Evaluering af udviklingprogram i Århus Vest

 | Beboerjournalist

Foto: Hasle Bakker, et Urban projekt med borgerdeltagelse

Århus Vest nød på flere områder godt af projekter under det europæiske Urbanprogram. Men eventuelle økonomiske resultater kom andre end de udsatte bydele til gode.

Af Ole Nørgaard Madsen 

Hvilken gavn har udsatte boligområder af boligsocialt arbejde, hvis det øvrige samfund render med resultaterne og leverer nye bidrag til udsathed?

Det spørgsmål melder sig i lyset af evaluering af det europæiske Urbanprogram fra perioden 2002-2007, som i Danmark omfattede Århus Vest med Gellerup, Hasle (Bispehaven) og Herredsvang.

Ifølge den omfattende evalueringsrapport, som er udarbejdet af et engelsk firma for EU Kommissionen, er det småt med økonomiske resultater af de mange Urbanprojekter.

Få midler og ’eksport’ af resultater
Det kan – stadig ifølge evalueringsrapporten - skyldes, at pengene fra Urbanprogrammet var for små i forhold til udsatte bydeles komplekse problemer.

Men evalueringsrapporten peger også på, at resultater i forhold til fattigdom og beskæftigelse kan være ’skjult’ i, at beboere flytter fra den udsatte bydel, når de får beskæftigelse, øget indkomst og bedre uddannelse.

Resultater af indsatsen i de udsatte bydele, kommer andre end de udsatte bydele til gode, som ikke får nye beboere med gode indkomster, beskæftigelse og gode uddannelser.

Selv om økonomiske resultater ikke er synlige i de udsatte bydele, har de udsatte bydele i Århus Vest haft gavn af Urbanprogrammets 69 projekter.

Forbedringer på andre områder end økonomi
Evalueringsrapporten taler om et bedre image i omverdenen. Og beboere oplever større tryghed og ser mere positivt på deres lokalområde.

Det ser ud til, at Urbanprogrammet i Århus Vest har medvirket til den faldende kriminalitet i området. Og til stigende fritidsaktivitet og øget foreningsliv, - ikke mindst blandt de mange børn og unge i Århus Vest. Eksempelvis peger evalueringsrapporten på færre kriminelle i Århus Vest end i tilsvarende udsatte boligområder andre steder i Danmark.

Og evalueringsrapporten slår til lyd for at bruge metoder fra ’Urbantiden’ til borgerinddragelse og tværgående samarbejde. De metoder er værdifulde i fortsatte bestræbelser for at løse de meget komplekse problemer i udsatte byområder.

Men koncentration af fattigdom i udsatte bydele kræver mere det. Der er mindre end ½ år tilbage, hvis svaret skal findes, inden det europæiske fattigdomsår rinder ud.

 

 

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Ole Nørgaard Madsen
Oprettet: 11. august 2010
Senest opdateret: 11. august 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op