Boligsocialt arbejde har et formål

 | Beboerjournalist

Foto: Alle skal kunne færdes trygt i Gersagerparken.

Hvis boligsocialt arbejde skal lykkes er det meget vigtigt, at kommunens forvaltninger, byråd og boligorganisationen kender hinandens værdigrundlag, og arbejder for et fælles værdigrundlag, så det boligsociale aspekt er i orden.

Af Preben Husted

Formålet med boligsocialt arbejde er at føje godt boligmiljø til den almene boligsektors indsats for gode og billige boliger. Boligsocialt arbejde bygger på beboerinddragelse og samarbejde med kommunale forvaltninger og byråd. Det har Gersagerparken i Greve formået. Den direkte vej til kommunen, har heller ikke været så lang udtaler Preben Husted, der har været valgt til Greve Byråd i 3 perioder.

Fokus på boligområder er sat højt på dagsorden i Greve Kommune. Kommunen har nedsat et udvalg til netop at varetage og overvåge boligerne i Greve Nord. Udvalget består af en fra hvert parti i byrådet. Se www.greve.dk og skriv ug udvalg i søgefeltet.

Hvis det skal lykkes er det meget vigtigt, at kommunens forvaltninger, byråd og boligorganisationen kender hinandens værdigrundlag, og arbejder for et fælles værdigrundlag, så det boligsociale aspekt er i orden.

I Gersagerparken er der udarbejdet et værdigrundlag som ligger meget tæt på kommunens værdigrundlag, nemlig de 7 værdier.

De 7 værdier, for et godt bestyrelsesarbejde i Gersagerparken.

Vedtaget den 12.09.07, som et tillæg til forretningsordenen. 

1. Vi er til for Beboerne
Respekten for den enkelte beboer, er det grundlag bestyrelsen hviler på. Det daglige arbejde tager udgangspunkt i beboerne, og der lyttes til alle parter – og til tværfaglige samarbejdspartnere, for at skabe helhed i beboerens hverdag, og de ansattes trivsel.

2. Vi er Én beboerafdeling
Afdelingen, som er en del af BS61, får et andet perspektiv, idet vi er og bliver mere bevidste om, alle de samarbejdspartnere, vi kan drage nytte af og omvendt, der kan drage nytte af os.

3. Vi er en ambitiøs beboerafdeling
Bestyrelsen, har en dyb og inderlig overbevisning om, at det arbejde der udføres i bestyrelsen, skal gøre en forskel. Vi arbejder bevidst på, at beboerne har en god dagligdag gennem oplysning og aktiviteter, som de selv har indflydelse på. Vi lytter til de ansatte, og de tages med på råd, så de derigennem kan opfylde vores motto ”Gersagerparken - et godt sted at bo”

4. Vi er ressourcebevidste
Bestyrelsen arbejder meget bevidst med, at anvende de ressourcer, der er blevet os tildelt, til gavn for beboerne.

5. Vi tager ansvar
Vi tager ansvar for Afdelingen. Vi tager også ansvar for hinanden som valgte repræsentanter og de ansatte medarbejdere, i det store fællesskab.

6. Vi er åbne og fordomsfrie
Bestyrelsen tager udgangspunkt i den enkelte beboer og ansatte, møder dem der, hvor de er. Vi arbejder ud fra de samme principper, der tager hensyn til beboerne, der har hver deres særpræg. Det er med til at give beboerne et nuanceret syn på det at være beboer.

7. Vi deler viden og erfaringer
Bestyrelsen arbejder på, at berige hinanden med vores viden, så den kommer så mange til gavn som muligt. Vi snakker på bestyrelsesmøderne åbent om alle de ting der rører sig indenfor vores boligområde og har besluttet, at ting skal frem i lyset, så der kan ændres på forholdene, hvis det er hensigtsmæssigt.

Ovenstående, de 7 værdier, et højt aktivitetsniveau og et Greve Nord Projekt, danner grundlag for, at Gersagerparken er en afdeling der kan bryste sig af lange ventelister. Du kan også her gå på Greve Kommunes hjemmeside og skrive 7 værdier i søgefeltet.

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside www.gersagerparken.dk

og aktivitetssiden www.gersagerprojektet.dk

Som skrevet, er kommunale forvaltninger og byråd en vigtig forudsætning for succes med boligsociale projekter. Altafgørende for, at boligsocial indsats virkeligt batter noget." Er at undgå startvanskeligheder”. Fire afgørende ting kan imidlertid sætte en stopper for, at det ikke går i den rigtige retning.         

1.      Det hjælper selvfølgelig ikke hvis beboerne ikke deltager, og slet ikke i et nedslidt område, hvor alt ser håbløst ud. Så på det punkt må rammerne være i orden.

2.      Kommunen skal have afdelingsbestyrelserne og boligadministrationen med på råd, i et tæt samarbejde. Det nytter ikke noget, hvis en kommune har 25% råderet, at de hovedløst tilbyder lejligheder til ressourcesvage beboer, og sætter dem ind i en opgang, hvor der i forvejen bor ressourcesvage.

3.      Mange nydanskere er tilbøjelige til at vil bo i nærheden af hinanden, det kan bevirke, at indvandre koncentrationen kan blive skæv. Her må kommunen lytte til boligadministrationen, så der er en fordeling af beboere, som er bæredygtig. Ligeledes nytter det heller ikke at sætte mange unge ind i en opgang hvor der bor få ældre. En bæredygtig opgang er en skøn blanding af et udsnit af befolkningen.

4.      Huslejen er en afgørende most, for at gøre det nemmere, at have en boligafdeling der er dejlig at bo i. Det nytter ikke med hovedløse huslejestigninger, der bevirker, at beboerne i den sidste ende flytter. Det gør en stor del, hvis man kan se, at et rækkehus eller et parcelhus kan købes for minder i leje, end lejen i det almene. Det medfører tomme lejligheder, og det er der kun de beboer der er tilbage i en afdeling til at betale, det medfører endnu højere huslejer. Altså taler vi om en nedafgående spiral, der næsten er umulig at komme ud af.

Undgå de fire ovenstående punkter og du er nået et langt stykke af vejen til gode almene boliger.

 

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Preben Husted
Oprettet: 13. april 2010
Senest opdateret: 14. april 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op