Betingelser for at børneydelse
Syv betingelser for at kunne modtage børneydelse.
Af Susanne Lyngsø
1. Barnet må ikke være fyldt 18 år.
2. Den person, der har
forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med
henblik på adoption, skal være fuldt skattepligtig her til landet.
Personer, der har taget fast bopæl her i landet, er fuldt
skattepligtige. Der gælder særlige regler for personer fra andre
EU-lande.
3. Barnet skal som hovedregel bo her i
landet.
4. Barnet må ikke have indgået
ægteskab.
5. Barnet må ikke være anbragt uden for
hjemmet - fx på døgninstitution.
6. Barnet må ikke være forsørget af
offentlige midler. Dette kan fx være, hvis det offentlige udbetaler
plejeløn eller på anden måde direkte yder et beløb, der dækker den
væsentligste del af udgifterne ved forsørgelsen. Retten til at
modtage børnefamilieydelse opretholdes dog, selv om hjemmet
modtager kontanthjælp efter den sociale servicelov.
7. At der ikke er et forældrepålæg, som
ikke efterleves af forældrene. Alle syv betingelser skal være
opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i det kvartal, ydelsen
dækker. Hvis betingelserne ikke er opfyldt den første dag i
kvartalet, bortfalder retten til ydelsen i hele kvartalet.
Hvis barnet er på efterskole eller
lignende, vil ydelsen fortsat blive udbetalt til den, der plejer at
få ydelsen udbetalt, hvis hjemmet selv betaler for
efterskoleopholdet.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
6. november 2009 |
| Senest opdateret: |
17. marts 2010 |