Psykisk syge er helt almindelige mennesker
Psykisk sygdom og isolation behøver ikke at følges ad. Ingelise
Hansen har trods årtiers psykiske lidelser formået at være aktiv i
sin boligforening. Hun gør op med fordommene om psykisk syge.
Af Jesper Frandsen Foto: Tor Strenstrop
Ingelise Hansen har været psykisk syg hele livet. Hun er
diagnosticeret med skizofreni med svære psykoser. Efter talrige
indlæggelser på psykiatriske hospitaler og erfaringer fra livet som
svingdørspatient, har 59-årige Ingelise Hansen på egen krop mærket,
hvor hård tilværelsen som psykisk syg kan være. I dag har hun det
godt. Men det har ikke været let. "Jeg sad i en stol og vejede 130
kilo.
Jeg kunne ikke andet end at sidde og drikke kaffe. Så fik jeg
diabetes 2. Der tænkte jeg, at dét her - det går ikke," siger
Ingelise Hansen. Efter gentagne afvisninger fra Vejle Kommunes
psykiatriske system besluttede hun i 2005 at tage sagen i egen
hånd. Resultatet udeblev ikke. Hun opsøgte en psykolog i Aarhus, og
tre år senere var hun erklæret færdigbehandlet. I samme periode
formåede hun at tabe 70 kilo.
"Det var godt nok en hård proces. Men det bedste ved det hele er,
at jeg har fået et helt nyt liv, som jeg aldrig havde troet var
muligt. Der er nogen, der siger, at jeg har en jernvilje, når jeg
vil," siger hun.
Ingelise Hansen har aldrig lagt skjul på, at hun er psykisk syg.
Hun skammer sig ikke. Tværtimod. Hun har optrådt i lokalavisen og i
paneler, hvor hun fortæller om livet som psykisk syg. Hun ønsker,
at flere i samme situation melder rent ud. "Nogle gange vil det
måske ikke være så dumt at sige, at man har det skidt. Sige at man
faktisk er psykisk syg. Det vil åbne folks øjne for, at psykisk
syge er ganske almindelige mennesker,"
siger hun.
Ikke Anders Breivik
Samfundets berøringsangst og den uvidenhed, der omkranser psykisk
syge, er det største problem ifølge Ingelise Hansen. Og det er helt
oppe på højeste politiske niveau.
"Jeg hørte vores tidligere statsminister sige, at Anders Breivik
var sindssyg. Jeg skrev til ham og spurgte, om han også ville
begynde at diagnosticere kræftsyge. Det er nemlig farligt, når
almindelige mennesker begynder at diagnosticere folk som sindssyge.
Det gør noget ved mig. For jeg har selv haft diagnosen sindssyg,"
forklarer hun. Hun understreger, at det ikke er ond vilje fra det
omgivende samfund, men uvidenheden, der skaber de største
problemer.
"Man tror, at en mand som Anders Breivik er sindssyg. Men man
overser, at folk med sindssyge har en enorm skyldfølelse. En
selvudslettende skyldfølelse. Overfor andre, men primært overfor
sig selv. Det har Breivik ikke. Det er et stærkt eksempel, men det
er for at sige, at folk skal passe på med bare at slynge floskler
som 'han er sindssyg' ud. Det er med til at øge frygten for psykisk
syge," siger hun.
Delikat balancegang
Ingelise Hansen har altid været aktiv, når sindet har tilladt det.
Fra protestbevægelsen mod atomkraft i 1970'erne til
projektleder for opsættelsen af solfangere i Vejle Kommune. I de
seneste otte år har hun været aktiv i bestyrelsen i sin
boligafdeling med 88 lejemål, der tilhører Lejerbo i Vejle. Med
enkelte undtagelser har hun været til samtlige beboermøder.
Bestyrelsesarbejdet har budt på mange glæder.
"Det er rart at lave noget i sit nærmiljø, og så kommer man til at
kende de mennesker, der bor i nærheden. Det betyder også, at folk,
der har problemer, kommer til mig."
For at gøre op med uvidenheden og tabuiseringen tabuiseringen af
psykisk sygdom har Ingelise Hansen delt brochurer om psykisk sygdom
ud til bestyrelsesmedlemmerne og gårdmanden i hendes boligforening.
Hvis man selv vil gøre en indsats for psykisk syge i sit
boligområde, er der flere signaler, man kan være opmærksom
på.
"Ofte er det de små ting: Isolation, folk der ikke hilser, som de
plejer, eller folk der kun går ud om natten," forklarer Ingelise
Hansen. Man skal dog være påpasselig med at fare for hårdt frem på
egen hånd.
"Kropssproget er vigtigt. Du må ikke virke lukket. Rollen som den
barmhjertige samaritaner eller frelsende engel hjælper heller ikke.
Bedrevidenhed og medlidenhed er en stopklods. Man skal møde folk i
øjenhøjde og respektere, hvis folk ikke har overskud til at
snakke," siger hun og fortsætter:
"Man skal også undgå at tale ned til folk. Mange taler ned til
psykisk syge, som om de var små børn. Det er virkelig fornedrende
og respektløst, og netop derfor det somme tider går galt.
Fordi man er psykisk syg, er man jo ikke dum. Ofte tværtimod.
Psykisk sygdom og psykisk udviklingshæmmede er to vidt forskellige
ting. Jeg håber virkelig, at jeg kan være med til at gøre op med
nogle af de udbredte misforståelser om psykisk syge."
Læs også:
En psykisk syg nabo er
helt i orden
Beboerbladet nr. 4 - 2011
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
9. november 2011 |
| Senest opdateret: |
11. november 2011 |