Aarhusianer skrev kondolance til præsidentens familie

 | Beboerjournalist

Pensionist Zofia Wikiel, der er polskfødt og almen beboer i Frydenlund var på privat besøg i hjembyen, skrev på polsk en kondolance til præsidentens familie og til de øvrige ofres familier.


Tekst og foto Knud Michaelsen

Landesorgen i Polen betyder, at offentlige institutioner som eks. Kulturhus Lodz er lukket hele ugen. Alle forlystelser, offentlige arrangementer og sportsbegivenheder er aflyst. Der er en tristhed over lokalområdet her i Lodz.

Sirenerne tudede 
I søndags kl. 12 - dagen efter ulykken - var der over hele landet to minutters stilhed, mens Polens politiske ledelse var samlet foran præsidentpaladset. Imens tudede sirener højt i alle byer. Den afdøde præsident Lech Kaczynski lig og hans kone Maries lig blev transporteres med fly fra Smolensk til Warzawa Okecie lufthavn, hvorefter kisterne kom paa lit de parade i præsidentpladset. Blandt de foerste til at knaele ved kisterne var praesidentparrets eneste barn, datteren Marta. Mange tusinder polaker - også tilrejsende - har passeret kisterne for at vise den sidste ære til præsidentparret, der får en statsbegravelse ved Walaw-kongeslottet i Krakow, en begivenhed med deltagelse af bl.a. den danske  Dronning Margrethe og udenrigsminister Lene Espersen samt stasledere fra hele verden. 

Billede-3644.jpg
Soldater bar den ene kiste efter den anden fra fly fra Rusland til mindehøjtidelighed i lufthavnen i Warzawa, hvor Polens overste politiske ledelse og familier til forene tog imod.


Tirsdag kom 30 kister med ofre fra flyulykken  i Rusland til Warzawa, og onsdag ankom yderligere 34 kister. De blev modtaget af repræsentanter for det officielle Polen, bl.a. premierministeren og den fungerende præsident. Også en tidligere præsident i Polen, den 91-aarige Ryszard Kaczorowski, der levede i eksil i England, omkom ved flystyrtet. Også han fik en statsmodtagelse onsdag. Han begraves i Warzawa 19. april. I alle polske byer er forlystelser, sportsarrangementer, koncerter og dans aflyst i soergeugen indtil soendag aften 18.4. - også i de mange kurbyer, som har gæster fra mange lande, bl.a. Danmark. 

Billede-3639.jpg
Marta, præsidentparrets eneste barn knæler ved forældrenes lukkede kister på lit de parade i præsidentpladset i Warzawa. Parret får en statsbegravelse søndag den 18. april ved kongeslottet i Krakow.

Blomster og kranse
Meddelelsen om præsidentens død, ulykkens store omfang af ofre fra Polens elite gav polakkerne et chok. Polakkerne har ofte haft stor modgang, men denne ulykke gjorde mange dybt rystede og folk græd. Folk samledes i hjemmene eller i grupper i byerne for at snakke om den sørgelige begivenhed. Hele lørdagen var der mindesammenkomster i kirker rundt i landet, og der blev lagt mange blomster og kranse mange steder, bl.a. foran præsidentpaladset i Warzawa.

Billede-3642.jpg
Ved præsidentboligen i kurbyen Ciechocinek i Polen er der også lagt kranse, blomster og tændt levende lys.

I kurbyen Ciechocinek har den polske præsident en embedsbolig. Også her ved gitterporten er der lagt blomtser, kranse og tændt levende lys. Polakkerne sørger virkelig over de mange flyofre og deres præsidentpar, selvom nogle polakker mener, at parret ikke er fine nok til at blive begravet ved kongeslottet blandt kongelige og landets helte.


Zofia Wikiel skrev kondolance

På rådhuset i Lodz i Polen var der den 10. april om eftermiddagen fremlagt en kondolancebog for den afdøde præsident Lech Kaczynski, hvor borgerne kunne skrive mindeord efter den tragiske flyulykke samme formiddag i Smolensk i Rusland, hvor 96 polakker, inkl. praesidentparret, omkom. Det benyttede den polskfødt dansker, pensionist Zofia Wikiel og almen beboer i Frydenlund, Aarhus V., sig af. Hun var på privat besøg i hjembyen. Hun skrev på polsk en kondolance til præsidentens familie og til de øvrige ofres familier og skrev, at ulykken var en stor sorg for alle polakker i hele verden.  I flere andre polske byer, i præsidentpaladset i Warzawa, og i Poznan og Woslaw er også fremlagt kondolancebøger på rådhuset.

  

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Knud Michaelsen
Oprettet: 15. april 2010
Senest opdateret: 16. april 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op