Behandling af sociale problemer i udsatte boligområder

 | Beboerjournalist

Af Ole Nørgaard Madsen

"Du kan have det fint med en nabo, der er arbejdsløs."

Den konstatering kommer fra Anne Stampe fra Center for Boligsocial Udvikling under et besøg i Aarhus, hvor hun holder oplæg i Det Boligsociale Fællessekretariat og i Boligselskabet Præstehaven.

Anna Stampe har som projektleder stået i spidsen for en undersøgelse af boligsocialt arbejde, der omtales i rapporten 'Tid nok til varige forandringer'.

Rapporten efterlader det indtryk, at det vil tage mindst ti år at reducere chancen for at møde en arbejdsløs som nabo i et udsat boligområde. Og at de generelle velfærdsydelser skal i spil for at afhjælpe sociale problemer som arbejdsløshed i udsatte boligområder.

Hjælp fra udsatte boligområder
Ganske vist yder den almene boligsektor en boligsocial indsats til gavn for beskæftigelse og andre sociale problemer for den enkelte. Men på grund af den såkaldte 'elevatoreffekt' behøver det ikke at betyde flere i arbejde i et udsat boligområde. Beboere, som kommer i arbejde og får god indkomst, fraflytter oftere end ledige og andre med lav indkomst.

Det boligsociale arbejde betales af huslejer i den almene boligsektor over lejernes opsparing i Landsbyggefonden og over almene boligafdelingers drift. Men elevatoreffekten løfter gevinsten ud af de udsatte boligområder til andre dele af samfundet.

Den almene boligsektors udsatte boligområder er ikke ghettoer, men 'folke-skoler' eller 'nød-hospitaler' for landets dårligst stillede.

Boligsocial indsats for at styrke boligområdet
I debatterne under Anne Stampes besøg i Aarhus peges fra flere sider på behov for i det boligsociale arbejde at prioritere indsats for boligområdet som helhed. Med formål som at fremme trivsel, skabe tryghed, udvikle fællesskab, styrke image både i og uden for boligområdet.

Anne Stampe hefter sig ved, at Landbyggefonden ved boligsociale projektbevillinger forudsætter, at projekterne igangsætter en positiv udvikling i boligområdet til gavn for trivsel, tryghed, fællesskab og image. "Det kræver processer, der styrker boligområdet," understreger Anne Stampe, "og det vil sige at inddrage beboere, opkvalificere aktive og overdrage ansvar til lokale kræfter."

Politikere på afveje
På møderne i Aarhus er kritikken hård af ghettopolitik og beskæftigelsespolitik ved sociale snuptag. Politikerne går galt i byen, hvis de tror, at boligsocial indsats kan måles på hurtige forbedringer af beskæftigelse og andre sociale forhold i udsatte boligområder. Det tager tid, og det kommer i kraft af elevatoreffekten andre områder til gavn før de udsatte boligområder.

Der skal en markant og varig boligsocial indsats for trivsel, tryghed, fællesskab og image til, for at beboere i stort tal bliver boende i et udsat boligområde, når de opnår beskæftigelse og god indkomst. "Fokus på hele boligområdet og dets beboere kan bremse elevatoreffekten," siger Anne Stampe.

Men den arbejdsløse nabo behøver ikke at være et problem for et boligområde.