Regn og atter regn
Skybrud, byger og kraftig regn, sådan husker de fleste nok
sommeren 2011, og derfor er det heller ikke tilfældigt, at årets
vinderfoto af Beboerbladets sommerfotokonkurrence viser en beboer,
der står i silende regn og griller medister og kartofler.
Af Heidi Andersen
"Der var rigtig mange flotte billeder, men jeg synes, at der var
et, som var sjovt og helt specielt. Her er en beboer, der trodser
vejret for fællesskabet.
Det fortæller så meget om det at bo alment," siger
Beboerbladets
professionelle fotograf, Stefan Kai Nielsen, der har kåret de tre
vindere sammen med redaktionen.
Selv om sommervejret har budt på masser af regn, har vi også haft
en sommer, hvor der i vores boligområder er blevet holdt
loppemarkeder,studentergilder, Skt. Hans fester, spillet fodbold,
nydt
udsigter fra altaner og smukke solnedgange.
Se alle billederne, der
har været med i konkurrencen.
Tak til de mange beboere, der engageret har deltaget.

1. præmie
Lars Knudsen nægtede at lade sig kyse af en smule vand fra oven.
Med paraply og grilltang trodsede han regnen og fik med lidt
overdækning tilberedt sit festmåltid - kartofler og
medisterpølse.
Indsendt af Bo Schwarts, Aalborg Ø, der vinder et gavekort på
3.000
kr. til Elgiganten.

2. præmie
Motivet er udsigten fra min lejlighed, beliggende i Fyensgade,
Aalborg. Billedet er taget den 3. juni kort før midnat, hvor lyset
giver en fantastisk stemning. Kombinationen af den flotte himmel og
de knap så billedskønne industrielle bygninger kan i sidste ende
give et flot motiv, synes jeg.
Indsendt af Lars V. Andersen, Aalborg, der vinder en
DAB-radio.

3. præmie
En hund på en stand på et lokalt loppemarked.
Indsendt af Lars Hansen, Brønshøj, der vinder et års
abonnement på forbrugerbladet Tænk.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
10. november 2011 |
| Senest opdateret: |
10. november 2011 |