Gersagerparken på Bornholm
| Beboerjournalist
I weekenden den 17. til 19. september drog 78 forventningsfulde
beboere med Aktivitetsudvalget og Roskilde Rejsebureau til
Bornholm. To af de fire rundkirker på øen, blev også besøgt
Sct. Ols Kirke, og Østerlars kirke, den sidste skal man se, ellers
har man ikke været på Bornholm.
Af Preben Husted
Vi ankom med sidste færge til øen, inden resten af dagens sejladser
blev aflyst grundet den kraftige vind..
Og vi ankom med maner. Vi blev filmet til Bornholms TV, og vor
ankomst blev lagt ud på nettet under Bornholms lokal TV.
Alt sammen fordi vor store dobbeltdækkerbus, grundet rederiets
fejl, sad fast på selve broklappen, da vi skulle køre i land. Det
tog en time at få os fri, og imens måtte alle andre biler vente på
at komme i land. Det var lidt af en oplevelse. Men det var ikke den
eneste.

Hele turen var efter alles opfattelse en kæmpeoplevelse, lige
fra opholdet på Balka Strand Søbad Hotel, til de mange udflugtsmål
på øen, indbefattet Bornholms Kunstmuseum, glaspusterier,
udsigtspunktet Rytterknægten, Hammershus osv. osv. alt sammen med
guide.
To af de fire rundkirker på øen, blev også besøgt Sct. Ols
Kirke, og Østerlars kirke, den sidste skal man se, ellers har man
ikke været på Bornholm.
Men, tror vi mange synes, det bedste ved hele turen var det
sociale samvær og den gode stemning fra start til slut. Der blev
danset, spillet banko, diskuteret, sunget og ikke mindst grinet.
Ikke mindre end to fødselsdage blev fejret, og minsandten også en
bryllupsdag. Der blev danset brudevals, og sunget
fødselsdagssange.
Ved hjemkomsten var alle enige om, at en sådan tur, eller flere,
må gentages. Aktivitetsudvalget er derfor allerede gået i gang med
at planlægge to ture til næste år. En til Sydslesvig i maj og en
til Berlin, når byen står i juleudsmykningens tegn 2011.
Læs mere og se flere billeder på www.gersagerparken.dk
| Sideansvarlig: |
Preben Husted |
| Oprettet: |
28. september 2010 |
| Senest opdateret: |
28. september 2010 |