TV fortæller også den gode historie

Af Jan Kaare

Har dit kvarter et dårligt ry, kan det være en god idé at fange de elektroniske mediers interesse og få dem til at vise flere aspekter af virkeligheden. Det har man fundet ud af i Houlkærvænget i
Viborg, efter at TV Midt-Vest har sendt udsendelsesserien "Houlkær nr. 12-16". "Vi har kun fået gode reaktioner. Det er lige før, de medvirkende er blevet en slags lokale moviestars. Folk hilser på os og  kommer med venlige bemærkninger. Jeg havde en kammerat, der tvivlede på, at det var sandt. Så gik vi en tur i Bilka, og med det samme kom der en dame hen og spurgte, om ikke det var mig fra tv. Nu tror han på mig," siger Henning Holck Laursen, der sammen med sin kone Vibeke (eller Vibs, som hun kaldes), har været en af de gennnemgående familier i serien. Stemningen var på forhånd ikke i top. Houlkærvænget med sine 504 lejligheder og 1.300 beboere blev i 2010 af regeringen udpeget som en af landets ghettoer.

Virkeligheden er anderledes
De oplysninger hverken kan eller vil beboerne i Boligselskabet Viborgs store bebyggelse løbe fra, men det er ikke rart at blive stemplet, og Houlkærvænget havde på forhånd ikke det allerbedste ry blandt folk på gaden. "Det stemmer slet ikke overens med forholdene i virkeligheden, hvis vi bliver betragtet som en ghetto, og det, der bliver sagt om kvarteret, bygger på løse fordomme. Vi har det godt sammen og kommer hinanden ved. Det, synes jeg, er kommet tydeligt frem i tv-serien," siger Vibeke Laursen. "Beboerne har været rigtigt glade for "Houlkær nr. 12-16"," siger Charlotte Lund fra afdelingsbestyrelsen. "Det er ikke alle, der har været begejstrede for at blive filmet, men resultatet er blevet en serie, som tegner et godt og positivt billede. Folk har også fået et indtryk af, hvor lækre lejlighederne kan være, selvom de ligger i en grå bebyggelse af beton og befinder sig langt fra de hyggelige gader nede i byen". Det gode samspil mellem naboer kom tydeligt frem på tv-skærmen. "Når folk snakker om at bo i lejlighed, lyder det, som om de andre i opgangen altid larmer, og som om folk ikke har noget med hinanden at gøre. Det holder ikke stik. Selvfølgelig kan der være problemer, men en anden del af sandheden er, at vi har masser af fælles aktiviteter, at vi hilser og hjælper hinanden, hvis der er behov for det," siger Charlotte Lund.



Både knas og solskin
De mange udsendelser - 13 i alt - har sat fokus på, hvor forskellige familierne er i bebyggelsen. Den meget kristne lærerfamilie ser på overfladen ikke ud til at have meget til fælles med flygtningefamilien
fra Albanien eller med den enlige mor fra Færøerne. Forskelle eller ej: De er en del af det samme fællesskab. I udsendelserne bliver der også sat fokus på dage med knas såvel som på dage med solskin. "Jeg har ikke noget imod, at også de lidt dystre sider af dagligdagen kommer med, men vi skændes ikke rigtigt i udsendelsen, selvom det er, hvad speakeren siger. Når vi rigtigt er oppe at toppes, lyder det helt anderledes," siger Henning Laursen. Henning og Vibeke Laursen havde kun en betænkelighed ved at deltage. De ville ikke være med til opstillede scener. "Det er så nemt at manipulere med levende billeder og få verden til at fremstå helt anderledes, men en tv-serie skal vise, hvordan tingene fungerer i virkeligheden. Derfor sagde jeg på forhånd fra over for konstruerede scener," siger Henning Laursen.