Behandling af sociale problemer i udsatte boligområder
| Beboerjournalist
Foto: Bispehaven – et af de samfundsnyttige boligområder
Der skal mere end boligsocial indsats betalt af den almene
boligsektor til for at opnå varige forandringer i udsatte
boligområder. Og boligsocial indsats for beboere forbedrer ikke
beskæftigelse og sociale forhold i udsatte boligområder uden også
boligsocialt arbejde for trivsel, tryghed, fællesskab og image i
boligområdet.
Af Ole Nørgaard Madsen
"Du kan have det fint med en nabo, der er arbejdsløs."
Den konstatering kommer fra Anne Stampe fra Center for
Boligsocial Udvikling under et besøg i Aarhus, hvor hun holder
oplæg i Det Boligsociale Fællessekretariat og i Boligselskabet
Præstehaven.
Anna Stampe har som projektleder stået i spidsen for en
undersøgelse af boligsocialt arbejde, der omtales i rapporten 'Tid
nok til varige forandringer'.
Rapporten efterlader det indtryk, at det vil tage mindst ti år
at reducere chancen for at møde en arbejdsløs som nabo i et udsat
boligområde. Og at de generelle velfærdsydelser skal i spil for at
afhjælpe sociale problemer som arbejdsløshed i udsatte
boligområder.
Hjælp fra udsatte boligområder
Ganske vist yder den almene boligsektor en boligsocial
indsats til gavn for beskæftigelse og andre sociale problemer for
den enkelte. Men på grund af den såkaldte 'elevatoreffekt' behøver
det ikke at betyde flere i arbejde i et udsat boligområde. Beboere,
som kommer i arbejde og får god indkomst, fraflytter oftere end
ledige og andre med lav indkomst.
Det boligsociale arbejde betales af huslejer i den almene
boligsektor over lejernes opsparing i Landsbyggefonden og over
almene boligafdelingers drift. Men elevatoreffekten løfter
gevinsten ud af de udsatte boligområder til andre dele af
samfundet.
Den almene boligsektors udsatte boligområder er ikke ghettoer,
men 'folke-skoler' eller 'nød-hospitaler' for landets dårligst
stillede.
Boligsocial indsats for at styrke boligområdet
I debatterne under Anne Stampes besøg i Aarhus peges fra
flere sider på behov for i det boligsociale arbejde at prioritere
indsats for boligområdet som helhed. Med formål som at fremme
trivsel, skabe tryghed, udvikle fællesskab, styrke image både i og
uden for boligområdet.
Anne Stampe hefter sig ved, at Landbyggefonden ved boligsociale
projektbevillinger forudsætter, at projekterne igangsætter en
positiv udvikling i boligområdet til gavn for trivsel, tryghed,
fællesskab og image. "Det kræver processer, der styrker
boligområdet," understreger Anne Stampe, "og det vil sige at
inddrage beboere, opkvalificere aktive og overdrage ansvar til
lokale kræfter."
Politikere på afveje
På møderne i Aarhus er kritikken hård af ghettopolitik og
beskæftigelsespolitik ved sociale snuptag. Politikerne går galt i
byen, hvis de tror, at boligsocial indsats kan måles på hurtige
forbedringer af beskæftigelse og andre sociale forhold i udsatte
boligområder. Det tager tid, og det kommer i kraft af
elevatoreffekten andre områder til gavn før de udsatte
boligområder.
Der skal en markant og varig boligsocial indsats for trivsel,
tryghed, fællesskab og image til, for at beboere i stort tal bliver
boende i et udsat boligområde, når de opnår beskæftigelse og god
indkomst. "Fokus på hele boligområdet og dets beboere kan bremse
elevatoreffekten," siger Anne Stampe.
Men den arbejdsløse nabo behøver ikke at være et problem for et
boligområde.
| Sideansvarlig: |
Ole Nørgaard Madsen |
| Oprettet: |
7. februar 2011 |
| Senest opdateret: |
10. februar 2011 |