HVAD? HVOR? HVORFOR? HVORDAN?

Fortrudt bytning

? Vi har gennem hjemmesiden www.bytbolig.dk fundet en anden familie at bytte lejlighed med. Begge parter udfyldte for nogle uger siden bytteskemaer og aftalte at sende dem til vore respektive udlejere. Siden har vi ikke hørt noget fra den anden part. I mellemtiden har jeg fået mulighed for at få en anden lejlighed, som jeg hellere vil have. Kan jeg tage imod dette tilbud, eller fanger bordet med min underskrift på bytteskemaet.

! Hvis du ikke har skrevet under på en lejekontrakt på den bolig, du var ved at bytte dig til, er din forpligtelser begrænsede. Der er grænser for, hvor lang tid modparten kan holde dig hen i usikkerhed om, hvad der sker. Skriv til vedkommende, at du på grund af det manglende svar ikke mere føler dig bundet af aftalen.



Hvis forsikring

? Vores afdeling skal renoveres, og i denne forbindelse har boligselskabet skrevet til os, at vi skal sørge for at være forsikret over for skader eller tyveri af vort indbo. Kan boligselskabet tvinge mig til det? Er det ikke boligselskabet, der skal sørge for forsikringen?

! Boligselskabets forsikring dækker ikke dit indbo. Heller ikke i forbindelse med vandskader og ildebrand. Men om du vil være indboforsikret, er din egen afgørelse.



Dyre vandregninger

? Jeg er efterhånden godt træt af at betale for andres overforbrug af vand. På fem år er vandforbruget i min afdeling steget med en sjettedel og udgifterne på det varme vand med over 45 procent. Vi betaler kollektivt, for der er ikke vandmålere. Men er der ikke lovkrav om det?

! Der er kun krav om, at el og rumopvarmning afregnes individuelt (det sidste dog ikke, hvis kommunen har givet dispensation). Det er der ikke krav om i forbindelse med vand. Eneste krav er, at nybyggeri skal være forberedt for vandmålere. Men hvis du synes, at det er en god idé med vandmålere, kan du stille forslag om det ved et afdelingsmøde. Hvis der kommer vandmålere op, skal den enkelte beboer kun betale for sit eget vandforbrug.



Regning for hærværk

? Mit boligselskab har givet mig lov til at bruge min råderet til at få opført en carport. Nu er nogle af tagpladerne desværre blevet ødelagt ved hærværk. Skal jeg selv betale for udbedringen?

! Det skal du ikke. Selv om der er tale om din råderet, tilhører forbedringen din boligafdeling. Den skal stå for vedligeholdelsen og betale for udbedring af skaden ved hærværket.



Fradragsordningen

? Jeg er klar over, at vi lejere bliver diskrimineret i forbindelse med den fradragsordning for servicearbejder og vedligehold, som det gamle folketing vedtog. Men noget af ordningen kan vi heldigvis bruge, og det har jeg tænkt mig at udnytte. Det vil jeg gøre i forbindelse med lægning af nye fliser og opsætning af nyt hegn med videre. Men kan jeg være sikker på, at min boligforening vil godkende størrelsen på den arbejdsløn, jeg ønsker at trække fra på selvangivelsen?

! Din boligforening har intet at gøre med fradragsordningen. Den er et anliggende mellem dig og skattevæsenet, og man kan fratrække arbejdsløn for op til 15.000 kr. pr. voksen person i husstanden. Og det er bare om at komme i gang, for den nye regering vil afskaffe ordningen til nytår og erstatte den med en tilskudsordning for energirenovering.



Privat overvågning

? Visse personer i min by har en adfærd, der gør mig utryg. Derfor kunne jeg tænke mig at få opsat et overvågningskamera ved indgangen til det rækkehus, jeg bor i. Har jeg lov til det?

! Du har lov til at overvåge indgangen til din bolig, men på betingelse af at du ikke optager eller gemmer billeder, og at du skilter med, hvad du gør. Det er dog en god idé, at du forinden får afklaret eventuelle tvivlspørgsmål med politiet og dit boligselskab.



Klage over husleje

? Jeg ved, at man kan gå til beboerklagenævnet i sin kommune, hvis man er utilfreds med noget i sin boligforening. Det har jeg overvejet at gøre i min afdeling, hvor vi lige har fået varsel om lejeforhøjelse på otte procent. Er der grænser for, hvor høje huslejeforhøjelser beboerklagenævnet kan acceptere?

! Beboerklagenævnet tager stilling i sager, hvor lejere og udlejere i alment boligbyggeri ikke kan blive enige. Men nævnet afgør ikke, hvor høj lejen må være. Lejens størrelse i almene boliger skal gå lige op med udgifterne. Derimod kan beboerklagenævnet tage stilling til, om de formelle regler er overholdt i forbindelse med fastsættelse af huslejen. For eksempel hvis en forhøjelse er varslet for sent.





Beboerbladet nr. 4 - 2011