Information i boligområder

 | Beboerjournalist

Af Ole Nørgaard Madsen

Den uformelle mundtlige kommunikation er den væsentligste kilde til lokal information til beboere i et boligområde. Men der er meget lidt viden om, hvordan nyhedsstrømme går og dermed om, hvordan information når frem til beboere.

Det fremgår af en undersøgelse i tre udsatte boligområder af informationsstrømme gennemført af Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus.

Beboerblade, netportaler og mundtlig kontakt
Undersøgelsen viser også, at trykte beboerblade bedre bringer information ud til beboere end andre medier og herunder lokale netportaler.

Beboerblade bliver trods alt læst i et vist omfang. Det understreger Jens Møller, der er leder af Det Boligsociale Fællessekretariat. I samme åndedrag beklager han, at beboerblade har en skiftende kvalitet. Han fremhæver Boligforeningen Ringgårdens nye beboerblad som et godt beboerblad og værd at tage ved lære af. 

Men det er den direkte kontakt, der virker bedst. "Det så vi i Rosenhøj i Viby, da der blev ringet på hos alle beboere for at orientere dem om forslag til helhedsplan for boligområdet," fortæller Jens Møller.

"Information skal tage fat i folk der, hvor de er, med nærvær og konkret indhold." lyder et råd fra Jens Møller.

Tværgående samarbejde om information
Fordi information mund til mund når ud til flest beboere ifølge Fællessekretariatets undersøgelse, er det en god ide at samarbejde om at informere mundtligt.

Jens Møller anbefaler information til beboere på tværs af ansvarsområder: "Det er vigtigt, at en varmemester kan fortælle om meget mere end sit eget arbejdsområde i boligafdelingen. At en afdelingsbestyrelse beredvilligt fortæller om andet end sit eget virke. I det hele taget, at alle er indstillet på at oplyse om mere end det, man selv som ansat eller beboervalgt har direkte med at gøre. Og at alle parter er i stand til det"

Jens Møller indrømmer, at det er svært at få til at fungere. Der findes ikke en standardløsning for alle. Det er op til de enkelte boligområder selv at finde en egnet løsning, som bygger på lokal kultur og lokale traditioner. Jens Møller vil dog godt pege på møder med opdateringer mellem parter, der har et arbejde eller yder en indsats af betydning for et boligområde: "Men det kræver en fælles forståelse for samarbejde om at informere og involvere beboere."

I Gellerupområdet holdes møder i et Samvirke med deltagelse af alle offentlige, boligorganisatoriske og beboerdemokratiske organer med tilknytning til boligområdet. Og Rosenhøj i Viby har tilsvarende en koordinationsgruppe.

Også i Gellerup og Rosenhøj er lokale netportaler udvidet med trykte lokale nyhedsblade. Sådanne tættere samarbejder mellem beboerblade og borgerportaler er en af de anbefalinger, man finder i Det Boligsociale Fællessekretariats undersøgelse af informationsstrømme med erfaringer fra tre udsatte boligområder i Aarhus.