Social vicevært: Danske unge isolerer sig
Han skal blandt andet hjælpe særligt udsatte hybelbeboere og
sørge for, at de ikke ryger på kontanthjælp. Men kulturelle
forskelle gør, at danskere er langt sværere at komme i kontakt med
end tosprogede unge.
Af Samina Usman
32-årige Kim Ortmann har fået sin opgave for. Siden maj 2010 har
han været ansat som boligsocial vicevært i Avedøre Stationsby. Men
projektet kører ikke helt som planlagt. For det har vist sig at
være en udfordring at komme i kontakt med blandt andet unge etniske
danskere, som har en tendens til at isolere sig i forhold til
tosprogede unge. Avedøre Boligselskab har i samarbejde med
Hvidovre Kommune taget initiativ til at ansætte en boligsocial
vicevært, som skal yde en målrettet indsats over for særligt
udsatte hybelbeboere, som typisk har en højere risiko for at ryge
på kontanthjælp og dermed ud af deres bolig. Ifølge ejendomsleder
Henrik Bjørn Hansen er hybelbeboere også årsag til en del klager,
fordi de spiller for høj musik og fester til langt ud på natten.
Han understreger dog, at langt de fleste hybelbeboere er
velfungerende. Kim Ortmann skal blandt andet igennem opsøgende
arbejde og igennem en tidlig indsats være med til at mindske
antallet af klagesager over hybellejerne, mindske frafaldet fra
deres uddannelser og motivere de unge til at påbegynde en
uddannelse. Han har mulighed for at trække i nogle tråde i Hvidovre
Kommune for at hjælpe de unge i gang med en uddannelse. Men godt
otte måneder efter
projektets start, har Kim Ortmann ikke haft den store succes med at
nå ind til beboerne. Således siger ejendomsleder Henrik Bjørn
Hansen, der er daglig leder for Kim Ortmann: "I praksis har det
været vanskeligere, end vi havde forestillet os, at få fat i de
unge og give dem den hjælp, som de skal bruge. Indtil videre er
projektet ikke en kæmpe succes."
Danskere er lukkede
Kim Ortmann, der er uddannet pædagog og har en fortid som
gadeplansmedarbejder i Greve Kommune, har en teori om,
hvorfor det er så svært at komme i kontakt med de unge i Avedøre
Stationsby. Han har bemærket, at der er en kulturel forskel, når
det gælder om at åbne sig op og fortælle om sine problemer. Han har
erfaret, at danske unge er mere indelukkede modsat tosprogede unge.
"Jeg har før arbejdet med tosprogede unge i Greve, og de kom
strømmende til en, når man gik i området. Det mærker jeg ikke
herude, og det kom lidt bag på mig. Her bor mange danskere, og de
har en anden mentalitet. De har en tendens til at isolere sig mere,
hvorimod indvandrerdrenge er mere fremadbrusende og selv kommer og
opsøger en og spørger: hey, hvem er du. Den forskel kan jeg
tydeligt mærke. Som dansker passer man sin egen lille verden.
Tosprogede er mere åbne og er bare meget nemmere at komme i kontakt
med. Mens vi danskere godt kan holde lidt igen og sige aah, jeg
skal ikke sige for meget. Og det gør det lidt sværere, når man skal
ind på livet af hinanden," analyserer Kim Ortmann sig frem til. Han
mener desuden, at årsagen til den mangelfulde kontakt også kan
bunde i, at de unge på et eller andet tidspunkt i deres liv kan
have oplevet svigt. Når de finder ud af, at der er en voksen, der
gider dem, og som tager dem seriøst, så går der noget tid, inden de
opbygger tillid til en fremmed.

| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
24. februar 2011 |
| Senest opdateret: |
24. februar 2011 |