Unge betaler milliarder til de ældre
Det er ikke fair, at man over skatten betaler folk for at gå på
efterløn, når man ikke selv får samme mulighed for at trække sig
tidligt ud af arbejdsmarkedet. Så klart lyder budskabet til
politikerne fra generationerne under 45 år, som ifølge regeringen
skal afskæres fra at kunne gå på efterløn.
Klart flertal af danskerne under 45 år finder det urimeligt at
skulle betale milliarder i skat til efterlønnen. Det er ikke fair,
at man over skatten betaler folk for at gå på efterløn, når man
ikke selv får samme mulighed for at trække sig tidligt ud af
arbejdsmarkedet. Så klart lyder budskabet til politikerne fra
generationerne under 45 år, som ifølge regeringen skal afskæres fra
at kunne gå på efterløn, skriver metroXpress.
I en meningsmåling fra YouGov Zapera, siger 57 procent af de
30-39-årige og 50 procent af de 18-29-årige, at det er urimeligt,
at en del af deres skattekroner går til efterlønsordningen.
Ifølge regeringen koster denne de offentlige kasser 16,3 milliarder
kroner alene i år.
Det er meget vanskeligt at opgøre, hvor stor en andel af de 16,3
milliarder, de under 45-årige betaler over skatten, men at de
bidrager med nogle af milliarderne hvert år, er der ingen tvivl om,
vurderer kontorchef i De Økonomiske Råd John Schmidt.
Det er endnu en god grund til at få afskaffet efterlønnen hurtigst
muligt, mener Yngre Sagen:
- Jeg synes, Løkke (statsministeren, red.) har et
forklaringsproblem over for de unge vælgere. Det er mærkeligt at
sætte en grænse på 45 år. For mig at se handler den kun om at frede
kernevælgerne over 45 år, siger formanden for Yngre Sagen, Sofie
Ryde.
- For hvis det virkelig skulle batte noget af afskaffe efterlønnen,
skulle den udfases langt hurtigere, så det rammer de store ældre
generationer, der er på vej på efterløn, siger Sofie Rye til
metroXpress.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen kalder
45-års grænsen et brud på en 'generationskontrakt', hvor alle har
betalt skat med en forventning om, at efterlønnen også var en
mulighed for dem.
//Ritzau//
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
17. januar 2011 |
| Senest opdateret: |
11. februar 2011 |