Der kan ofte være grund til klager

Af Susanne Lyngsøe

"Hej Susanne. Jeg er enlig mor og 49 år gammel med indvandrerbaggrund. Jeg skriver til dig angående mine sygedagpenge.
   Jeg lider af "post traumatisk syndrom" (PTS), og jeg har fået sygedagpenge i et år. Min sygdom er blevet diagnosticeret af både en psykiater og en psykolog uafhængigt af hinanden. Det var kommunen selv, der sendte mig til psykolog for at få lavet en test. Resultatet af testen var, at jeg havde en svær depression og PTS samt varig forringelse af min arbejdsevne. Psykologen anbefalede samtidig, at der skulle yderligere behandling til. Piller er ikke er nok til mig, så jeg skal have andre typer af behandling blandt andet på en PTS-afdeling for flygtninge på sygehuset.

Nu har jeg fået et brev fra kommunen, der skriver, at jeg ikke er berettiget til noget som helst, fordi jeg ikke er under behandling. De har heller ikke påbegyndt en sag om førtidspension. Jeg har søgt kontanthjælp af
økonomiske grunde. Jeg kan klage til beskæftigelsesankenævnet. 

Nu er mit spørgsmål, om det vil gavne mig at klage til beskæftigelsesankenævnet, eller om svaret vil være det samme. Samtidig er jeg nødt til at sige mit HKmedlemskab op, fordi jeg ikke kan klare det økonomisk.
   Kan man modtage sygedagpenge, hvis man ikke er medlem af en fagforening? Jeg har søgt førtidspension nu. Hvor længe varer det fra nu af? Hvordan er forløbet, når man modtager kontanthjælp? Jeg er desperat. Jeg
kender ingen, der kan vejlede mig. Jeg håber at høre fra dig så hurtigt som muligt."

Snak også med din a-kasse

Svar: Det er da klart, at du er desperat. At fjerne forsørgelsesgrundlaget fra et menneske (oven i købet en enlig mor!), der ikke kan arbejde, er helt umenneskeligt. Du skal straks klage over den afgørelse. Du behøver blot at skrive et brev, hvori der står, at du vil klage over, at de stopper dine sygedagpenge - og så dit navn og personnummer naturligvis. Brevet skal stiles til nævnet, men sendes til kommunen.
   Efter min mening skal man altid klage over at få stoppet sine sygedagpenge, hvis man stadig er syg. Der er nemlig fejl i alt for mange af disse afgørelser. Der er muligheder for forlængelse af sygedagpengene ud over det første år - især hvis man stadig er i eller venter på behandling.

Man kan sagtens være berettiget til sygedagpenge, selvom man ikke er medlem af en fagforening som fx HK, men det kan være en fordel at bevare medlemskabet af en a-kasse, som jo er noget andet end fagforeningen. Man kan nemlig i visse tilfælde få sygedagpenge på baggrund af sin dagpengeret fra a-kassen. Men på den anden side: Hvis du nu er ved at have opbrugt din ret til sygedagpenge og stadig ikke er rask, så vil en ny sygedagpenge-periode kræve, at du kommer i beskæftigelse igen, og når du har arbejdet i 13 uger (med min. 174 timer), så har du ret til sygedagpenge - også uden et a-kassemedlemskab. Snak med a-kassen (ikke fagforeningen!) om dit evt. fortsatte medlemskab, men vær kritisk over for deres argumenter - de lever jo af det!

Med hensyn til din førtidspension så har det nok lange udsigter, hvis der er eksperter, der siger, at der stadig er behandlingsmuligheder. At din arbejdsevne er varigt forringet siger jo ikke noget om, hvor meget den er forringet, og det vil kommunen næppe vurdere på, før alle behandlingsmulighederne er afprøvede. Kun hvis der ikke er flere behandlingsmuligheder, og din arbejdsevne er varigt nedsat til noget ubetydeligt (i forhold til selvforsørgelse), kan man få førtidspension.
   Når man modtager kontanthjælp, skal man aktiveres. Det er udgangspunktet. Men man kan opfylde denne forpligtigelse på mange måder. Det kan fx være at følge en anvist behandling. Man kan også i perioder fritages for aktiveringen på grund af sygdom.
   Jeg håber, at tingene falder på plads for dig, men du kommer desværre nok til at væbne dig med en hel del tålmodighed.
   De bedste hilsner fra Susanne

