Der skal være plads til alle, uanset, hvor man er i livet

 | Beboerjournalist

I gennem livet træffer man en række valg, det gælder også når man vælger bolig.

Af Maria Kvolbæk

De fleste mennesker holder af vante omgivelser, og det er især vigtigt for den ældre generation, at omgivelserne er trygge og velkendte. Gode naboer, der hilser, og som stopper op til en lille snak er guld værd, men hvordan ser fremtiden boligområder egentlig ud? Det er svært at spå om fremtiden. Udviklingen går stærkt, og der opstår hele tiden nye behov og muligheder.

Seniorboliger er meget populære - her er et bofællesskab med andre seniorer, der bliver hygget, spillet kort, drukket kaffe, hjulpet med at luge og andre gøremål. Seniorfællesskaber kan også være rigtig godt, hvis man er alene og aftenerne er blevet lange.

Mit eget boligvalg er et sted, hvor der både bor unge familier og ældre. Vi inspirerer hinanden. Børn spreder liv, glæde og sjov - og de fleste har tid til at give en hjælpende hånd eller en hyggesludder over hækken - eller når man er ude at lufte hundene.

I dag har vi heldigvis mange pensionister, der er friske, og som har tid og overskud. Der er masser af ressourcer i den ældre generation. Nogle er aktive i deres boligforening, andre ønsker fred og ro efter et langt arbejdsliv. Der skal være plads til alle, uanset, hvor man er i livet.

 

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Maria Kvolbæk
Oprettet: 27. oktober 2011
Senest opdateret: 27. oktober 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op