Hvordan undgår vi at begå socialt bedrageri?

 

“Til Susanne Lyngsø. Vi er et par halvgamle mennesker, der – udgifterne til trods – overvejer at flytte sammen. Indtil vi gør det, vil vi naturligvis gerne være sammen, men på en måde, som er uden risiko for, at vi senere vil kunne blive anklaget for at begå socialt bedrageri. Jeg er førtidspensionist efter den gamle ordning og bor i en lejebolig, modtager boligsikring og har et medicinkort. Min kæreste bor i eget hus og modtager ingen sociale ydelser ud over hans førtidspension. Ingen af os er enlige forsørgere, og vi modtager derfor ikke sociale tilskud i denne anledning. Som vi har forstået det, er det ikke muligt fra kommunen at få oplyst nærmere retningslinjer, da standardsvaret typisk vil være, at en afgørelse vil bero på et individuelt skøn om, hvorvidt der er tale et “ægteskabslignende forhold”

Lidt mere præciserende retningslinjer ville være betimelige! Vi kunne forstille os, at vi arrangerede os således:

1. At vi skiftevis besøgte hinanden – tre eller fire dage hver uge, eksempelvis hver torsdag, fredag, lørdag og søndag. Det ville medføre, at vi minimum tre eller fire dage om ugen boede hver for sig. Hvad angår det økonomiske, så spiser og bor den “besøgende” part gratis hos den anden under de gensidige besøg. Vil du vurdere det beskrevne som en mulig anledning til en kommunal anklage om socialt bedrageri?

2. Min kæreste modtager færre offentlige ydelser end jeg, så han har mindre at miste ved en eventuel bedragerianklage. Vil der være en forskel på en anmeldelse om, at han bor hos mig, eller en tilsvarende anmeldelse gående ud på, at jeg bor hos ham?”

Med venlig hilsen HJ


Sørg for at få skriftligt svar fra kommunen
Svar: Kære HJ. Tak for din mail. Du har så evig ret i, at mere klare regler ville være ønskeligt på det her område, men indtil videre er det en vurderingssag i den enkelte kommune ud fra følgende kriterier: - At parterne ikke gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og - Hvor samlivet ikke kan føre til ægteskab (eller registreret partnerskab) efter dansk ret. Det vil sige, at samlivet med et voksent barn eller mellem to søskende ikke indebærer, at man skal have pension som samlevende. Ud fra det er det kommunens vurdering. Jeres forhold kan jo føre til ægteskab efter dansk ret, så det er der ingen tvivl om. Jeg tror derfor, at den ordning, du beskriver, ligger på vippen, og jeg vil derfor anbefale, at I stiller det samme spørgsmål til jeres kommuner. Så får I et skriftlig svar, og I ved, hvad I har at holde jer til. Med hensyn til dit andet spørgsmål, så vil det jo være hver jeres kommune, der skal rejse en anklage, og det er slet ikke sikkert, at de vil vurdere jeres sag på samme måde, så det kan jeg ikke sige noget om. Held og lykke med kærligheden.

Kærlig hilsen Susanne