Alle mennesker har en historie
Fotografen Jan Grarup vil dokumentere hvor alsidigt mennesker
bor i den almene boligsektor. Og har en helt speciel arbejdsmetode.
Han planlægger helst ikke. En eftermiddag i Ballerup viste
hvorfor.
Af Jesper Frandsen Foto: Emil Lyders
"Om det er en flygtningelejr i Mogadishu eller et boligområde i
Ballerup, er lige meget. Jeg møder mennesker på samme måde." Sådan
lyder ordene fra den prisvindende foto graf Jan Grarup på en
frostklarmandag eftermiddag i det almene boligområde Skotteparken i
Ballerup. Anledningen til de bevingede ord er kampagnen "Lidt mere
af det hele", hvor han viser, hvor alsidigt livet er i den almene
sektor. Grarup, der har dækket alt fra sultkatastrofen i Somalia,
de politiske uroligheder i Thailand i 2010 til jordskælvet på
Haiti, er ikke meget for planlægning, når han skal ud at tage
billeder. Han dyrker det impulsive og umiddelbare. Da Beboerbladet
træffer ham, har han kun fået at vide, at han skal møde op i
Ballerup. Det impulsive er ikke til at tage fejl af. Jan Grarup
ringer på den første dør, han møder.
Krasbørstig kaffe
Abdellah Yacoubi, der har marokkanske rødder og arbejder som
driftsleder i Arriva, åbner døren. Han har boet med sin familie i
Skotteparken i ni år og er glad for området. Jan Grarup forklarer
sit ærinde, og fem minutter senere sidder han og drikker stærk
kaffe i Abdellahs køkken. "Jeg møder folk med åbenhed. Opstillede
scenarier interesserer mig ikke. Jeg er nok anarkistisk i mine
arbejdsmetoder," forklarer han. Umiddelbart ser taktikken med at
vade ind i folk med træsko på ud til at virke. Abdellah, der lige
er kommet hjem fra en vagt, der startede 5:30, fortæller, at han
har en søn på 12 år. Grarup vil gerne have et billede af far og
søn. Og på trods af forståelig klatøjethed ringer Ab dellah som det
naturligste i verden til sin søn Amin, og beder ham kom me hjem,
inden hans fodboldtræning starter. Abdellah nikker anerkendende til
Grarup for hans venstre arm, der prydes af det arabiske tegn for
lys. Et tegn, Grarups fotobureau, Noor Images, også er opkaldt
efter. Hele seancen foregår i en afslappet og glad stemning.
Du smiler, og din far græder"
En plakat af FC Barcelonas argentinske troldmand, Messi, pryder
Amins værelsesdør og afslører, at sønnen er bidt af fodbold. Grarup
foreslår, at Amin og Abdellah spiller Fifa 12 på Playstation imod
hinanden, mens han tager billeder. Abdellah protesterer lidt, da
han endnu ikke har vundet over sin søn. Amin er derimod helt frisk,
og Grarup gyder hans motivation yderligere, da han udbryder: "Amin,
jeg skal have et billede af dig, der smiler, mens din far græder."
Og rigtigt nok. Amin ydmyger sin far, der opgiver ævred efter at
være kommet bagud efter få minutter. Der knipses løs, og stemningen
er høj. Grarup vil også prøve kræfter med Amin. Han insisterer på
at være sit favorithold West Bromich Albion, mens Amin selvfølgelig
er Chelsea. Som et deja-vu opgiver Grarup også efter kort tid, da
Amin hurtigt har bragt sig foran. Efter et par yderligere fotos
siger Grarup farvel. Men ikke før, der er udvekslet mails og
telefonnumre. Abdellah opfordres til at give besked, hvis han
kender andre i Skotteparken, der har en interessant historie.
Umiddelbart skulle man ikke tro, at Grarup først havde mødt
Abdellah og Amin en time tidligere. En helt almindelig arbejds dag
er veloverstået. Endnu en historie fra et alment boligområde er
fortalt. Uden planlægning og uden manuskript. Men det er faktisk
forkert at kalde dagens begivenheder i Ballerup for en arbejdsdag:
"Jeg betragter det ikke som arbejde. Jeg elsker at møde nye
mennesker, og alle mennesker har en historie. Det er grotesk, at
folk har tendens til at associere almene boliger med ghetto. Jeg
kunne sagtens se mine børn og kone bo herude," siger Jan
Grarup.
Don't be a stranger
"Lidt mere af det hele"- kampagnen er ikke et tidsbegrænset projekt
for Grarup. Han har aldrig oplevet så stor respons på en kampagne
før og vil hellere end gerne høre fra beboere, der har en historie
at fortælle. "Hellere 400 end 20 henvendelser," som han siger, mens
endnu en cigaret onduleres i den klare vintersol. Umiddelbarheden i
mødet med mennesker er en drivkraft, der ikke kan planlægges, mener
han. Og de almene boligområder er et stykke tidstypisk
Danmarkshistorie. På godt og ondt. Og der er en dybere mening: "Man
nedbryder barrierer. Det behøver ikke at være så svært at møde sine
naboer. Bank på. Inviter. Don't be a stranger," siger Grarup, inden
han tager af sted for at hente sine børn.
Andre brugere har skrevet
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
6. februar 2012 |
| Senest opdateret: |
10. februar 2012 |