Pensionister snyder sig til ældrecheck
Checken er kun til ældre med højst 75.500 kroner i "likvide
midler", men det er svært for kommunen at kontrollere, hvor mange
kontanter folk har. Derfor hæver ældre tilstrækkeligt mange rede
penge til at komme under grænsen og gemmer derefter sedlerne
derhjemme eller i en bankboks.
En stigende andel af landets ældre lyver sig fattigere for at
del i ældrechecken.
En ulovlig metode har spredt sig blandt landets pensionister.
En del af dem lyver sig nemlig fattigere, end de egentlig er for at
få del i ældrechecken på 10.900 kroner, skriver Morgenavisen
Jyllands-Posten onsdag.
Checken er kun til ældre med højst 75.500 kroner i "likvide
midler", men det er svært for kommunen at kontrollere, hvor mange
kontanter folk har.
Derfor hæver ældre tilstrækkeligt mange rede penge til at komme
under grænsen og gemmer derefter sedlerne derhjemme eller i en
bankboks.
- Jeg tror, at det er almindelig kendt, at det foregår i vid
udstrækning, siger Ole Seidling, der er kontrolchef i Høje-Taastrup
Kommune.
Leder af kontrolgruppen i Ishøj Kommune Susanne Damsgaard stemmer
i.
- Det sker; ingen tvivl om det. Når vi spørger, hvorfor pengene er
væk, hører vi tit, at pengene er gået til børnene, eller at de skal
på en rejse meget langt væk, siger hun.
Susanne Damsgaard tror, at problemet kun vil vokse i
fremtiden.
- De kommende ældre vil være meget mere bevidste om, hvad de kan få
og meget dygtigere til at jonglere med pengene, så vi skal nok mere
op på dupperne, siger hun.
Kommunerne har hidtil haft en smule berøringsangst, når det kommer
til at kigge de ældre efter i kortene. Det fortæller afdelingsleder
i Horsens Kommune Anne-Mette Gisselmann.
- Vi forbinder ikke ældre med socialt snyd, men når der fifles med
kontoen for at få ældrecheck, er det jo lige så alvorligt som
enlige forsørgere, der ikke er reelt enlige, siger hun til
avisen.
Anonyme bankrådgivere udtaler endvidere til Jyllands-Posten, at de
har kunder, som har gemt penge i en bankboks for at få ret til
ældrechecken.
//Ritzau//
Andre brugere har skrevet
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
21. september 2011 |
| Senest opdateret: |
21. september 2011 |