Boligpolitisk undergravnning af almene boliger

 | Beboerjournalist

Af Ole Nørgaard Madsen

Det er nu mere end fem år siden, at byggetekniske eksperter dokumenterede påtrængende renoveringsbehov for Ryhaven under Boligselskabet Præstehaven i Århus.

Tagene på boligafdelingens 124 tæt-lave boliger fra 60'erne fik kun få års levetid tilbage. Skalmurene blev anbefalet udskiftet. Gulve er plaget af revner, fugt, mangelfuld isolering og understøttelse. Yderdøre og vinduer er bogstaveligt talt ved at rådne op.

Løsning af den slags problemer bliver ikke billigere af at vente.

Ventetid slider
Boligselskabets direktør Allan Søstrøm ser frem til en endelig afklaring af finansieringsgrundlaget for at komme i gang med renoveringsopgaven i Ryhaven: "Vi har netop holdt et orienteringsmøde for boligafdelingens beboere, som naturligt nok gerne vil vide, om der snart sker noget. Jeg fornemmede et stærkt ønske om at få gjort noget ved problemerne. Og jeg mærkede en forståelig usikkerhed på, om ventetiden betyder udsigt til økonomiske vilkår, som mange beboere ikke har råd til."

Allan Søstrøm har tre vellykkede renoveringsprojekter bag sig i sin tid som direktør. Han har det svært med fortsat at skulle vente på at komme i gang med det fjerde: "Det slider på alle at blive ved med at vente på noget, som enhver må kunne se skal gøres."    

Men Ryhaven står stadig i den kø af renoveringsprojekter hos Landsbyggefonden, som politiske overgreb på den almene boligsektors fælles opsparede friværdier har skabt.  

Særskat og forsinkelser
Regeringen og dens boligpolitiske støttepartier har taget af de almene boliglejeres opsparede midler i Landsbyggefonden til samfundsformål, som almene boliglejere ikke bør være ene om at finansiere.

Det er en urimelig særskat på almene boliglejeres opsparing, at et statsligt sugerør i Landsbyggefondens kasse skal bidrage til finansiering af ældreboliger.

Det er ikke rimeligt, at den almene boligsektor skal være stort set ene om at betale for en bestemt social forpligtelse, fordi den almene boligsektor er alene om at give husly for også fattige og andre socialt udsatte.

Det betyder, at Landsbyggefonden mangler midler til helt nødvendige renoveringer og fornyelser af almene boligafdelinger.

Desuden betyder den politiske indblanding i den almene boligsektors disponering af egne midler, at fysisk nødlidende boligafdelinger må vente på, at sager i Landbyggefonden ikke kan færdigbehandles, før politikerne med bolig- og finanslovsforlig har taget for sig til andre formål end bevaring af almene boliger.