Så er den nye arvelov trådt i kraft

Foto: Henrik Bjerg

Socialrådgiver Susanne Lyngsø samler og forklarer nogle af de vigtigste informationer på det sociale område.

Så er den ny arvelov trådt i kraft

Der er mange ændringer i de nye arveregler, og jeg berører kun et par af de vigtigste her.

Reglerne for fordeling af arv mellem den efterladte ægtefælle og børn i situationer, hvor der ikke er oprettet testamente, ændres. Tidligere arvede børnene og ægtefællen arvede en, 1. januar i år arver børnene halvdelen, og ægtefællen arver halvdelen, med mindre man har oprettet testamente. Dette forbedrer den legale arv for ægtefæller, men forringer arven for børnene. Samtidig ændres tvangsarven - det vil sige den del af arven, der ikke kan testamenteres over - fra halvdelen til bedre mulighed for at bestemme over, hvem der skal have arven, idet man efter den nye arvelov, hvis man er gift, frit kan råde over testamente. Dette giver ægtepar den mulighed, at hvis de vil tilgodese hinanden mest muligt, så kan ægtefællen arve og det betyder, at der reelt er mulighed for, at den længstlevende beholder der er formuefællesskab i ægteskabet. En anden ændring i den nye arvelov tilgodeser ægtefæller, som kun har en lille formue - det er det såkaldte "ægtefælleudlæg". Det er en helt speciel undtagelsesregel, som har det formål at sikre den længstlevende ægtefælle et vist minimum. Ifølge den ny arvelov kan den længstlevende ægtefælle nu som minimum beholde op til 600.000 kroner inklusiv længstlevendes egen formue, før afdødes børn kan gøre krav på arv. Den grænse var tidligere på 210.000 kroner.

Efter den nye arvelov anses den samlevende også automatisk for "nærmeste pårørende" på forsikringer og pensioner, forudsat at parret enten venter, har - eller har haft - et fælles barn, eller har levet sammen i to år. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at dette kun gælder for pensioner/forsikringer oprettet efter 1. januar 2008. Det betyder, at det fortsat er nødvendigt, at ugifte samlevende indsætter hinanden som navngivne begunstigede i alle pensioner og forsikringer, som er oprettet inden 1. januar 2008, hvis de altså ønsker den samlevende begunstiget.

Er du i tvivl om forhold vedrørende arv og testamente, er det en god ide at rette henvendelse til en advokat. 2/3,1/3, men fra og med1/4 af den samlede arv. Dette giver også3/4 af sin formue ved hjælp af7/8 af afdødes bo oven i sin egen formue,15/16 af det samlede bo, hvis  Der er mange ændringer i de nye arveregler, og jeg berører kun et par af de vigtigste her. Reglerne for fordeling af arv mellem den efterladte ægtefælle og børn i situationer, hvor der ikke er oprettet testamente, ændres. Tidligere arvede børnene 2/3 , og ægtefællen arvede en 1/3 , men fra og med 1. januar i år arver børnene halvdelen, og ægtefællen arver halvdelen, med mindre man har oprettet testamente. Dette forbedrer den legale arv for ægtefæller, men forringer arven for børnene.

Samtidig ændres tvangsarven - det vil sige den del af arven, der ikke kan testamenteres over - fra halvdelen til 1/ af den samlede arv. Dette giver også bedre mulighed for at bestemme over, hvem der skal have arven, idet man efter den nye arvelov, hvis man er gift, frit kan råde over  3/ af sin formue ved hjælp af testamente. Dette giver ægtepar den mulighed, at hvis de vil tilgodese hinanden mest muligt, så kan ægtefællen arve  7/ af afdødes bo oven i sin egen formue, og det betyder, at der reelt er mulighed for, at den længstlevende beholder 15/16 af det samlede bo, hvis der er formuefællesskab i ægteskabet. En anden ændring i den nye arvelov tilgodeser ægtefæller, som kun har en lille formue - det er det såkaldte "ægtefælleudlæg".

Det er en helt speciel undtagelsesregel, som har det formål at sikre den længstlevende ægtefælle et vist minimum. Ifølge den ny arvelov kan den længstlevende ægtefælle nu som minimum beholde op til 600.000 kroner inklusiv længstlevendes egen formue, før afdødes børn kan gøre krav på arv. Den grænse var tidligere på 210.000 kroner. Efter den nye arvelov anses den samlevende også automatisk for "nærmeste pårørende" på forsikringer og pensioner, forudsat at parret enten venter, har - eller har haft - et fælles barn, eller har levet sammen i to år. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at dette kun gælder for pensioner/forsikringer oprettet efter 1. januar 2008.

Det betyder, at det fortsat er nødvendigt, at ugifte samlevende indsætter hinanden som navngivne begunstigede i alle pensioner og forsikringer, som er oprettet inden 1. januar 2008, hvis de altså ønsker den samlevende begunstiget. Er du i tvivl om forhold vedrørende arv og testamente, er det en god ide at rette henvendelse til en advokat.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. februar 2008
Senest opdateret: 17. marts 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op