Dag 2 - Almene Boligdage
| Beboerjournalist
Vel ankommet til konferencens anden dag den 3. september, er det
første jeg møder en kaffevogn, utrolig opløftende, og så kunne man
vælge mellem alle afskygninger af kaffe. En god start på en lun
morgen.
Af Preben Husted
Lidt forsinket p.g.a. afprøvning af kaffe bilen entrerede jeg ind i
auditoriet, hvor et sandt brus af livsbekræftende morgensang og
mennesker der klappede og bevægede sig i takt til et formidabelt
godspell kor, med en forsanger der fik mine tanker tilbage til
dagen i forvejen, om det engagerede menneske, foredraget af
Hedegaard. Da så "happy days" gjaldede ud over forsamlingen, var
mine tanker straks tilbage til min tid som lykkelig hippie, jo -
"we shall overcome" Tak for en god oplevelse, og så var der
ekstranummer, herligt.

Jeg må ærligt indrømme, at her så man fællesskab når det er bedst,
og en klump i halsen var svær at synke, der kom vist også lidt fugt
i øjnene, og fornemmelsen var der med det samme, en god start på
dagen. Det blev underbygget af det efterfølgende foredrag.

Er du tilskuer eller deltager?
Livet består af valg og vi vælger hele tiden. At lade stå til er
også et valg! Var næste indlæg fra et livstykke og altid
humoristiske, journalist og forfatter Lone Kühlmann.
Koret havde også inspireret Lone, som indledte sit foredrag med
oplevelser tilbage i tiden, hvor Lone var i San Francisco. Tiden
hvor de sorte pantere med Angela Davis ikke var tilskuer.
Eftertanke, nu har USA en præsident der er et tydeligt eksempel på,
at det nytter noget, ikke at være tilskuer. Lone fortsatte
med en henvisning til en artikel hun havde skrevet om endorfiner.
Små børn har evnen til at producerer mange endorfiner, årsagen er
at børn er ubekymrede og utrolig aktive. Endorfiner gør mennesker
gladere, og når man bliver gladere, bliver man kønnere, og glade og
kønne mennesker får flere venner, altså kommer man ind i en god
cirkel. "tænk på det næste gang du møder et surt løg". Så ved du om
vedkommende har produceret endorfiner nok, eller er en person der
stå på sidelinjen og er tilskuer, det er jo så deres valg. Lones
slutbemærkning, du kan jo starte med at kikke dig selv i spejlet om
morgenen, der ses det tydeligt, om du er en der deltager, eller et
surt løg, der altid brokker sig og mangler endorfiner. Opskriften
på at producerer endorfiner: Livsglæde, motion, sex, sang og
latter. Valget er dit
Alle uden undtagelse forlod salen, meget smilende. Det var så
oplagt efter den gode stemning, at få fat i en deltager. Her løb
jeg ind i Formanden fra Greve Boligselskab Uffe Pedersen.

Hvad er dit indtryk af konferencen indtil
nu:
Der er mange mennesker, der får noget med hjem. Det er over alt
forventning, alle sejl er sat til.
Er der noget du vil fremhæve:
Næ, der er et nuanceret udbud, og valget er mit, jeg
kan jo ikke nå at deltage i det hele.
Hvad er din plan nu:
Jeg har tænkt mig, at se på hotellet som er et
lavenergi hotel. Jeg skal nå, at se nogle klima stande, det ligger
mig meget på sinde. Vi prøver hele tiden at optimerer vore
afdelinger i Greve. - Så kom mit eget valg, hvor der var følgende
muligheder.
Markedspladsen: Foredrag, optræden, musik og meget
mere.
Hør om: Frivillighed, Fællesskaber, Udkants Danmark
Mød blandt andre: Sociolog Emilie van Hauen, Komiker Jan
Gintberg, Sekretariatschef Rasmus Grue Christensen, Ungdommens Røde
Kors, Kok Mik Schack.