"Hej Susanne. Jeg er 43 år og har gået på bistand i 21 år. Jeg har søgt førtidspension grundet angst og depression. Derudover fik jeg i 2006 en blodprop i hjertet. Sagsbehandleren har i ressourceprofilen skrevet, at min arbejdsevne grundet angsten er ophævet og ikke ser arbejdsprøvning som en realistisk mulighed. (Jeg går ud fra, at hun så dermed mener, at jeg aldrig kan blive selvforsørgende). Den kommunale psykiater beskriver lidelsen som varig, og behandlende psykiater giver angsten meget ringe
prognoser for bedring.

Men med henvisning til loven har visitationsteamet indstillet mig til afslag med ufaglige påstande om flere behandlingsmuligheder. Kan det virkelig være rigtigt? Sidder der i visitationsteamet fagfolk, som kan bedømme disse prognoser bedre? Eller er det ikke at underkende fagekspertisen? Under ansøgningen er jeg rykket op fra matchgruppe 4 til 5. Hvad betyder denne skala? Følger socialforvaltningen altid visitationsteamet? Og lige til sidst: Må en sagsbehandler komme med anbefalinger til visitationsteamets indstilling?"

Kommunerne leder efter den billigste løsning

Svar: Det er kompliceret og uigennemskueligt det her! Først og fremmest: Klag endelig over selve afgørelsen til nævnet. Men jeg synes også, at du skal klage over selve sagsbehandlingen i det her tilfælde. Sådan en klage skal stiles til borgmesteren, og det væsentlige her er netop det, som du skriver, at forvaltningen (under ét - sagsbehandler, lægekonsulenter, visitationsteam er alle under samme hat) har fundet behandlingsmuligheder,
som de eksterne eksperter åbenbart ikke har hørt om!?

Lægepapirer bliver i kommunerne ofte læst og tolket, som "Fanden læser bibelen". Sjovt nok især hvis konklusionerne ikke understøtter kommunens ønsker, som i disse år desværre ofte er nødt til at være: At finde den billigste løsning. Der er fem matchgrupper. Indplaceringen i en matchgruppe har til formål at "diagnosticere" afstanden mellem borgeren (kontanthjælpsmodtageren) og arbejdsmarkedet. Det er sagsbehandleren, der laver kategoriseringen.
   Gruppe 1 er for dem, der stort set kun mangler at finde sig et job - mens gruppe 5 er for dem, hvor man stort set kun venter på, at sagsbehandleren får skrevet ansøgningen om førtidspension.

Så der er nok ingen tvivl om, at din sagsbehandler mener, du bør have pension, ellers laver hun næppe heller en sag til visitationsteamet, med mindre det er dig selv, der har insisteret på det. Men hun kan sagtens underkendes af kommunens visitationsteam, og det bliver de rundt omkring i stort omfang.
   I den proces spiller kommunens egne lægekonsulenter ofte en stor rolle. De skal nemlig oversætte de eksterne lægers udsagn for dem, der arbejder i forvaltningen, og disse lægekonsulenter er "kun" forpligtet over for deres arbejdsgiver, som er kommunen! Du må prøve at klage og håbe det bedste.
   Kærlig hilsen Susanne

 

Ikke megen kommunal tid bruges sammen med borgerne

Hvis du synes, at sagsbehandleren i kommunen bruger for lidt tid på at tale med dig om din families situation, så er der nu dokumentation for, at der er noget om snakken!
   En undersøgelse lavet af Dansk Socialrådgiverforening i foråret viser nemlig, at socialrådgiverne kun bruger 14 % af deres tid på at tale med de familier, som deres arbejde handler om. De 11 % er i direkte møder med familierne, mens 3 % af samtaletiden foregår via telefonen.
   Resten af tiden går med andre aktiviteter. Hele 43 % af den øvrige tid bliver brugt på det såkaldte skrivebordsarbejde - altså administration - mens 20 % af tiden bruges på at sidde i møder.

 

Ny pjece om forældrenes ansvar

Advokatkæden Ret&Råd har udgivet en letlæselig pjece om børn, forældremyndighed og samvær. Her kan du læse om de forpligtelser og rettigheder, som du ifølge forældreansvarsloven har, og om hvor du kan hente hjælp, hvis du og barnets anden forælder ikke kan blive enige. Pjecen kan hentes på hjemmesiden www.ret-raad.dk.
Få det direkte link på www.beboerbladet.dk.

