Så er den nye arvelov trådt i kraft
Socialrådgiver Susanne Lyngsø samler og
forklarer nogle af de vigtigste informationer på det sociale
område.
Så er den ny arvelov trådt i kraft
Der er mange ændringer i de nye
arveregler, og jeg berører kun et par af de vigtigste her.
Reglerne for fordeling af arv mellem
den efterladte ægtefælle og børn i situationer, hvor der ikke er
oprettet testamente, ændres. Tidligere arvede børnene og ægtefællen
arvede en, 1. januar i år arver børnene halvdelen, og ægtefællen
arver halvdelen, med mindre man har oprettet testamente. Dette
forbedrer den legale arv for ægtefæller, men forringer arven for
børnene. Samtidig ændres tvangsarven - det vil sige den del af
arven, der ikke kan testamenteres over - fra halvdelen til bedre
mulighed for at bestemme over, hvem der skal have arven, idet man
efter den nye arvelov, hvis man er gift, frit kan råde over
testamente. Dette giver ægtepar den mulighed, at hvis de vil
tilgodese hinanden mest muligt, så kan ægtefællen arve og det
betyder, at der reelt er mulighed for, at den længstlevende
beholder der er formuefællesskab i ægteskabet. En anden ændring i
den nye arvelov tilgodeser ægtefæller, som kun har en lille formue
- det er det såkaldte "ægtefælleudlæg". Det er en helt speciel
undtagelsesregel, som har det formål at sikre den længstlevende
ægtefælle et vist minimum. Ifølge den ny arvelov kan den
længstlevende ægtefælle nu som minimum beholde op til 600.000
kroner inklusiv længstlevendes egen formue, før afdødes børn kan
gøre krav på arv. Den grænse var tidligere på 210.000 kroner.
Efter den nye arvelov anses den
samlevende også automatisk for "nærmeste pårørende" på forsikringer
og pensioner, forudsat at parret enten venter, har - eller har haft
- et fælles barn, eller har levet sammen i to år. Det er dog i
denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at dette kun gælder for
pensioner/forsikringer oprettet efter 1. januar 2008. Det betyder,
at det fortsat er nødvendigt, at ugifte samlevende indsætter
hinanden som navngivne begunstigede i alle pensioner og
forsikringer, som er oprettet inden 1. januar 2008, hvis de altså
ønsker den samlevende begunstiget.
Er du i tvivl om forhold vedrørende arv
og testamente, er det en god ide at rette henvendelse til en
advokat. 2/3,1/3, men fra og med1/4 af den samlede arv. Dette giver
også3/4 af sin formue ved hjælp af7/8 af afdødes bo oven i sin egen
formue,15/16 af det samlede bo, hvis
Der er mange ændringer i de nye arveregler, og jeg
berører kun et par af de vigtigste her. Reglerne for fordeling af
arv mellem den efterladte ægtefælle og børn i situationer, hvor der
ikke er oprettet testamente, ændres. Tidligere arvede
børnene
2/3
, og ægtefællen arvede en
1/3
, men fra og med 1. januar i år arver børnene
halvdelen, og ægtefællen arver halvdelen, med mindre man har
oprettet testamente. Dette forbedrer den legale arv for ægtefæller,
men forringer arven for børnene.
Samtidig ændres tvangsarven - det vil
sige den del af arven, der ikke kan testamenteres over - fra
halvdelen
til 1/
4 af den samlede arv.
Dette giver også bedre mulighed for at bestemme over, hvem der skal
have arven, idet man efter den nye arvelov, hvis man er gift, frit
kan råde over
3/4
af sin formue ved hjælp af testamente. Dette giver
ægtepar den mulighed, at hvis de vil tilgodese hinanden mest
muligt, så kan ægtefællen arve
7/8
af afdødes bo oven i sin egen formue, og det betyder,
at der reelt er mulighed for, at den længstlevende
beholder
15/16
af det samlede bo, hvis der er
formuefællesskab i ægteskabet. En anden ændring i den nye arvelov
tilgodeser ægtefæller, som kun har en lille formue - det er det
såkaldte "ægtefælleudlæg".
Det er en helt speciel
undtagelsesregel, som har det formål at sikre den længstlevende
ægtefælle et vist minimum. Ifølge den ny arvelov kan den
længstlevende ægtefælle nu som minimum beholde op til 600.000
kroner inklusiv længstlevendes egen formue, før afdødes børn kan
gøre krav på arv. Den grænse var tidligere på 210.000 kroner. Efter
den nye arvelov anses den samlevende også automatisk for "nærmeste
pårørende" på forsikringer og pensioner, forudsat at parret enten
venter, har - eller har haft - et fælles barn, eller har levet
sammen i to år. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at bemærke,
at dette kun gælder for pensioner/forsikringer oprettet efter
1. januar 2008.
Det betyder, at det fortsat er
nødvendigt, at ugifte samlevende indsætter hinanden som navngivne
begunstigede i alle pensioner og forsikringer, som er oprettet
inden 1. januar 2008, hvis de altså ønsker den samlevende
begunstiget. Er du i tvivl om forhold vedrørende arv og testamente,
er det en god ide at rette henvendelse til en advokat.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. februar 2008 |
| Senest opdateret: |
17. marts 2010 |