Samlet set var der 115.500 personer på efterløn i andet kvartal
2011, svarende til 32,4 pct. af alle 60-64-årige. Det højeste
niveau af personer på efterløn blev målt i tredje kvartal 2007, og
antallet har siden da været konstant faldende. På daværende
tidspunkt var der 140.300 personer på efterløn, svarende til en
andel på 37,6 pct. af de 60-64-årige.
Der er i perioden således blevet 24.800 færre personer på
efterløn og andelen er faldet med 5,2 procentpoint. Alle tal i
denne offentliggørelse er omregnet til fuld tid og som noget nyt
korrigeret for normale sæsonudsving. Det skriver Danmarks
Statistik.
Da efterlønnen blev brugt mest i tredje kvartal 2007, var der
140.000 danskere tilmeldt ordningen. Det svarede til 37,6 procent
af de 60-64-årige. Siden er der blevet næsten 25.000 færre på
efterløn.
Det er mest kvinderne, der holder fast i ordningen. I april, maj og
juni i år var der 64.800 kvinder og 50.700 mænd på efterløn.
Og ikke uventet er det også de ældste blandt de 60 - 64 årige, der
benytter ordningen mest. 47 procent af de 64-årige var på efterløn
i andet kvartal i år. Blandt de 63 årige var det 42,4 procent, mens
de 60- og 61-årige i højere grad venter med at bruge ordningen.
Andelen for de 60-årige var 15,5 procent. og den var 20,7 procent
for de 61-årige.
Flest på efterløn på Bornholm
Anvendelsen af efterlønnen fordeler sig også forskelligt
geografisk. Der er flest, der anvender efterlønsordningen på
Bornholm, og færrest i København. I andet kvartal var 40 procent af
de 60-64-årige bornholmere på efterløn, mens kun 25 procent af
københavnerne benyttede ordningen.
Læs Nyt
fra Danmarks Statistik nr. 19