Skattestoppet har aldrig eksisteret i den virkelige verden

Pris på uddannelse, transport, vuggestue, porto, vand og anden fælles velfærd er steget eksplosivt på 10 år. Det giver børnefamilier en skjult skattestigning på 16.500 kroner, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse.

VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige.

Faktum er imidlertid, at en lang række af usynlige skatter under VK-regeringen er steget kraftigt til trods for, at regeringen i 2001 indførte skattestoppet.

Især er priserne på vandafledningsafgift, uddannelse og porto steget markant, hvilket helt konkret betyder, at det eksempelvis er blevet tre gange så dyrt at tage et bad.

For en almindelig familie med to børn betyder disse skatter en meromkostning på 16.500 kr. i forhold til uændrede priser.

Udregningerne tager udgangspunkt i prisstigningerne på områder som vandforsyning, renovation og daginstitutioner, ligesom udgifter til den kollektive trafik er medregnet.

Øgede skatter på trods af skattestop
Når priserne på de offentligt regulerede ydelser over en årrække er steget markant, indebærer det i realiteten, at de danske familier har oplevet at betale en række "usynlige skatter" i form af øgede udgifter til vandafledning, porto, kollektiv transport osv.

Vel at mærke skatter, der - på trods af skattestoppet - faktisk er steget mærkbart i de seneste knap 10 år.

VKO-regeringens advarsler om en socialdemokratisk regerings brud med skattestoppet virker i dette lys parakdoksale.


Download Analysen:

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 13. september 2011
Senest opdateret: 13. september 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op