Mister børneopsparing

Foto: Colourbox

“Kære Susanne Lyngsø. Vores datter er 18 år og har Aspergers syndrom. Derfor er hun ikke i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår. Hun har så fået bevilget et særligt tilrettelagt uddannelsestilbud (STU). Når man er på STU, er man ikke berettiget til SU, men får i stedet revalidering eller noget, der ligner, fra kommunen. Hun har fået at vide, at hendes børneopsparing vil blive modregnet i ydelsen, når hun til sin tid kan hæve den (heldigvis først når hun bliver 21). Det forekommer os meget uretfærdigt, at hun på den måde skal stilles ringere end andre unge. Vi bor til leje og har ingen opsparing – og vores indtægter ligger ikke i den høje ende. Derfor er hendes børneopsparing vores eneste mulighed for at støtte hende økonomisk, når hun skal flytte hjemmefra. Kan det virkelig passe, at hun skal afgive den? Og er der et eller andet, vi kan gøre i god tid? Vi er selvfølgelig ikke ude på at snyde, men vi kan ikke forstå, at man kan tillade sig at stille en ung så meget ringere på grund af et handicap.”

Venlig hilsen TE


Det er helt urimeligt
Svar: Kære TE. Tak for din mail. Når man er på STU, kan man ifølge Undervisningsministeriet som udgangspunkt ikke modtage kontanthjælp, men kun førtidspension eller revalidering. Dog skriver de, at kommunen kan vurdere, at hvis den unge opfylder betingelserne for at få tilbud om ungdomsuddannelsen som led i revalidering, herunder for-revalidering, er der mulighed for, at den unge kan tage uddannelsen på kontanthjælp eller som for-revaliderende på kontanthjælp. Dermed har de åbnet en ladeport for netop den manøvre, som din kommune åbenbart benytter sig af. Jo – det er selvfølgelig helt urimeligt, at unge med særlige behov på den måde mister deres børneopsparing, og det er et problem, som de Danske Handicaporganisationer (DH) er bekendt med og arbejder på at få ændret. Det er en helt urimelig forskelsbehandling, hvor den unge med de særlige behov stilles betydeligt dårligere end andre unge. DH mener i øvrigt, at reglerne på det her område er i strid med FN’s handicapkonvention. Jeg kan kun opfordre jer til at klage over afgørelsen, når den tid kommer, primært for at gøre opmærksom på problemstillingen. I kan også prøve at skrive til lisbeth.preil@gmail.com i Aspergerforeningen eller kontakte Den uvildige konsulentordning (DUKH) på handicapområdet og høre, om de har nogle erfaringer, og om der er noget, I kan gøre.

De bedste hilsner fra Susanne


Den uvildige konsulentordning – DUKH

Fem kommuner har ansat deres egen borgerrådgiver, der har funktion som en lokal ombudsmand. Det vil sige, at han kan undersøge klager fra borgerne over kommunens administration og behandling af borgerne. De fem kommuner er København, Næstved, Høje Taastrup, Sønderborg og Guldborgsund.

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 18. maj 2010
Senest opdateret: 18. maj 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op