Primadonna til hverdag

Af Michael Thorberg Foto: Ulrik Jantzen

Ann Mariager lever alene. Det har hun ifølge Danmarks Statistik til fælles med 1.339.527 andre, der bor i Danmark. Men den 58-årige jour nalist, forfatter, oversætter, satiriker og foredragsholder er nok en af de enlige, som tænker mest over, hvordan man bedst lever et liv med kun én person på folkeregisteradressen. Faktisk har hun tænkt så meget over det, at hun gerne deler sine refleksioner med andre. På Arte kan man booke Ann Mariager til at holde et foredrag med titlen: "Laver du så mad til dig selv hver aften?" - for sådan spørger danskerne, når de præsenteres for en, der bor alene. Meget karakteristisk for Ann Mariager svarer hun ligefremt men også med en humoristisk og satirisk undertone på spørgsmålet med et: "Ja, for der er ikke andre, der gør det." Efterfulgt af en lille latter, som understreger, at hun anser spørgsmålet for en kende naivt, men også at hun har let ved at anlægge en humoristisk synsvinkel på de fleste af livets forhold. Den egenskab kan man klare sig langt på, ligesom man langt hen ad vejen kan leve af den. Det har Ann Mariager også gjort. For ikke nok med at hun i årtier har leveret satiriske grin til tv-seere, revy-publikummer og teatergængere: Et af hendes andre foredragstilbud hedder "Humor som overlevelsesteknik".



Sådan kan en forårsdag i København se ud, hvis man bor i Brumleby.

Landsbyidyl midt i København
Rammen om Ann Mariagers liv er Brumleby på Østerbro i København. Er man ikke lokalkendt i hovedstaden, ligger det lige ved siden af Parken, som danner ramme om FCK's og landsholdets kampe, ligesom det er stedet for X-Factor-finaler og store rockkoncerter. Brumlebys boliger er almene og administreres af KAB, og den fortidige landsby-idyl virker på en solbeskinnet forårsdag næsten uvirkelig, som den ligger der bag et lille plankeværk i skyggen af det imposante nationalstadion. Ann Mariager kunne ikke drømme om at brokke sig over larm fra den store spektakulære nabo. "Vi mærker ikke meget til de store fodboldkampe. De fleste går pænt uden om Brumleby. Men det hænder da, at der står en vildfaren jyde klokken meget sent og spørger pænt, om jeg ved, hvor Fjerritslevbussen kører fra." Det er ti år siden, at Ann Mariager rykkede ind i en af de eftertragtede lejligheder på den grønne plet midt i København. "Det betyder sindssygt meget, hvor man bor. Her i Brumleby er vidunderligt. Vi taler sammen og kender hinanden. Der er virkelig tryghed her, og folk er imødekommende. Men det er også næsten det, man i USA kalder for et gated community … vi er skærmet for omverden, så folk nærmest ikke tør gå herind. Det har jo så den fordel, at selv om vi er midt i København, kan ungerne trygt løbe rundt og lege."




Ann Mariager har mange talenter. Journalist, forfatter, oversætter, satiriker og foredragsholder. Og så har hun forfinet det håndværk, det er at bo alene.


Orkede ikke falsk fornemhed
Hoveddøren til Ann Mariagers stuelejlighed står da også åben, så hun kan råbe "Kom bare ind", da hun hører, at hendes gæst rumsterer uden for. Fra en smal gade ned mellem de hvid- og gulkalkede huse træder man ind i køkkenet, hvor det er svært ikke straks at føle sig hjemme. Går man gennem den tilstødende stue kommer man ud til en få kvadratmeter lille have omkranset af et lavt grønmalet stakit. Tulipanerne svulmer af forår, og det er svært ikke at udbryde: Hvor har du været heldig med at få sådan en lejlighed midt i Køben havn! Sandheden er dog, at Ann Mariager mere har været snedig, end hun har været heldig med at komme til at bo i den eftertragtede bebyggelse. Hun benyttede sig nemlig af retten til at bytte sig til en bolig ved hjælp af hjemmesiden www.BytBolig.dk . Hun kom fra et nybygget, fashionabelt byggeri på Christianshavn, hvor naboerne lukkede døren, når de kunne høre nogen på vej op ad trappen, og hvor der blev sat skilte op "på alle hovedsprog" om, at der ikke måtte lægge både til ved kajkanten lige ud for byggeriet. "Man ville ikke have folk til at spille harmonika til langt ud på aften og se på grønlændere drikke Bjørnebryg, selv om det jo lige bestemt er en del af det at bo på Christianshavn." Den slags forlorenhed og falsk fornemhed var ikke lige Ann Mariagers kop te, så hun søgte noget helt andet - og måske mere ægte. Via BytBolig.dk kom Ann Mariager i kontakt med en børnefamilie i Brumleby, som søgte mere plads, og så byttede de. Simpelthen. Det er nu ti år siden, og Ann Mariager har ikke brugt et sekund på at fortryde.

