Social arv brydes ikke
Regeringens mål om, at 95 procent af alle unge skal have mindst
en ungdomsuddannelse, er i de seneste år rykket længere væk, viser
en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det
skyldes blandt andet, at det går den forkerte vej med at bryde den
sociale arv, så også børn af ufaglærte forældre får en
uddannelse.
Forældrenes uddannelsesniveau har afgørende betydning for
børnenes uddannelsesniveau. Der er således en meget stærk social
arv i uddannelsesvalget.
Mens 38 procent af de unge, som har ufaglærte forældre, heller
ikke selv har fået en uddannelse, når de fylder 25 år, gælder det
kun 7 procent af unge med forældre, der har en længere videregående
uddannelse.
Dermed er det især de ufaglærtes børn, som udgør en stor del af den
såkaldte 'restgruppe', som det er så vigtigt at få fat i. Og mens
det i en årrække gik i den rigtige retning, og stadig flere børn af
ufaglærte er kommet i uddannelse, viser AE's analyse, at det nu går
tilbage igen.
Analysens hovedkonklusioner
• Den sociale arv er helt afgørende for børns uddannelse. Jo højere
forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden for, at
børnene selv får en uddannelse.
• Børn af ufaglærte ender langt oftere selv som ufaglærte som
25-årige sammenlignet med børn af forældre med en lang videregående
uddannelse. Der er således 5 gange så mange unge med ufaglærte
forældre, som ikke selv får en uddannelse ud over folkeskolen, end
der er unge med forældre med lang videregående uddannelse.
• I 1990 var det 38 pct. af de unge med ufaglærte forældre, som
ikke fik en uddannelse ud over folkeskolen. Denne andel faldt til
33 pct., men efter 2005 er andelen steget igen og er nu tilbage på
38 pct. I dag er der altså ligeså få børn af ufaglærte forældre,
der selv får en uddannelse som i 1990.
Download analysen:
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år
siden
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
5. april 2011 |
| Senest opdateret: |
5. april 2011 |