Inden for et år skal to nyansatte
hotspotchefer genvinde trygheden på Nørrebro. De skal ikke bekæmpe
bander direkte, men skal være med til at sikre, at antallet af
bandemedlemmer falder.
Af Samina Usman Foto: Emil Lyders
En ny rapport fra Københavns Kommune viser, at beboerne på ydre og
indre Nørrebro generelt føler sig mere utrygge end beboere i resten
af København. Områderne er også præget af højere kriminalitet end
andre steder i hovedstaden. Det skal to kvinder, Merete Olesen og
Tine Gammelby, nu få rettet op på. De er ansatte som chefer i
projektet hotspot, hvor de skal stå i spidsen for en samlet indsats
for at holde de unge væk fra kriminalitet og ballade. Ifølge
integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev døjer
Nørrebro med anderledes og større udfordringer end andre socialt
belastede områder. Københavns Kommune har derfor valgt at udvide
hotspot-ordningen til en fireårig periode frem for en to-årig
periode, som ellers var tilfældet på Sjælør Boulevard og
Akacieparken i Valby, hvor man også kørte det samme projekt. "Vores
primære fokus er at skabe ro og tryghed på Nørrebro. Jeg forventer,
at trygheden er steget, når vi måler om et år. Men det har
naturligvis også en betydning, hvordan bandekrigen udvikler sig.
Hotspotcheferne skal ikke bekæmpe bander direkte, for det har vi
allerede fokus på med andre projekter. Men de skal medvirke til, at
færre unge føler sig tiltrukket af at være i en bande,"
understreger hun.
Indbyrdes konkurrence
En af hovedudfordringerne for de to kvinder bliver at få skabt en
større sammenhæng i de forskellige sociale tilbud til de belastede
unge. For som det er nu, er der et overlap af de samme tilbud.
Desuden konkurrerer projekterne indbyrdes i stedet for at
samarbejde om den bedst mulige indsats. Anna Mee Allerslev er
bekendt med konkurrencen og mener, at de forskellige aktører kommer
til at konkurrere og "spænde ben" for hinanden uden at være
opmærksomme på det. Blandt andet er der eksempler på, at man rammer
den samme målgruppe af børn med tre forskellige projekter. Børnene
ender med at blive forvirrede og ved ikke, hvad de skal vælge.
Andre gange starter et nyt, men midlertidigt projekt op. Projektet
virker tiltrækkende og spændende på de socialt belastede børn, som
fravælger ungdomsklubben på bekostning af det midlertidige projekt.
Problemerne opstår, når det nye projekt slutter. For pludselig er
der ingen børn eller finansiering tilbage til den ungdomsklub, som
ellers var rigtig god til at starte med, og børnene ender på gaden.
Opgaven for de to hotspotchefer bliver derfor også at skabe et
overblik over de forskellige indsatser på Nørrebro, så de kan
forebygge, at sådanne scenarier opstår.