Ghettopolitik skyder ved siden af
| Beboerjournalist
Med misvisende ghettokriterier sættes ind mod grupper af
beboere, som for langt hovedpartens vedkommende lever normalt og
kan være gode naboer. Boligsociale indsatser kunne blive langt mere
effektive rettet mod det mindretal, der skaber problemerne i
boligområder. Men også begrænsning af fattigdom ville hjælpe.
Af Ole Nørgaard Madsen
Boligsocialt arbejde kan gøres mere effektivt for det halve af,
hvad det koster i dag.
Den påstand tør Allan Søstrøm godt vove som direktør for Østjysk
Boligadministration, der bl.a. består af Boligselskabet Præstehaven
med ansvar for den udsatte boligafdeling Bispehaven.
"Vi mangler den sociale indsats over for det mindretal, der
skaber problemerne. I stedet sættes der ind over for ledige,
indvandrere og grupper, som for langt hovedpartens vedkommende
lever og bor i et boligområde uden at være til gene eller problem
for andre. De mennesker behøver man hverken at flytte eller rive
hus og hjem ned over hovedet på."
Konsekvent familieindsats nødvendig
For at løse problemerne i udsatte boligområder efterlyser Allan
Søstrøm en konsekvent indsats på et tidligt tidspunkt over for
familier, der har hjælp behov for ikke at blive et problem: "Der er
brug for kontaktpersoner til at tage fat i forældrene til støtte
for en familiestruktur, der bringer familien til at
fungere."
Allan Søstrøm illustrerer med et eksempel: "I Aarhus sendes børn
rundt i busser til andre end den lokale skole for at lære bedre
dansk. Men hvad hjælper det de børn fra familier med problemer, som
ikke til tiden møder op på busholdepladsen. Hverken chaufføren
eller andre henter de børn for at få dem bragt i skole. De forældre
skal kontaktes og gøres begribeligt, at det er vigtigt at gå i
skole, og at det er nyttigt at lære noget."
Misvisende kriterier for indsats
Der er ifølge Allan Søstrøm behov for en langsigtet strategi. "Et
boligområde som Bispehaven kan ryge ud og ind af ghettolisten med
dertil hørende ghettoprojekter og ghettoinitiativer. F.eks. kan et
fald i antallet af ledige hurtigt ændre sig til en stigning i et
sådant boligområde på grund af en samfundsøkonomisk udvikling. Men
det er altså hverken ledige eller indvandrere, der som sådanne er
årsag til problemer i boligområdet. På den anden side kan
kriminaliteten også svinge. Efter et fald kan vi igen hurtigt få en
ny andel af det mindretal, der begår kriminalitet eller skaber
andre problemer."
"Ghettokriterierne er simpelthen misvisende som grundlag for en
effektiv indsats," slår Allan Søstrøm med overbevisning
fast.
Allan Søstrøm understreger på ny, hvor afgørende det er at
koncentrere indsatsen mod det mindretal, som er problemernes årsag.
Og hvor vigtigt det er at tage afgørende fat i de familier og få
dem lært at strukturere en hverdag.
Fattigdom skaber kriminalitet
Men uanset betydningen af en direkte og målrettet indsats over for
forældre, som ikke formår at strukturere tilværelsen for sig selv
og deres børn, erkender Allan Søstrøm, at økonomisk fattigdom er en
voksende kilde til problemer i boligområder, der udsættes for
fattigdommen.
"Kriminalitet kan nu være en betingelse for overlevelse i
Danmark. Berigelseskriminalitet øges af fattigdom, som vi får mere
og mere af. Familien skal jo have noget at spise. Familien skal jo
betale husleje. Det tvinger familier til at betragte kriminalitet
som legalt for at overleve," slutter Allan Søstrøm.
Andre brugere har skrevet