 

Regeringen vil stoppe mobning

Undervisningsminister Bertel Haarder har samlet alle folke skolens parter: Kommuner, lærere, ledere, forældre og elever, så de sammen kan arbejde for trivsel og mod mobning i skolerne. Flere end hver fjerde skoleelev har oplevet at blive mobbet inden for de seneste par måneder, og næsten
hver tiende fortæller, at de er blevet mobbet inden for den seneste måned. Det viser en undersøgelse lavet af Børnerådet, hvor 1.100 elever fra 6. klasse har svaret på spørgsmål om mobning.
   Der er mindst mobning på de allermindste skoler. Til gengæld har en meget stor del af de store skoler fart på processen med at lave en mobbepolitik.
   På www.sammenmodmobning.dk kan alle involverede parter få information om, hvad de kan gøre for at være med til at stoppe mobningen. Der er målrettede sider til både elever, lærere og pædagoger, forældre, ledelse og kommunerne med nyttige værktøjer til brug i kampen mod
mobningen.
    Hvis du som elev eller forældre har brug for nogen at tale anonymt med om fx mobning, er der mulighed for det hos Børns Vilkår. På www.bornsvilkar.dk er der mere information om børnetelefonen,
børnebrevkassen og forældretelefonen. Læs mere på www.beboerbladet.dk.

 

Bedre økonomi til nogle pensionister

• Der indføres et særligt bundfradrag for pensionister på 30.000 kroner om året. Fradraget skal bruges, når en pensionist skal have beregnet  pensionstillæg og den personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten har blandt andet betydning for beregningen af tilskud til fx briller og medicinudgifter. Det nye bundfradrag har betydning for folkepensionister og for dem, der får førtidspension efter de gamle regler.

• Det bliver lettere for folkepensionister at få det, der hedder "opsat folkepension", som er en mulighed for at arbejde og udskyde tidspunktet for udbetalingen af folkepensionen. Jo mere man arbejder og dermed "opsætter pensionen" - jo mere får man i folkepension, når man holder op med at arbejde. Hidtil har man skullet arbejde mindst 1.500 timer om året for at få opsat folkepension. Med de nye ændringer er kravet sat ned til 1.000 timer om året.

• Man kan ikke længere få frakendt en førtidspension, der er bevilget efter de gamle regler, og pensionen kan fremover kun gøres hvilende, hvis pensionisten vedvarende har en arbejdsindtægt på det dobbelte af folkepensionens grundbeløb. Det vil sige 122.306 kroner om året. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde lave en vurdering af, om pensionistens indtægt er forenelig med den pension, de får.

• Hvis en førtidspensionist (efter de gamle regler) får gjort sin pension hvilende, skal der bevilges invaliditetsydelse i stedet for. Alle, der ved lovens ikrafttrædelse 1. juli i år, har hvilende pension, skal have invaliditetsydelse, uanset om de hidtil har modtaget almindelig, almindelig forhøjet, mellemste eller højeste førtidspension.

• Den supplerende pensionsydelse (også kaldet ældrechecken) sættes op til 10.000 kroner om året.

Det er kommunernes pensionskontor, der skal vejlede om de ny regler.

 

Nyt tilbud til pårørende til stofmisbrugere

Hvis du er pårørende (i familie, kæreste, ven, kollega eller andet) til en, der bruger stoffer af den ene eller anden art, så kan du fremover bruge den nye telefonrådgivning, der er startet af KABS, som er et behandlingscenter i København.
   Selvom behandlingscentret ligger i København, gælder tilbudet pårørende fra hele landet. Det er gratis, og de, der ringer, kan få anonym rådgivning - så man behøver altså ikke oplyse hverken navn eller personnummer.
   Det er fagfolk (socialrådgivere, psykologer, pædagoger), der yder rådgivningen, og der kan indtil videre ringes på alle hverdage mellem klokken 9 og 20 på telefon 45 11 76 66.
   Behandlingscentret har også andre tilbud til de pårørende end telefonrådgivningen - men de vil i højere grad afhænge af, hvor i landet man bor. Du kan læse mere på adressen: http://www.kabs.dk/paarorende