Et håndværk at leve alene
Pladsen i den lille lejlighed er udnyttet til bristepunktet. Fyldt med bøger, fotos og smukke genstande fra et liv med mange rejser og store
oplevelser. Følger man tidslinjen til denne artikel, vil man også se, at Ann Mariager har nået utroligt meget på 58 år. Fra filmrolle som lille pige med Poul Reichardt over et job som presseattaché i New York til succesfuld revyforfatter og - sidste år - oversætter af musicalen "Mamma Mia". En tætpakket lejlighed, javel, men samtidig kan man også sidde med en kop kaffe ved køkkenbordet og se sig omkring og konstatere, at alt har sin plads, og at der på en meget feminin måde er tænkt over selv de mindste detaljer i indretningen. Her bor en person, som gør sig umage. Undervejs i interviewet bliver det tydeligt, at det ikke er en tilfældighed. Tværtimod. Og så er vi tilbage til det med at bo alene. Ifølge Ann Mariager er det ikke nødvendigvis en kunst, men det er i hvert fald et håndværk. Noget, der kan læres. Noget, man kan øve sig på. Og helt sikkert noget, man må gøre sig netop umage med. "Man skal huske at være lidt god ved sig selv. Ikke bare nøjes med en ostemad, havregrød eller en leverståhej. Køb dog ordentligt ind, hyg dig lidt med at lave mad, dæk et ordentligt bord, og skal du bare have et glas vand, så tag et pænt glas med stilk."  "Selv om man bor alene, skal man huske at være god ved sig selv. Man glemmer det let, men man skal ikke bare springe over. Man skal behandle sig selv som en kær gæst. Altså - og nu må du godt grine - jeg dækker op til mig selv med stofservietter. For det kan jeg godt lide. Det er lidt noget pjat, men det er meget hyggeligt." Ann Mariager fniser af sig selv, men bliver hurtigt alvorlig: "Gør man ikke sådan, bliver det let en glidebane, for så kan alting efterhånden også være lige meget. Ikke? Så bliver det også lige meget, hvordan man ser ud. Og det går jo ikke, man vil jo gerne være lidt fiks." Igen smiler hun. Det understreger pointen.

Hægtet af om lørdagen
Det er 18 år siden, at Ann Mariager blev skilt. "På et tidspunkt tænkte jeg, at det her med at bo alene ikke er en overgangsfase. Det er jo bare sådan, det er. Man skal bare lære ikke at tage det som en undtagelsestilstand - men som et rigtigt liv. Det kræver noget arbejde. Man bliver nødt til at lære at bo alene. Lærer man ikke det, så bliver man hurtigt hægtet af. Vores tilværelse er så skemalagt i dag, at skal man have en aftale med andre mennesker kræver det planlægning. De kommer ikke vadende ind ad døren af sig selv. Det skal man lige vænne sig til, for man finder hurtigt ud af, at det ikke altid passer så godt, hvis man selv dukker uanmeldt op hos andre mennesker." "Når man bliver skilt og kommer til at bo alene, så bliver man meget hurtigt hægtet af lørdagsmiddagene. Så bliver man i stedet inviteret til torsdagsarrangementerne - med tøserne. Men det gider jeg altså ikke altid. Jeg har ikke noget imod kvindeligt selskab, men jeg vil også
med om lørdagen." Men andre menneskers holdninger og fordomme spiller også ind: "Jeg er ret sikker på, at der mange steder ses lidt ned på folk, der bor alene. Der er mere værdi i at være gift. Det er der status i - selv i frigjorte kredse," siger Ann Mariager, så man ikke er i tvivl om hendes satiriske bid. "Efter en tid finder man jo ud af, at det kan være fint at bo alene. Det er i hvert fald bedre end at bo sammen med nogen, man ikke er glad for. Det kan være meget ensomt til gengæld." 

I Danmark er vi rigide
Ann Mariager er berejst og elsker at rejse. Og vi har meget at lære i lille Danmark af andre kulturer, mener hun. Også i forhold til det at tackle at ikke alle mennesker er del af et par. På cafeer i Paris er der borde til folk, som kommer alene. Det er naturligt. Ligesom det er en integreret del af den amerikanske kultur, at man godt kan få serveret  maden i baren "uden at være en sørgelig person". Og amerikanerne har også andre traditioner, vi kunne lære af, mener Ann Mariager: "Når man bliver inviteret i USA, er det altid med ledsager. Det kender vi ikke til i Danmark. Her er vi meget mere formelle: Er man alene, så dukker man ikke op med en ledsager. Her er reglerne meget rigide, for det kunne vi da godt gøre noget mere. Selv har jeg holdt mange juleaftener med udlændinge i Danmark. De har ikke anet, hvor de ellers skulle tage hen." I det hele taget passer storbyer og store armbevægelser godt på Ann Mariager. Et andet af hendes mange foredrag handler eksempelvis om "leveregler for hverdagsprimadonnaer". Og ingen tvivl om, at hun betragter sig selv som en af hverdagens primadonnaer. Der må gerne være lidt stil over det. Hellere overbegloet end overset, lyder en af hendes leveregler. "Ind imellem er det nødvendigt at tage tilværelsen lidt som Maria Callas, der er på vej til prøve på La Scala-operaen i Milano: Der er ting, man virkelig ikke har tid til at tage sig af!"



Beboerbladet nr. 2 - 2011