Glade Seniorer fra Gersagerparken på kunsttur til LO Skolen

 | Beboerjournalist

Af Preben Husted

På skolen blev seniorerne delt op i 2 hold, med hver sin guide. Alle synes det var en pragtfuld tur, som de udtalte ved det efterfølgende kaffebord.

Lo - skolen ligger i et kuperet terræn i en stor park højt over Øresund med en smuk, smuk udsigt over sundet. Huset er stort - ca. 20.000m2 - men føjer sig ind og hviler harmonisk i bakkedragene.

I 1958 udskrev LO en arkitektkonkurrence om en ny højskole i Helsingør. Der gik 11 år, før Lo -skolen blev indviet! Der var mange grunde til, at projektet gang på gang blev udskudt - og tak for det, var der en af seniorerne der udtalte.

Diskussionen om en Øresundsbro kom længe på tværs, og en anden ikke uvæsentlig grund var, at Jørn Utzon - som vandt førstepræmien - på et tidspunkt måtte trække sig pga. operabyggeriet i Sydney. Andenpræmien var tildelt Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger, som derefter fik overdraget opgaven.

Helt modsat Jørn Utzon, som havde tegnet et højhus, valgte de tre arkitekter at "lægge højhuset ned", og udforme skolen som en moderne landsby - med middelalderligt og sydeuropæisk forbillede.

Hverdag og kunst mødes og forenes naturligt i det sociale samvær, der understreger mangfoldigheden. Den inspirerer, hvis man er åben for det, som rejse guiden formanden for aktivitetsudvalget Niels Kjøller fortalt om i bussen. LO - skolen betragter kunstværker som en del at det integrerede liv mennesker imellem.

Mennesker oplever og sanser omgivelser og oplevelser forskelligt, men en fælles oplevelse giver rum for større dimensioner. Udvikling løftes kun med inspiration fra mennesker og det fælles arvegods, som kulturen er en del af.

Kunsten findes som en integreret del af arkitekturen, miljøet og naturen. De dele udgør et hele. De idéer huset er bygget på i 1960'erne kan stadig bære.

I BEGYNDELSEN VAR VÆGGEN …
En speciel væg! Den skulle adskille receptionsområdet fra restauranten - og alligevel være åben og imødekommende. Henning Damgaard-Sørensen fik opgaven, og foreslog en åben reliefvæg af trælameller i vertikale, varierende former, hvis konturer kan minde om instrumenter i et orkester. Her er det lyset der spiller.

INTERESSERET I KUNST?
På hjemturen gjorde Niels Kjøller opmærksom på, at enhver kan bestille en guidet rundvisning, eller vælge selv at gå på opdagelse med en trykt guide i hånden. Hvis man skal have mad og drikke, skal man dog ringe i forvejen.

En speciel væg! Den skulle adskille receptionsområdet fra restauranten - og alligevel være åben og imødekommende. Henning Damgaard-Sørensen fik opgaven, og foreslog en åben reliefvæg af trælameller i vertikale, varierende former, hvis konturer kan minde om instrumenter i et orkester. Her er det lyset der spiller.

Den gav rummene den åbenhed, der var ønsket - men i tilgift karakter, lys og kontrast. Væggen var det første "kunstværk" på Lo - skolen og samspillet mellem arkitektur og kunst så vellykket, at Henning Damgaard-Sørensen fik flere og flere opgaver og efterhånden blev "hus kunstner".

Den gav rummene den åbenhed, der var ønsket - men i tilgift karakter, lys og kontrast. Væggen var det første "kunstværk" på Lo - skolen og samspillet mellem arkitektur og kunst så vellykket, at Henning Damgaard-Sørensen fik flere og flere opgaver og efterhånden blev "hus kunstner".