Hvornår er man fattig?

Hvornår vil man sige, at nogle er fattige?

Det har ugebrevet A4 spurgt danskerne om, og resultatet er, at man er fattig, hvis man ikke har råd til:
• At holde en fødselsdagsfest
• At ens barn kan gå til sport i fritiden
• En computer og adgang til internettet
• Et tv-apparat
• En mobiltelefon
• En månedlig tur i biografen
Mens man ikke er fattig, selvom man ikke har råd til:
• En bil
• En månedlig tur på restaurant
• En årlig flyrejse til udlandet
• Økologiske varer
Ældre, handicappede og kontanthjælpsmodtagere får mindre og mindre at leve for. I løbet af de sidste ti år er reallønnen (altså det man kan købe for sine penge) steget med 15 % for folk i arbejde, mens den for folk på overførselsindkomst kun er steget med 5 %. Udviklingen skyldes, at reguleringen af de offentlige ydelser langt fra følger den almindelige lønudvikling. Fx er indtægtsgabet mellem en folkepensionist og en lønmodtager vokset fra et gennemsnit på 178.000 kroner for ti år siden til et gennemsnit på 258.000 kroner. En del af de penge, som overførselsindkomsterne skulle reguleres med (0,3 %) tages til det, der hedder "satspuljemidlerne" - også kaldet "de svages finanslov". Disse penge gives videre til en række projekter, der skal hjælpe samfundets svageste grupper. Så hjælpeforanstaltninger finansieres i høj grad af de penge, som de samme grupper skulle købe mad for. KILDE: UGEBREVET A4 Læs også artiklerne side 20-24 Har du en mening om, hvornår man er fattig, og hvad fattigdom er, så send en mail til susannelyngsoe@bl.dk.

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. december 2008
Senest opdateret: 17. marts 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op