Gider nogen hjælpe mig?
"Hej. Jeg skriver til dig, fordi
jeg ikke forstår, at dem fra Socialcenteret bare lod min sag ligge.
Jeg har nogle regninger, der skal betales, og som jeg søger hjælp
til. Det er meget svært for mig. Jeg har ikke overblik over
regningerne. Mange gange er jeg helt uden penge på lommen, efter
alle regningerne er betalt, og jeg må låne af andre. Jeg synes
ikke, at nogen gider hjælpe mig med at få problemet løst. Jeg ved
stadig ikke, hvad jeg skal gøre."
Venlig hilsen NN
Det sker, at sager drukner
Svar: Kære NN. Tak for din mail. Det forstår jeg
heller ikke! Socialcentret kan ikke bare lade din sag ligge. Men
der kan være sket forskellige ting. Hvis du "bare" har spurgt om
mulighederne fx over telefonen, kan det være, at den, du har talt
med, ikke har opfattet det som en ansøgning - men bare en
forespørgsel. Eller din sag kan være "druknet" i en bunke - ja, det
sker! Hvis man vil være på den sikre side, så lav en
skriftlig ansøgning og gem en kopi. Der er en
tilbøjelighed til, at det bliver taget
mere alvorligt på den måde. Hvis du synes, at du skal have hjælp
for at skrive en ansøgning, så prøv at kontakte SR-bistand. De yder
socialrådgiverbistand og kan måske vejlede dig. De findes på www.sr-bistand.dk.
De bedste hilsner fra Susanne
Frivilligcenter SR-Bistand
Sortedam Dossering 5C, 2200 København N
Tlf.: 35 39 71 97
Mail: srb@sr-bistand.dk
Social og juridisk rådgivning pr. telefon:
Mandag - torsdag kl. 10.00 - 12.30 og 13.00 - 15.00
Fredag kl. 10.00 - 12.30 og 13.00 - 14.30
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
15. november 2010 |
| Senest opdateret: |
15. november 2010 |