Vejledning i snyd og bedrag

Af Sofie Pedersen Foto: Claus Haagensen


"Det er let at snyde. Derfor er det svært for nogle at lade være. Med denne håndbog bliver det endnu lettere at komme i gang." Sådan lyder forordet til "Håndbogen i socialt bedrageri" , som Aarhus Kommune udgav i sommeren 2010. Bogen skal på alternativ vis skabe debat om holdningen til socialt bedrageri, og det er i den grad lykkedes. Over 3.000 borgere har downloadet håndbogen fra kommunens hjemmeside, og hos Borgerservice modtager medarbejderne flere opkald fra folk, der vil vide, hvor man kan købe den. "Bogen findes kun som elektronisk udgave, men vi er glade for efterspørgslen. Den viser, at vores utraditionelle kampagne kommer bredt ud og skaber omtale," siger Lene Hartig Danielsen, der er chef for Aarhus Kommunes Borgerservice. Hun er ikke bange for, at bogen vil inspirere flere borgere til at snyde. Snarere tværtimod. "Alle metoderne til socialt bedrag er jo blevet opdaget. Det er baggrunden for, at vi kan skrive om dem så detaljeret. Derfor skulle bogen gerne have en præventiv virkning. Den er bevis for, at kommunens kontrolgruppe finder frem til snyderne, uanset hvor kreativt de bærer sig  ad," fortæller Lene Hartig Danielsen.

Bor på fædrehotel
Blandt de former for snyd, håndbogen beskriver, er blandt andet "Bliv lejer hos kæresten" og "Fædrehotellet". Begge er gennemtestede metoder til socialt bedrag, som Aarhus Kommune møder. I det sidste eksempel skal man bruge en billig etværelseslejlighed og en flok mandlige bekendte. Alle melder adresseændring til lejligheden, men bliver i virkeligheden boende hos deres kærester eller ægtefæller, som til gengæld får ekstra ydelser som boligstøtte, friplads til børnene og børnetilskud. Indtil det bliver opdaget. Ved en kontrol afslørede kommunen på et tidspunkt otte mænd, der alle havde folkeregisteradresse i den samme etværelseslejlighed, men sov andre steder. Det er den hidtidige rekord. Bedragerne kan ende med at skulle betale rigtig store beløb tilbage. I nogle få sager nærmer det sig en halv million kroner, og medarbejderne i kontrolgruppen tjener rigeligt deres egen løn hjem. "Udover at afsløre snyd er kontrolgruppen også en service
for de borgere, der ikke snyder. De skal have en sikkerhed for, at deres skattekroner bliver forvaltet ordentligt," siger Lene Hartig Danielsen.

Politifolk afslører snyd
Kontrolgruppen under Aarhus Kommunes Borgerservice består af fem sagsbehandlere, der får hjælp af fire pensionerede politibetjente. Betjentene arbejder hver 15 timer om ugen med at undersøge anmeldelser om socialt bedrageri. Deres metoder omfatter blandt andet brug af offentlige registre og google-søgninger på navne, samt tilfældige observationer af borgernes adfærd. "Hvis undersøgerne tilfældigt ser noget mistænkeligt omkring en borgers bopæl eller adfærd, bliver det noteret. Men kommunen må ikke lave decideret overvågning, og kontrolgruppen ligger aldrig på lur i en busk og fotograferer ind i folks stuer. Det er vigtigt at fastholde etikken i vores metoder, og vi opretter for eksempel ikke falske Facebook-profiler for at lure på folk," forklarer Lene Hartig Danielsen. De fleste anmeldelser af socialt bedrageri kommer
i form af anonyme tip til Borgerservice. Her reagerer man i første omgang med at indkalde den mistænkte borger til en afklarende samtale. Mange sager kommer aldrig videre end til samtalen, fordi borgeren indrømmer, at der er rod i oplysningerne om de private forhold og får dem rettet med det samme. Eller fordi der ikke er noget at komme efter. Men der er også sager, hvor borgeren mod bedre vidende fastholder, at de personlige oplysninger er korrekte. "Nogle folk siger, at de ikke har noget at skjule, og at undersøgerne skal være velkomne til at komme på uanmeldt besøg og tjekke, at forholdene er som oplyst. Når betjentene så kigger forbi hos den fraskilte mor, er der nogle gange tydelige tegn på, at hendes eksmand stadig bor på adressen, og så går vi videre med sagen," forklarer Lene Hartig Danielsen. Hun understreger dog kraftigt, at tidligere ægtefæller ikke skal være bange for at hjælpe hinanden med at hente børn eller andre opgaver: "Man kan sagtens samarbejde omkring børnene uden at begå socialt bedrageri. Det blander vi os ikke i.


Socialt bedrageri - et puslespil med mange brikker
Ofte er det tvivl om, hvorvidt en borger er enlig eller samboende, der fører til anmeldelser om socialt bedrageri. Kommunens vurdering af sagerne bygger ikke på en enkelt ting. Som regel er det en kombination af omstændigheder, der ligger til grund for afgørelsen af, om man uretmæssigt har fået udbetalt sociale ydelser som fx boligstøtte og børnetilskud. De brikker, kommunen typisk kigger efter, når den skal lægge sit puslespil, er:

• Skriver borgeren under på, at han/hun er enlig?
• Hvor har borgeren folkeregisteradresse?
• Er der børn? Og hvor bor de?
• Hvem henter og bringer børnene?
• Hvilke navne står på dørskiltet?
• Er der sameje af enten bil eller hus?
• Findes der bankkonti eller opsparingskonti i fælles navn?
• Hvor ofte ses borgeren med sin tidligere partner eller en ny kæreste?
• Hjælper de hinanden økonomisk og praktisk?
• Bor den tidligere partner eller nuværende kæreste i en passende bolig, eller er der tale om en proforma-adresse?

Læs bogen på www.socialtbedrageri.dk

Beboerbladet nr. 2 - 2011