Selv valgte jeg Udkants Danmark, et panel bestående af Jan Gintberg
som ordstyrer og oplægsholder.
Lad mig sige det med det samme, et hylende morsomt indlæg, med
et strejf af meget alvor, der ikke er så nemt at takle.
I panelet var journalist Pernille der har foretaget en lang
rejse i udkants Danmark for Weekendavisen, økonom Jonas fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, formand for en bolig organstation
i Frederikshavn, Bjarne og Katrine fra de almene
boligorganisationer. En spændende debat, hvor panelet levende
deltog med faktuelle tal og emner.
Det må ikke være særligt morsomt at bo i et område hvor der er
mange tomme boliger. Der er jo kun beboerne til at betale en
forholdsvis høj husleje, det bevirker en ond spiral, som medfører,
at endnu flere flytter, da parcelhuspriserne samtidig er faldet
drastisk, og beboer, der køber deres eget.
Jan Gintbergs direkte udtalelse om tomme boliger i området "så
riv dog lortet ned".
Foranlediget af Lones foredrag om at deltage, faldt mine tanker
på måske manglende deltagelse fra politikerne. Havde jeg været
formand, var jeg gået direkte til Folketinget og fået lavet
almenloven om. Kunne man ikke sænke huslejen, ved at leje ud til
ferieboliger, for en periode. I umiddelbart nærhed, ligger Hamburg
med 8 mil. Indbyggere, der higer efter det, de netop har i udkants
Danmark, frisk luft og pragtfuld natur. Det kunne skabe
arbejdspladser, og lavere husleje, og dermed bevarer alle de
pragtfulde boliger. En omvendt spiral.
Det der slog mig nemlig samtidig, Katrines ord om "at der ingen
penge er at gøre godt med" Her var dog en mulighed. Bare en tanke.
De mennesker der bor i de boliger, har det jo fantastisk med at bo
der. Så giv dem en mulighed. Så er jeg enig, riv de boliger ned der
ikke er værd at bevarer. - Jeg hastede videre til:
Næste Workshops om "sammenhold gør stærk"

Niels kjøller og Leif Bräuer var oplægsholder over ovenstående
emne. De kommer fra Gersagerparken i Greve. Der er to
boligselskaber om bebyggelsen. 2/3 dele BS61 og 1/3 Greve
boligselskab. Med i alt 1100 lejemål.
For bare et par år siden, havde de to boligselskaber hver deres
arrangementer. Så blev man enige om, at lave et fælles
aktivitetsudvalg. Søge fonde og sponsorer, som så i dag har
bevirket, at aktiviteterne er steget kolossalt, og lange
ventelister. Samtidig med at klublivet er blomstret op. Utrolig
mange frivillige fra begge boligselskaber, er involverede. Der er
også skabt nye klubber, her er beboerne der deltager, udstyret med
en masse endorfiner. Workshoppen kom også ind på at en fælles rejse
til Bornholm hvor 78 beboer deltog, alle var efter hjemturen med på
nye ideer. Efterfølgende var spørgelysten, og bud på andre ting,
lige ved at give overtid for de to oplægsholdere. Læs mere på
deres hjemmesider www.gersagerparken.dk
og www.gersagerprojektet.dk

Selv rundede jeg lige, som jeg havde lovet mig selv lavenergi
boderne. Jeg fik en aftale, så de besøger vores afdeling. Inden
turen gik til en stand der havde aktiviteter for børn på
Bispebjerg, hvor jeg fik en udførlig forklaring, på hvad deres
projekt gik ud på, af Susan.
Lad mig slå fast - i dag manglede jeg ikke endorfiner, jeg
forlod de Almene Boligdage høj, og tænkte - Tak til dem der i
tidernes morgen opfandt begrebet Almene Boliger.
Tak til arrangørerne BL og deltagerne - og undskyld, men jeg
kunne ikke nå det hele. Jeg tog det, der var mit valg.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
6. september 2011 |
| Senest opdateret: |
6. september 2011 |