Uddannelse er ikke en billet til sofaen

Af Samina Usman

Hun er selvsikker og har ambitioner. Holdningerne er skarpe, og fremtids planerne er allerede lagt. Sureya Masri, der er vokset op på Blårgårdsplads på Nørrebro hos fsb, har ikke tænkt sig at spilde sit liv. Hun vil blive til noget og er allerede godt på vej.

Hun læser til folkeskolelærer på sidste år. Efter endt uddannelse pakker hun kufferten og tager til New York for at blive gift med en amerikaner, men i lige så høj grad for at videreuddanne sig inden for engelsk og kommunikation. Samtidig vil hun bruge sin tid i USA på at undervise de yngre klassetrin i engelsk for at få sig noget erfaring.

Hjem til Danmark
Hendes mål er at vende hjem til Danmark efter et par år med den forhåbning om, at hun bliver fagligt stærkere og bedre rustet til at undervise i den danske folkeskole.

"Jeg er selv født og opvokset i Danmark og kunne derfor også godt tænke mig at undervise især tosprogede kvinder i dansk på voksenundervisning, så de får nogle stærke kort på hånden og får lettere adgang til det danske arbejdsmarked. Udannelse er vejen frem og skaber gode muligheder for et godt liv. Man tager jo ikke en uddannelse for at sidde hjemme i sofaen," konstaterer Sureya Masri, hvis far kommer fra Palæstina og mor fra Jordan.

Opbakning fra forældrene
Hjemmefra havde hun stor frihed og opbakning til at vælge lige præcis den uddannelse, som hun allermest brændte for. Selv om moren havde et ønske om, at Sureya Masri skulle læse til farmaceut, spændte forældrene ikke ben for hendes ønske om at blive skolelærer.

"Jeg vil anbefale alle unge at vælge den uddannelsesretning, som de synes bedst om og ikke lade forældrene presse dem til at blive noget, som de hverken har ambitioner eller lyst til. Især mange andengenerationsforældre har et ønske om, at deres børn skal uddanne sig som enten læge eller advokat. Men jo mere lyst man selv har til en uddannelse, jo større er chancen for at få succes," påpeger hun.