’Ghettoproblemer’
skabes af et mindretal
| Beboerjournalist
Der står et mindretal bag de problemer, der fører til, at almene
boligområder stemples som ghettoer og trues med nedrivning. To
aktive beboere foreslår forebyggende indsats for
opdragelsessvigtede drenge, flytning af belastende familier
kombineret med social og pædagogisk bistand og en ny boligform til
aflastning af den almindelige almene boligsektor for de sværest
belastede problemfamilier.
Af Ole Nørgaard Madsen
Bispehaven i Århus er på den officielle ghettoliste i kraft af
en beboersammensætning med 68,6 procent nydanskere, 43,3 procent
uden arbejde eller uddannelse og 279 dømte pr. 10.000 beboere.
Med blot 3,3 procent flere i arbejde eller uddannelse og 2 færre
dømte i forhold til det faktiske antal beboere på 2.380 opfylder
Bispehaven ikke betingelserne for at være på den såkaldte
ghettoliste.
Men det er ikke statistik, der optager afdelingsbestyrelsens
formand Leif Scherrebeck og Gitte Bülow Light, aktiv i flere former
for frivilligt boligsocialt arbejde.
Få familier årsag til 'ghettoproblemer'
Efter deres mening er der brug for indsats mod utryghed
for andre beboere, udgifter for boligafdelingen og udhængning af
boligområdet, som skyldes nogle ganske få familier i den store
boligafdeling med 865 lejligheder.
Som medlemmer af Boligselskabet Præstehavens bestyrelse har Leif
Scherrebeck og Gitte Bülow Light begge været med til i
Boligselskabets målsætningsprogram at skærpe krav om, at beboere,
der skaber utryghed, udgifter og udhængning, må flytte. "Hensynet
til øvrige beboere gør, at vi ikke kan opfylde en forpligtelse til
at huse alle," gør Leif Scherrebeck klart.
"Der er behov for målrettet indsats over for det lille
mindretal, der skaber problemerne," følger Gitte Bülow Light op. En
boligorganisation har hverken økonomi, faglighed eller myndighed
til at gribe ind over for de problemer. Det er en
samfundsopgave.
Ny boligform
"Der er behov for en ny boform med socialfaglig og
pædagogisk bemanding til dem, der må sættes ud af almindelige
almene boliger," siger Leif Scherrebeck og tilføjer med henvisning
til Boligselskabet Præstehavens målsætningsprogram: "Vi vil som
almen boligorganisation gerne bygge den slags boliger, men det
offentlige må sikre den nødvendige bemanding til at bringe udsatte
familier på fode og i stand til at fungere i et normalt bomiljøs
fællesskab."
Ifølge Leif Scherrebeck vil de penge, regeringen ønsker afsat
til nedrivning af almene boliger være bedre anvendt til at bygge
nye boliger til aflastning af almene boligbebyggelser for de
sværeste problemfamilier med social og pædagogisk behandling af
deres problemer.
Flytning kombineret med social indsats
Hverken Leif Scherrebeck eller Gitte Bülow Light vil
afvise, at problemer med familier, der skaber utryghed og
unødvendige omkostninger i en boligafdeling, kan tænkes løst ved
flytning til en anden boligafdeling. Men det kræver en social
opfølgning fra kommunens side i kombination med flytningen.
Forebyggende indsats
Som boligsocialt aktiv beboer savner Gitte Bülow Light
økonomisk og anden hjælp fra det øvrige samfund til indsats for at
forebygge, at nogle beboere i almene boligafdelinger bliver en
plage for andre beboere, en økonomisk belastning for huslejen i
afdelingen og en anledning til, at boligafdelingen hænges ud i
pressen.
Gitte Bülow Light er foruroliget over at se drenge strejfe rundt
udendørs på næsten alle tider af døgnet: "En del familier lægger
vægt på at holde piger hjemme inden døre om aftenen, men det
betyder samtidigt, at drenge sendes ud på egen boldgade af hensyn
til familiens piger og kvinder."
Det kræver efter Gitte Bülow Lights mening mere indsats end
natteravne og hot spot at sætte ind mod risiko for, at
opdragelsessvigtede drenge bliver en del af det mindretal, der
skaber problemer i et boligområde.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
29. oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
29. oktober 2010 |