Brevkassen

De svære samvær

Der er nye regler for forældremyndighed og samvær, og det er et fremskridt. Men jura kan ikke styre forældres adfærd. Det kan følelser … og penge.

I sidste nummer af Beboerbladet fortalte jeg om de nye regler om forældremyndighed og samvær, og det har affødt en del henvendelser fra læserne. Nogle fra forældre, der har fået fornyet håb om bedre muligheder fremover, og nogle der er blevet noget bekymrede over, hvad det kan medføre af ændringer i deres børns forhold.

Et af brevene er fra en far og lyder sådan her:

"Jeg har fået tildelt forældremyndigheden over mine tre børn ved landsretten for nogle år siden, efter at min ekskone ankede sagen fra byretten, hvor hun altså også tabte. Skal jeg forstå den nye lov sådan, at hun kan få prøvet sin sag endnu en gang, nu hvor den nye lov træder i kraft fra 1. oktober?"

"Ligeledes var det statsamtets vurdering efter samtale med børnene, at hun ikke skulle have samkvemsret med dem. Kan hun også få prøvet det igen?"


En ret speciel sag

Svar: 

Med hensyn til forældremyndigheden mener jeg, at de nye regler åbner op for, at din ekskone kan søge om del i forældremyndigheden. Men hvis hun ligefrem har fået afvist både forældremyndighed ved landsretten og en samværsordning via statsamtet, så tvivler jeg på, at der vil blive pillet ved det. 

Tidligere kunne forældremyndigheden jo kun placeres ét sted - med mindre forældrene var enige om at dele den. Med de nye regler er udgangspunktet, at man får delt forældremyndighed, med mindre der er tungtvejende grunde til, at det kun er den ene, der skal have den. I skrivende stund er der i sagens natur ikke udviklet den store praksis på området endnu, og det handler jo om at få en retspraksis på, hvad der er "tungtvejende grunde". Mit bud er, at hvis en forældre er alvorligt psykisk syg eller fx misbruger, så vil det i al fald være en tungtvejende grund. Men hvor meget - eller hvor lidt - der skal til, og hvad der ellers kan tale for en afgørelse, hvor man placerer forældremyndigheden alene hos den ene, ved jeg ikke endnu. Din sag lyder ret speciel, idet statsamtet jo har afvist at give din ekskone samvær. Efter de gamle regler skulle der meget til, før man afviste, at der overhovedet skulle være kontakt mellem en mor og hendes børn. Hvis de forhold er uændrede i dit tilfælde, er mit bud, at hun fortsat hverken vil kunne få del i forældremyndigheden eller samværet, men jeg kender jo ikke jeres sag. Som udgangspunkt sker der ingenting, med mindre din ekskone søger om at få genoptaget sagen på grund af de nye regler.

Kan jeg kræve betaling for transport?

Her er en anden læserhenvendelse om forældremyndighed:

"Hej Susanne. Jeg har med glæde læst dit indlæg i Beboerbladet for november 2007 om de nye regler om forældremyndighed." "Min daværende kæreste og vores fælles datter var bosiddende i Vestjylland, men da vi gik fra hinanden for nogle år tilbage, valgte hun (forståeligt nok) at flytte tilbage til sin familie på Sjælland, uden at jeg egentligt kunne modsætte mig dette."

"Vi har - bortset fra en smule startproblemer - fået samværet til at fungere på en fornuftig måde både mht. weekender og ferie. Dog betyder afstanden en kæmpe omkostning (cirka 2.500 kroner per måned) for bro og benzin - foruden tiden - og foruden at vores stadig mindreårige datter skal køre den lange tur. Jeg betaler også det fastsatte børnebidrag som normalt, og mit spørgsmål går dybest set på, om jeg kan "kræve" halvdelen af kørselsomkostningerne betalt af moderen. Eller alternativt om man på nogen måde kan fradrage i skatten for kørslen? På forhånd tak for hjælpen."


Begge skal som udgangspunkt betale

Svar:

dele udgifterne, og det vil typisk blive fastsat sådan, at samværsforælderen (det vil sige dig) henter barnet ved samværets start, og at bopælsforælderen (altså din ekskone) skal hente barnet ved samværets afslutning. Begge forældre skal som udgangspunkt betale udgiften til den del af transporten, som de selv er ansvarlig for. Statsforvaltningen kan dog i nogle tilfælde fravige det princip, fx hvis den ene forælder flytter langt væk, eller hvis der er stor forskel mellem forældrenes indtægter. Så du kan jo prøve at få din ekskone til at dele udgiften ved at fortælle hende om de nye regler. Hvis ikke det virker, så må du henvende dig i statsforvaltningen og få dem til at træffe en afgørelse om, hvem der skal have ansvaret for hvad - og betale for det! Mig bekendt er der ingen mulighed for at blande transportudgifter til samvær ind i skatteregnskabet.
Held og lykke med det!

Kan barnets far pludselig ombestemme sig?

Det sidste brev jeg vil tage med her er fra en mor til en fireårig dreng:

"Hejsa. Jeg skriver, fordi jeg deler forældremyndighedmed min søns far. Min søn går i en børnehave i nærheden af vores bopæl, da han har haft udviklingsproblemer, men nu går det fremad. Jeg har passet alle de undersøgelser, han har skullet til, og diverse møder. Jeg har overholdt alle aftaler om samvær i hver anden weekend, aftalte hverdage, ferier, jul og nytår, hvert andet år, osv., og det glider som det skal. Betyder de ny regler, at hvis hans far kommer i tanke om, at han i morgen vil have sønnen boende hos sig, kan han så bare lige det?"


Lad dig ikke overtale, hvis du er uenig

Svar:

Nej, det kan han bestemt ikke bare lige. Hvis din søn bor hos dig, og hans far ønsker, at han skal til at bo hos ham, og hvis du ikke er enig i, at han skal flytte, så skal faren søge statsforvaltningen om at afgøre, hvor barnet skal bo. I bliver så indkaldt til et møde, hvor I bliver vejledt om, at det er bedst, hvis I selv kan finde en løsning, og at statsforvaltningen vil hjælpe jer med at få lavet en sådan aftale. Men hvis I ikke kan enes om, hvor barnet skal bo, bliver sagen afsluttet i forvaltningen og sendt videre til retten, som så skal afgøre, hvor barnet skal have bopæl. Det er vigtigt, at du ikke lader dig overtale til at indgå aftaler, som du ikke er enig i, da det så er langt sværere at få dem lavet om bagefter. Hvis din søns far rejser en sag om, hvor jeres dreng skal bo, og du mener, at han skal bo hos dig, så hold fast i det. Hvis I hidtil har været enige om, at han skal bo hos dig, vil der formentlig ikke blive lavet om på det. Men hvis det kommer i retten, skal du selvfølgelig have en advokat.

Frygter at flere vil komme i klemme

De nye regler er for mange forældre en klar forbedring. Der bliver lagt mere vægt på det gode samarbejde og på, at barnet har krav på to forældre. Reglerne giver også en forbedring af samværsforældrenes rettigheder. Når det er sagt, så bygger reglerne efter min mening på den vildfarelse, at juraen kan styre adfærd, og det er sjældent rigtigt. Min erfaring siger mig, at følelser (og somme tider penge) er det, der regulerer adfærd! Med andre ord er reglerne en god understøtning af dem, der i forvejen kan samarbejde, men som formentlig ville gøre det, uanset hvad reglerne siger. Men jeg frygter også, at flere børn af ikke så samarbejdsduelige forældre vil komme i klemme. Men det vil tiden jo vise.