Brug for nye vilkår for boligsociale indsatser
| Beboerjournalist
Foto: Trivselshuset er centrum for boligsociale indsatser
Puljestøtte til boligsociale indsatser giver ikke tid nok til
varige forandringer i udsatte boligområder. Tilmed belaster det
boligsocialt arbejde med administration. Og målinger af udvikling
på beskæftigelse og indkomst i udsatte boligområder rammer ved
siden af på grund af flyttetendenser
Af Ole Nørgaard Madsen
De boligsociale indsatser, der virker efter hensigten, bør være
permanente. Det boligsociale arbejde bør ikke holdes i gang med
absolut at skulle finde på noget nyt for at få andel i de
puljemidler, boligsocial indsats er økonomisk afhængig af.
Det mener Pia Mortensen, der er leder af det boligsociale
arbejde i Bispehaven i det vestlige Århus. I en kommentar til
rapporten "Tid nok til varige forandringer?" fra Center for
Boligsocial Udvikling erklærer Pia Mortensen sig enig i det
problematiske i tidsbegrænset puljefinansiering som vilkår for
boligsocialt arbejde: "Der er brug for mere alvor omkring
boligsociale indsatser. Jeg håber rapporten giver anledning til en
grundlæggende diskussion af boligsocialt arbejde og dets
vilkår."
For meget administrativt arbejde
Efter Pia Mortensens opfattelse kræver boligsocialt
arbejde alt for meget administration. Hun skønner, at halvdelen af
hendes tid som boligsocial medarbejder går til at administrere det
boligsociale arbejde. Det skyldes ikke alene puljeansøgninger, men
de kræver alt for meget tid og for mange kræfter.
Som eksempel på prioritering af ansøgningsarbejde frem for andet
nævner Pia Mortensen et konkret eksempel på en kommunal pulje her i
december, hvor ansøgningsfristen var blot en uge. "Men så håber jeg
på at få 10.000 kr. til i 2011 at holde et arrangement juleaften
for ensomme med brug for et fællesskab," siger Pia Mortensen.
Individuelle problemer og boligområde
Rapporten fra Center for Boligsocial Udvikling peger på tendens
til, at boligsociale indsatser for naboskab, tryghed, trivsel og
omdømme i et boligområde trænges tilbage til fordel for social
indsats for individuelle beboere med sociale problemer.
For Pia Mortensen hænger det sammen. Det er svært at adskille
det individuelle fra boligområde. Det kan i et boligområde være
nødvendigt at agere i forhold til personer med problemer: "Der
manglede en til vores årlige pensionistjulefrokost. Så sender vi en
madkurv og et julekort i håb om, at det har en positiv virkning for
pensionisten, - og for vores boligområde."
Målinger rammer ved siden af
Det kan ifølge "Tid nok til varige forandringer?" se ud til, at
positive virkninger af boligsociale indsatser kommer andre til gode
end de udsatte boligområder: Beboere, som opnår beskæftigelse og
bedre indkomst, flytter og erstattes af nye udsatte for ledighed og
fattigdom.
Pia Mortensen mener ikke, at alle nyindflyttere i Bispehaven er
udsatte resursesvage, men hun bekræfter, at boligsocialt arbejde
ofte må starte forfra.
Tilmed dokumenteres virkningerne at boligsociale indsatser i et
område som Bispehaven ved måling i boligområdet af udviklingen i
beskæftigelse, indkomst og uddannelse. Men det viser ikke den
reelle effekt af boligsociale indsatser, som fraflyttere og dermed
det øvrige samfund har haft gavn af.
Ud over målinger af værdien for fællesskabet i boligområdet
efterlyser Pia Mortensen måling af virkninger, der ikke
nødvendigvis og umiddelbart giver sig udslag i beskæftigelse eller
indkomst. "Der måles for smalt og uden forståelse for de bløde
værdier, som spiller en rolle for både det enkelte menneske og
fællesskabet i et boligområde," slutter Pia
Mortensen
Andre brugere har skrevet
| Sideansvarlig: |
Ole Nørgaard Madsen |
| Oprettet: |
15. december 2010 |
| Senest opdateret: |
17. december 2010 |