste for at formidle tekniske, juridiske og økonomiske emner på en pædagogisk måde. Ellers forbliver beboerdemokrati en flot, men nyttesløs vision.