Udsatte børn svigtes
Der underrettes ikke nok til myndighederne, når et barn viser
tegn på omsorgssvigt. Det siger otte ud af ti fagfolk - om dem
selv. Undersøgelsen er lavet for Ankestyrelsen og omfatter lærere,
pædagoger og sundhedsplejerskerne.
Af Susanne Lyngsø
Den primære årsag til, at fagfolkene ikke underretter, er, at de
er bange for at forværre barnets forhold - eller at de mister
familiens tillid. Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti fagfolk
slet ikke er klar over, at de
også kan underrette direkte til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsens liste over signalerne hos udsatte
børn
• Barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd
• Barnet virker uplejet
• Barnet udviser ligegyldighed
• Barnet virker indesluttet
• Barnet virker angst
• Barnet virker meget ukoncentreret
• Barnet virker opfarende eller aggressivt
• Barnet virker ukritisk i sin kontakt
Det siger loven om underretningspligten
§ 154 - som gælder alle borgere - fx også naboer og kammeraternes
forældre: "Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under
18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for
vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold,
der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at
underrette kommunen."
§ 153 - som kun gælder fagfolk - her skal kun være tale om en
formodning: "Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter
personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal
underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får
kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en
ung under 18 år har behov for særlig støtte."
Kilde: Lov om social service
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. august 2009 |
| Senest opdateret: |
17. marts 2010 |