Når mor eller far drikker for meget ...

Hvis din mor eller far drikker for meget, skal du vide, at det ikke  er din skyld!

Hvis din mor eller far drikker for meget, skal du vide, at det ikke  er din skyld! 60.000 børn i Danmark lever med en far eller mor, der har været på hospitalet med en sygdom, der er opstået på grund af et alkoholforbrug. Ud over det er der alle de børn, hvor forældrene drikker for meget men endnu ikke har været indlagt på hospitalet på grund af deres alkoholproblemer. Ca. 1-2 børn i hver eneste skoleklasse bor i en familie, hvor der er problemer med alkohol, så du er ikke alene!

 

Her kan du få hjælp

Hvis du bor i Københavns Kommune, kan du fremover ringe til to erfarne børnerådgivere, der sidder klar til at tale med dig, hvis der er problemer med alkohol i dit hjem. Rådgivningen er helt anonym, så det er ikke noget, der bliver fortalt videre til nogen andre. Du kan også besøge rådgivningen, som ligger i Voldgade 15 i København mellem 14 og 16, hvor du kan møde op uden at have en aftale i forvejen.
Telefonnummeret er 33 17 20 10, og du kan ringe mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 13-14 og torsdag mellem 18 og 20.

Hvis du ikke bor i København -  men et andet sted i landet - kan du søge efter hjælp på internetadressen www.hope.dk. Se under menupunktet "Hope for børn og unge". Du kan også gå ind på min side på www.beboerbladet.dk. På Hope's hjemmeside kan du vælge enten "børn" (under 13 år) eller "teenager" (fra 13 år og op) og se, hvilke muligheder der er for dig. Der er ingen, der får at vide, at du har kigget på siden eller chattet med nogen via Hope, med mindre du selv ønsker det.

Andre steder med hjælp på nettet:
www.dedrikkerderhjemme.dk
www.BOPAM.dk  

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. juni 2008
Senest opdateret: 17. marts 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op