”Det er sgu en krøllet hjerne, der har fundet på det her”

Af Jesper Frandsen Foto: Stefan Kai Nielsen




Champagnen flyder da gæsterne bydes velkommen på spor 11/12 på Hovedbanen.

Det er i sandhed et usædvanligt syn. Operagæster med svalehaler, butterflies og champagneglas blandt rygsækrejsende og pendlere på Københavns Hovedbanegårds spor 11/12 en koksgrå og regnvåd aprilaften.
Anledningen er da også speciel: Opførelsen af den tyske komponist Richard Wagners operaskuespil Parsifal. Scenen er dog en smule anderledes end de andægtige operahuse i Wien, Milano og på Holmen. De 35 gæster gelejdes ind i en togvogn af en svenskklingende konferencier med rødlige bakkenbarter, der ville have været Master Fatman værdige.
Togturen går til en hemmelig destination på Vestsjælland. Gæsterne beordres til at lukke øjnene, mens togets bumlende fremfærd akkompagneres til tonerne af Parsifal.

Zebraerne forcerer i hast savannen for at undgå at blive ædt af ghettoens løver. En frygt, der dog viste sig at være stærkt overdrevet.


Udsatte zebraer på ghettoens savanne
Efter en halv times kørsel er operatoget i mål. Kulissen er Tranumparken i Brøndby Strand. Operagæsterne får at vide at det er et farligt sted. En ghetto. Med skyderi. Med bander. Med farlige personer med en anden hudfarve. De opskræmte operagæster skal holde sig i samlet flok.
"I er udsatte zebraer på savannen. Hvis ikke vi er samlet æder løverne os," beretter konferencieren dramatisk. Løverne er synonym for de farlige indvandrere, der holder til herude. Operagæsterne forcerer i hastigt løb savannen, der umiskendeligt minder om almindelig dansk græsplæne.
"Skynd jer! Det er farligt herude. I skal passe på." råber en forbipasserende ung indvandrerknægt med nedslået kasket og et stort grin.
Efter ghettoens første farer er overstået bliver det forpustede operapublikum ledt op i ældre-cafeen Klitrosen. Det er et overdådigt udtryk, der møder de velklædte gæster. En udsmykning med royale portrætter, platter fra Sverige og et billede med påskriften "Nøddeknækkerne - Vestegnens Harmonikaklub" pryder væggene.  Et beboerkor af gralsangere, en blødende konge i et badekar, en utilfreds norsk-arabisk sangerinde og servering af hellig kaffe er nogle af de indtryk der møder gæsterne.
Operapublikummet skiftes til at lytte opmærksomt og kløjes af grin i den hellige kaffe.



Beboerkoret leder operakorstoget på vej mod 3. akt fra et højt og oplyst leje.

Ølkonkurrence og blondinevittigheder
Operagæsterne ledes herefter op i en lejlighed, hvor 2. akt skal foregå. Blomsterpiger og værten Klingsor med guldkæde og dåseøl byder gæsterne velkommen til højlydte toner af arabisk musik. 2. akt kan dog ikke begynde som planlagt, da en tredjedel af publikum uhjælpsomt sidder fast i elevatoren. Ventetiden fordrives med dans og gættekonkurrencer. Værten udlover modstræbende sine dåseøl i præmie. "Hvad med Klingsors ædlere dele?" spørger værten det nu maskebærende publikum.  "Thi pilsnere vi skele!" udbryder en årvågen operagæst bagerst i den sirligt udsmykkede lejlighed. Da Klingsor nægter at premiere det kreative svar, når latteren nye højder.  Hjælpen fra elevatorservice lader imidlertid vente på sig, og staklerne i den trange elevator går glip af 2. akt.  Den resterende del af publikum, der nu også er iklædt Hawaii-kranse, bliver vidne til en dramatisk forestilling, der byder på en blanding af imponerende operaserenader, højlydte skænderier og erotiske udfoldelser.  Efter en del postyr og dans, bliver publikum brutalt smidt ud af Klingsor, der beder publikum "skride af helvede til".  Elevatorfangerne er i mellemtiden blevet befriet. En gæst fortæller, at de overlevede en times ufrivillig indespærring ved hjælp af vand, Wagner-foredrag og udveksling af blondinevittigheder. 3. akt kan nu begynde. Og så alligevel ikke.



Esther fortæller om Brøndby Strands historie til de intetanende operagæster.

Esther byder på kaffe
Efter den uvenlige afsked med Klingsor opstår der en del forvirring. Operagæsterne bliver splittet op, og frygten for Tranumparkens elevatorkvalitet skaber yderligere kaos.  "Vi tager trappen," siger en feststemt gæst, uagtet at han befinder sig i 11. sals højde.
 En lille del af publikum møder tilsyneladende tilfældigt en sød ældre dame, ved navn Esther, i elevatoren. Hun insisterer på, at hun ikke vil lade gæsterne vente i stormen udenfor, og inviterer indenfor i sin hyggelige lejlighed på 6. sal.  Esther, der har boet i Brøndby Strand siden 1977, byder de desorienterede gæster på kaffe. Hun fortæller om Brøndby Strands historie og samtalen berører også den lokale kirkes nye skydedøre.
Esther fører efter en halv times hyggelig snak gæsterne ned i parkeringskælderen, hvor 3. og sidste akt skal foregå.



Jagten er slut. Den hellige gral er endelig fundet. I form af varm kaffe i parkeringskælderen

I en blanding af fabelagtig betonakustik, absurde Star Wars-  kostumer og kold aftenvind får operagæsterne en uforglemmelig afslutning på en absurd og underholdende aften.  "Det er sgu en krøllet hjerne, der har fundet på det her," udbryder en ældre herre, med et saligt smil på læben, da operagæsterne efterfølgende venter på toget. Efter tre timers godt og ret ufarligt selskab med Richard Wagner, Klingsor, Esther og ikke mindst Tranum Parken i Brøndby Strand.

Beboerbladet nr. 2 - 2011