Forældremyndighed, bopæl, samvær og samarbejde

Det er ingen hemmelighed, at den nye forældreansvarslov (fra 2007) volder store problemer for mange børn og voksne. Tankegangen i den nye lov er, at alle børn har ret til to forældre, og loven vægter barnets ret meget højt. Det er jo umiddelbart et meget sympatisk synspunkt, men desværre også ret naivt! I rigtig mange almindelige og nogenlunde fornuftige familier har børn heldigvis adgang til begge forældre, også efter en skilsmisse. Og det ville de formentlig have - uanset hvordan loven er udformet. Problemet er så, at loven primært har til opgave at dele sol og vind lige i alle de sager, hvor forældrene ikke kan samarbejde, og det gør den ved rimeligt ukritisk og ofte uafhængigt af børnenes ønsker at tvinge børn til samvær.

Sommetider med forældre der er rimeligt uegnede.

Derfor har en række fagfolk organiseret sig og bl.a. udgivet et temahæfte med titlen "Hvad blev der af barnets tarv?" Hæftet kan købes på Jurist- og Økonomforbundets Forlag (www.djoef-forlag.dk), og
det er hårrejsende læsning.

Udgiverne kommer også med deres anbefalinger
til en ny forældreansvarslov:
• Forældre må ikke have ejendomsret til deres børn
• Fælles forældremyndighed og deleordninger skal ikke kunne tvinges igennem af myndighederne
• Samvær skal være til gavn for barnet
• Ingen tvangssamvær mod barnets vilje
• Oprettelse af en familiedomstol med specialviden inden for belastede familierelaterede problemstillinger
• FN's børnekonvention skal overholdes. (Børn skal først og fremmest sikres et liv med omsorg, tryghed, sikkerhed og færrest mulige belastninger)