Når man må låne sig til livet

Livet kan akut ændre sig fra at bo i hus med mand og fast arbejde til at leve ensomt i en næsten tom lejlighed med jagten på ugens tilbud i discountbutikkerne som vigtigste beskæftigelse.

Af Regnar M. Nielsen Foto: Tor Stenstrup


Se videoer:

Kontanthjælpsmodtagere er dybt forgældede

Når man må leve for 2.000 kroner



Download rapport

Gæld for kontanthjælpsmodtagere

Der er pænt hos Birthe Thomsen i den beskedne toværelses lejlighed i Esbjerg. Men der er heller ikke meget at holde orden på. Så lidt at det nærmest er umuligt at rode. Der er møbler som sofa og spisebord, som man typisk har i en lejlighed. Men bortset fra et par enkelte billeder på væggen er boligen næsten blottet for ting. Der er ingen ugeblade, souvenirs, blomster, lysestager. Der er forsvindende lidt, der vidner om, at der her er et forbrug. Det er ikke mærkeligt. 54-årige Birthe Thomsen er på kontanthjælp og har, når alle nødvendige udgifter er betalt, 454 kroner tilbage at leve for om måneden. Det er ikke engang nok til at dække det månedlige forbrug af basale fødevarer. For overhovedet at få mad og andre livsfornødenheder er Birthe Thomsen nødt til at optage små dyre forbrugslån. En nødvendig praksis, der stille og roligt er ved at forgælde hende, udover hvad hun måske nogensinde bliver i stand til at kunne tilbagebetale. I dag er gælden på 26.000 kroner. Og for at kunne opretholde det mest basale forbrug er hun nødt til hver måned at låne cirka 1.500 kroner.

Birthe.gif




Skilt
Birthe Thomsen kommer oprindeligt fra Grønland. Men for fire år siden mente hun, at hun havde fundet kærligheden med en dansk mand. "Jeg flyttede sammen med ham i et hus i Rødding. Og jeg fik arbejde på et plejehjem," fortæller Birthe Thomsen. Men kærligheden holdt ikke. Faktisk var forholdet blevet så dårligt, at Birthe Thomsen sidste år ikke bare måtte forlade manden og hjemmet. Hun måtte også forlade Rødding og sit arbejde. I marts sidste år flyttede hun så, uden andet end det hun har i dag, ind i lejligheden i Esbjerg.

Ugens tilbud
Birthe Thomsen var ikke medlem af en a-kasse og røg derfor på kontanthjælp. Hun er derfor parkeret i en livssituation, hvor hun, selvom hun er meget alene, har svært ved at møde andre. "Jeg kommer aldrig i biografen, i teatret eller på restaurant. Det er der slet ikke råd til," fortæller Birthe Thomsen. "For at tingene kan hænge sammen, kigger jeg hver uge reklamer, finder de bedste tilbud og går så i mange forskellige butikker for at handle så billigt som muligt, fortsætter hun. Når Birthe Thomsen ikke En væsentlig del af Birthe Thomsens tid går med at jagte billige tilbud i butiksgaderne. er på jagt efter ugens billigste tilbud på de mest basale varer, går meget af tiden med at søge arbejde. Jeg søger mest inden for plejesektoren. Det er jo det, jeg kan, men det er svært. Jeg søger derfor også mange andre jobs," forklarer hun.


Kontanthjælps modtagere
er dybt forgældede
Satserne er for nogle kontanthjælpsmod tagere så lave,
at det er umuligt at leve uden at stifte gæld.

Fakta-om-3i1.gif

I gennemsnit har danskere en indkomst på 342.000 kr. og en formue på 399.100 kr. Verden er helt anderledes for dem, der er kontanthjælpsmodtagere. De har en gennemsnitlig indkomst på 149.900 kr. Og formuen er forvandlet til gæld, der for den gennemsnitlige kontanthjælpsmodtager udgør 59.100 kr. Det fremgår af en undersøgelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Beboerbladet. Undersøgelsen viser også, at den fattigste fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne i gennemsnit har en gæld på en kvart million. "Konklusionen er klar. Mange kontanthjælpsmodtagere har en så stor gæld, at de må være i alvorlige økonomiske vanskeligheder," siger chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schyts Juul, der har gennemført undersøgelsen for Beboerbladet.

Gælden vokser
Gældsproblemet er for mange kontanthjælpsmodtagere stort og selvforstærkende. "Der er mange og individu elle forklaringer på, hvorfor kontanthjælpsmodtagere har gæld. Nogen kan have levet over evne i bedre tider, andre kan inden for de seneste år have haft alvorlige tab i forbindelse med salg af hus," siger Eigil Jørgensen, der er privatøkonomisk rådgiver i det boligsociale projekt "3i1" i Esbjerg. "Men gæld er for mange kontanthjælpsmodtagere slet og ret uundgåelig. For eksempelvis voksne uden forsørgerpligt er satserne så lave, at de ikke kan leve af det, hvis de bor i en almindelig beskeden bolig. De er nødt til at stifte gæld," fortsætter han. Det kan være en nedadgående spiral, der er svær at stoppe. "Når man er på kontanthjælp, ejer man ingenting og har ikke en indtægt, der kan tilfredsstille bankernes krav om garanti for et almindeligt banklån. Derfor er man nødt til at tage de meget dyre forbrugslån, der ofte koster over 25 procent i rente om året. Det kan gøre selv en beskeden gæld næsten uoverkommelig at betale tilbage, især hvis man kun har en beskeden indtægt, siger Eigil Jørgensen. "Og ny gæld, der bliver lagt oven i allerede eksisterende gæld, kan være skruen uden ende," fortsætter han.


Beboerbladet har ladet Birthe Thomsen foretage indkøb for 2.190 kroner i en discountbutik for at få et indtryk af, hvad man kan få for de penge. Så mange penge kan Birthe Thomsen normalt ikke bruge på indkøb, da en del af beløbet må henlægges til eksempelvis tandlæge og andre uforudsete udgifter.

Udgiften til forbedring af køkken er en investering, den forrige lejer har gjort via råderetten, som Birthe Thomsen var nødt til at overtage. Udgifterne til telefon og internet er ifølge økonomisk rådgiver Eigil Jørgensen nødvendige. Uden er man ikke reelt jobsøgende og til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som det fremgår af budgettet, har Birthe Thomsen et budgetoverskud på 454 kr. Af budgettet er der ikke medtaget udgifter til privatforbrug, dvs. udgifter til mad, tøj, sko med mere. Ifølge økonomisk rådgiver Eigil Jørgensen er det mindste rådighedsbeløb, man kan leve for 2.000 kr. Det betyder, at der er et reelt budgetunderskud på 1.546 kr. Det er hovedårsagen til, at Birthe Thomsen har måttet optage dyre lån hos blandt andet L'easy og Ekspres Bank.



Læs mere om kontanthjælp på borger.dk

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 26. januar 2012
Senest opdateret: 15. oktober 2013
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op